Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1955.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
1955
Fødeåret for den cubanske forfatter Leonardo Padura Fuentes. Født i Havana.
Kriminalforfatter med politimanden Mario Conde i hovedrollen.
Om hans største roman på dansk, “Manden der elskede hunde” (Forlaget Sohn, 2011, 780 sider), se Tidslinjen 21. august 1940 / Bøger om mordet på Trotskij.
Se:
Leonardo Fuentes Padura (Wikipedia.org). Engelsk Wiki-artikel.
Padura, Leonardo Fuentes. Af Christian Baun (Forfatterweb). Med bibliografi, links og kilder.
En cubansk forfatter i verdensklasse. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen/Kultur, 1. april 2015, s. [2-3])
15. april 1955
Verdens første McDonald restaurant åbner i Des Plaines, Illinois, USA.
Se:
McDonald’s (Wikipedia.dk)
Se også (især):
16. april 1955
Konferencen for de alliancefrie nationer starter i Bandung, Indien (de alliancefrie landes bevægelse). Et af de første opbrud i den kolde krigs øst-vest (USSR-USA)-forhold.
Se:
Bandung-konferencen (Freds- og sikkerhedspolitisk leksikon).
Bandung-konferencen (Wikipedia.dk)
Alliancefrie stater (Leksikon.org)
Non-Aligned Movement (Wikipedia.org)
Artikler:
The lessons of the Bandung Conference: Reviewing Richard Wright’s The Color Curtain 40 years later. By Matthew Quest (Spunk Library, Love & Rage, March/April 1995)
50 years ago: “Non-aligned” nations meet in Yugoslavia (World Socialist Web Site, this week in history, August 29-September 4, 2011)
18. april 1955
Albert Einstein dør i Princeton, New Jersey (født 14.3.1879).
Se på Socialistisk Bibliotek:
Personresursen: Albert Einstein
21. april 1955
Danske myndigheder ankommer til Klaksvík på Færøerne for at gennemtvinge fjernelsen af lægen Olaf Halvorsen. Dagen efter afskibes 300 politibetjente fra Danmark for første gang for at nedkæmpe færingernes modstandsblokade. Om efteråret kommer det til sprængstof- og skudepisoder.
Links:
Klaksvíksstriden (Wikipedia.dk)
Litteratur:
Klaksvig-striden. Af Frede Asgaard. Bd. 1-2 (Insight, 1990-1991, 87 + 93 sider)
Færøerne efter freden*. Af Hans Andrias Solvará (Århus Universitetsforlag, 2020, 100 sider (100 danmarkshistorier). Indholdsfortegnelse, litteraturliste og noter online. *Her menes freden efter Napoleonskrigene (1804-1815).
Om Klasvig: Et væbnet oprør, side 67-75.
14. maj 1955
I Warszawa oprettes en forsvarspagt mellem de russisk kontrollerede Østeupæiske lande, som et svar på vesttysk optagelse i NATO, den 9. maj 1955. (Warszawapagten opløses 1. juli 1991).
Se:
Warszawapagten (Leksikon.org).
26. juni 1955
Se:
The Freedom Charter: Adopted at the Congress of the People, Kliptown, on 26 June 1955 (ANC; Documents Index).
“Freedom Charter” (African History; online at Internet Archive). Definition, articles.
Freedom Charter (Wikipedia.org).
African National Congress (Marxists Internet Archive).
Se også på socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen: 8. januar 1912 om ANC.
9. juli 1955
Det såkaldte Russell-Einstein manifest lanceres.
Bl.a. opfordredes videnskabsfolk til i deres videnskabelige virke at huske deres humanitet.
Se:
Russell-Einstein-manifestet (Wikipedia.dk)
The Russell-Einstein Manifesto (Pugwash Online). Issued in London, 9 July 1955.
Pugwash Conferences on Sciences and World Affairs (Det danske Fredsakademi).
11. juli 1955
Elias Bredsdorff skriver i Politiken kronikken “Om at fodre sine karuser”, der anses for koldkrigsperiodens kulturradikalismes (gen)fødsel.
Se på Socialistisk Bibliotek:
Indskannede tekster: Kulturradikalismen: To artikler. (Elias Bredsdorff: “To artikler om den kulturpolitiske situation i Danmark i midten af 1950-erne”)
12. august 1955
Den tyske forfatter Thomas Mann dør ved Zürich, Svejts. (Født 6. juni 1875 i Lübeck, Tyskland).
Se:
Mann, Thomas. Af Dag Østerberg (Leksikon.org)
Thomas Mann (Denstoredanske.dk)
What Thomas Mann can tell us about defending democracy. By Tobias Boes (Jacobin, February 22, 2021). “German novelist Thomas Mann spent most of World War II rallying the American people against Nazism and exhorting them to stand up for democratic values. Yet he also understood that no democracy can survive by culture alone — it also needs social justice to thrive.”
75 years ago: Nazis strip Thomas Mann of German citizenship (World Socialist Web Site; This Week in history, November 28-December 5, 2011)
Sixty Years of Thomas Mann’s Doctor Faustus. By Ulrich Grothus (Logos, 7:1, Winter 2008; online at Internet Archive).
Opulent, but flawed. A review of The Manns: a Novel of a Century. By Stefan Steinberg (World Socialist Web Site, 27 December 2001) + Correspondence (2 April 2002).
16. august 1955
Enhedsliste-politikeren Søren Søndergaard fødes i Kyndby.
Se:
- Søndergaard, Søren (Leksikon.org)
- Søren Søndergaard (Wikipedia.dk)
- Søren Søndergårds blog på Modkraft.dk.
Biografi om Søren Søndergaard: Anekdoter eller historieskrivning? Af Ole Wugge Christiansen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 4. november 2015). Anmeldelse af Kim Kristensen: Søren Søndergaard – professionel revolutionær (Informations Forlag, 2015, 332 sider)
24. september 1955
Jonathan Høegh Leunback dør ved drukneulykke i Camoglie, Italien. (Født i Lidemark, Skovbo, Køge, 16. december 1884). Han var en dansk læge, der var aktiv i seksualreform-bevægelsen, for retten til seksualoplysning og kvinders selvbestemmelse, vedr. prævention og abort. I 1936 blev han idømt 3 mdr. fængsel for fosterfordrivelse.
Stillede i 1932 op til folketingsvalget i tilknytning til DKP på et seksualreformprogram, og kandiderede igen for partiet i 1935. Var desuden aktiv i Sexpol-bevægelsen og i div. kulturradikale tidsskrifter i mellemkrigsårene.
Leksikalt:
- Jonathan Leunbach (Wikipedia.dk)
- Jonathan Joyce Høegh von Leunbach (Gravsted.dk). Med biografi.
- Personligt vovemod: Jonathan Leunbach (1884–1955) (Medicinsk Museion; online på Internet Archive)
- J.H. Leunbach. Af Preben Hertoft (Dansk Biografisk Leksikon, 1979-84). Længere artikel.
Artikler:
I Danmark kom man i fængsel i kampen for fri abort. Af Jens-Emil Nielsen (Netavisen Pio, 26. marts 2021). “Kampen for kvinders ret til selv at bestemme over deres krop, blev i 30’ernes Danmark straffet med fængsel. Dr. Leunbach blev symbolet på kampen for fri abort.”
Opbrud (pdf). I: Kurs mod demokrati?: kommunisternes demokratigrundlag og DKP’s demokratiopfattelse 1919-1947. Af Søren Nielsen-Man (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2008, side 96-98; online på Kurs-mod-demokrati.dk). Uddrag om DKP, abort og Leunbach.
Freud, seksualreform og frisind i 1930’erne (pdf). Af Morten Thing (Kvinder, Køn og Forskning, årg. 4, nr. 2, 2002, side 6-24). Om Leunbach side 13-16 (her også om eugenik/racehygiejne).
Før aborten blev fri. Af Charlotte S.H. Jensen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 23, 1993, side 169-191). Om aborter, abortmetoder og seksualoplysningens og -lovgivningens historie, før 1939, da Mødrehjælpsloven trådte i kraft. (Den fri abort blev først vedtaget 13. juni 1973).
Litteratur:
Af Leunbach (ud over en række oplysende pjecer om prævention, racehygiejne o.lign.):
- Socialismens Verdensbillede og Livsanskuelse. Af J.H. Leunbach (Martins Forlag, 1923, 265 sider).
- Kvinder i Nød: Breve til en Læge. Af J.H. Leunbach. Med forord af N.C. Borberg og Jørgen Jørgensen (Udg. af J.H. Leunbach, 1932, 110 sider). Breve til Leunbach fra kvinder i uønskede omstændigheder.
- Doktor Leunbach: abortlæge, idealist og seksualoplyser: en biografi. Af Jens-Emil Nielsen (Her & Nu, 2019, 284 sider). Se anmeldelse af John Poulsen (Arbejderen.dk, 6. februar 2020) + anmeldelse af Monica Krog-Meyer (POV International, 11. december 2019) + anmeldelse af John Juhler Hansen (Arbejderhistorie, nr.1, 2021, s.188-119)
- De uventede gaver: bidrag til en sexologisk kulturhistorie. Af Preben Hertoft (Hans Reitzels Forlag, 2008, 318 sider)
- Det er måske en galskab: om sexualreformbevægelsen i Danmark. Af Preben Hertoft (Gyldendal, 1983, 170 sider)
- Frisindets fortrop – Jonathan Leunbach og kampen om kroppen. Af Christian Graugaard (Ugeskrift for Læger, årg. 169, nr. 35, august 2007, side 2880- ). Se sammendrag online.
Kilde: 1930: Kommunisme og god sex var to sider af samme sag. Af Bertel Nygaard (Jyllands-Posten, 28. december 2015).
Se også:
- Sexpol (Leksikon.org)
- Da Sexpol kom til Danmark. Af Svend Vestergaard Jensen (Socialistisk Information, 5. november 2014). Anmeldelse af Lea Korsgaard: Orgasmeland – da den seksuelle revolution kom til Danmark (Gyldendal, 2014, 431 sider)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen 3. november 1957 om den radikale seksualforsker og psykoterapeut Wilhelm Reich.
- Tidslinjen 28. april 1925 om AO, Arbejderkvinder[nes]s Oplysningsforening (- forbund).
- Linkbox: Kulturradikalismen
1. december 1955
Rosa Parks (født 4.2.1913, død 25.10.2005), bliver arresteret, da hun nægter at overlade sit bussæde til en hvid mand i de raceadskilte (hvide forrest!) busser i Montgomery, Alabama.
Startskuddet for Montgomery-busboycottkampagnen (start 5. december 1955 – vindes 21. december 1956) og for borgerretsbevægelsen i sydstaterne.
Se:
Rosa Parks (Wikipedia.org)
The Rosa Park Bus (The Henry Ford Museum). Online exhibition.
View from the bus. By Leona Vigille (Socialist Review, No.230, May 1999). Review of Rosa Parks, My Story (Puffin, 1992)
Busboykotten i Montgomery (Wikipedia.dk) + Montgomery Bus Boycott (Wikipedia.org)
Making history: heroes and organizers. By Jay Moore (MRZine, 24.05.13)
13. november 1956: dom mod raceadskillelse (Arbejderen.dk, 13. november 2009)
The Montgomery bus boycott. By Marlene Martin (SocialistWorker.org, September 28, 2012)
Rosa Parks and the lessons of the civil rights movement. By Peter Daniels (World Socialist Web Site, 8 November 2005)
African-American Civil Rights Movement (1955–1968) (Wikipedia.org)
Borgerretighedsbevægelsen (Leksikon.org)
Organizing that changed Mississippi. By Bill Chandler (Against the Current, Issue 168, January-February 2014). Review of John R. Salter Jr., Jackson, Mississippi: an American Chronicle of Struggle and Schism (University of Nebraska Press, 2011, 272 p.) + Anne Moody, Coming of Age in Mississippi (Bantam Dell, 1968; Delta paperback edition, 2004, 424 p.)
Litteratur:
Martin Luther King: Et skridt mod friheden: historien om busstrejken i Montgomery (Jespersen og Pio, 1964, 165 s.). Nyere udgave med titlen: Da Gud tog bussen: 382 dage der ændrede verden (Alfa, 2012, 182 s.). Se også anmeldelse af engelsk udgave: Stride Toward Freedom (Socialist Review, Issue 356, March 2011)
Taylor Branch: Parting the waters: Martin Luther King and the civil rights movement 1954-1963 (Macmillan, 1988).
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen 4. februar 1913 om Rosa Parks.
- Tidslinjen 1. februar 1960 om første Sit-in i Greensboroy, North Carolina.
- Linkboxen Black Power: Historie og personer
