Demonstrationen gør holdt på Kultorvet før
Demonstrationen gør holdt på Kultorvet før "stormen på Børsen"


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1918.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste 1918

Nye blade:

  • Arbejderbladet. Århus. Organ for den uafhængige, socialistiske Arbejderbevægelse. Udg. af danske Arbejdere.
  • Arbejdernes Børneblad. Udg. af Socialdemokratisk Ungdomsforbund i samarbejde med De Unges Idræt og de konfessionsløse Søndagsskoler
  • Dagens Ekko. For Folket – Mod Politikerne. Dagblad. Udgivet af uafhængige socialdemokrater.
  • Klassekampen. Organ for Danmarks socialistiske Arbejderparti. Red. Thøger Thøgersen.
  • Klokken 5. Social-Demokratens eftermiddagsblad.
  • Den røde Krig. Udgivet af Ungsocialistisk Forening, Ansv. Andreas Fritzner.
  • Solidaritet. Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark. Dagblad. Red. Chr. Christensen mfl.

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste – under året 1918 (scroll ned)


 

15. januar 1918

Ægyptiske præsident og pan-arabiske leder Gamal Abdel Nasser fødes 15. januar 1918 i Alexandria (før 28.9.1970)

Foto: Remembering Gamal Abdel Nasser After 40 Years Of His Death (International Institute for Non-Aligned Studies (IINS).

Se:

Nasser og den egyptiske revolution. Af Frederik Ohsten (Revolution, 21. februar 2011). “Alle egyptere i den ældre generation husker Nasser-tiden i 1950’erne og 60’erne som Egyptens bedste år. Det var en tid med fremskridt og håb. Men fremgangen og håbet blev knust af kontrarevolutionen.”

The Nasser Revolution. By Harry Braverman (American Socialist, January 1959; online at Marxists Internet Archive). “Nasser’s regime is certainly a dictatorship masquerading as a revolution, but it is also a dictatorship fulfilling some of the obligations of a revolution …”

Nasser’s Egypt and Arab nationalism (Socialism Today, Issue 147, April 2011). ” David Johnson looks back to Nasser’s regime and the lessons that can be drawn for the revolution today.”

From Nasserism to collaboration: Egypt, Israel, and the U.S. By Eric Ruder (International Socialist Review, Issue 70, March–April 2010). “Nasser’s nationalism ultimately secured the rule of an Egyptian elite that used nationalist rhetoric to blunt the demands of the growing Egyptian working class.”

Nasser’s complex legacy. By Tarek Osman (OpenDemocracy, 15 January 2008). “These five Nassers – the hero, the oppressor, the revolutionist, the civic Arab nationalist, the socialist – indicate why this protean figure remains a nagging figure in the background of today’s Egypt.”

The development of capitalism in Egypt (Khamsin, No.9, 1981; online at Libcom.org). “Major work by Patrick Clawson on the structure of Egyptian capitalism and the changes it has undergone throughout its history.” See also Clive Bradley: State capitalism in Egypt: a critique of Patrick (Ibid., No.10, 1983)

Egypten efter Andra världskriget: Nasserepoken (pdf) (Marxistarkiv.se, 5. maj 2016). Följande är två kapitel ur Per Björklund, Arvet efter Mubarak: Egyptens kamp för frihet (Verbal Förlag, 2011, 24 s.).

Se også:

Egyptian President Gamal Adbel Nasser on the muslim brotherhood in 1966 (YouTube, 2.20 min.). “As arabian muslims laught about the obligation to wear hijabs/scarfs in public. Since then, times have changed …”

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

27.-28. januar 1918

Med Finlands selvstændighed starter højrefløjen en blodig borgerkrig frem til 15.-16. maj 1918.

Kilde: https://www.wiztours.com/tour/helsinki-walking-tour-the-finnish-civil-war-1918-30987.html
Kilde: https://www.wiztours.com/tour/helsinki-walking-tour-the-finnish-civil-war-1918-30987.html

Se:

Borgerkrigen i Finland. Af Per Leander (Socialistisk Information, 7. februar 2018). “I år er det hundrede år siden, den finske borgerkrig mellem røde arbejdergarder og hvide borgelige frikorps fandt sted … Klassekrigen blev afsluttet med en skånselsløs hvid terror.”

Nordens glemte revolution. Af Hanne Rosenvold (Arbejderen, 13. oktober 2010). “Revolutionen i Finland er tema for Arbejdermuseets nye særudstilling.”

Nordens blodige klassekamp. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 18. september 2010). “I kølvandet på den russiske revolution i 1917 blev Finland selvstændig. Arbejderklassen tabte den efterfølgende borgerkrig, og det førte til en enorm massakre på rødgardister.”

Den glemte revolution: Finland 1918 (Socialistisk Revy, nr.3, april 1998). “Juhani Lohikoski skriver om den finske revolution i 1918, og forklarer hvorfor den blev slået ned igen.”

Revolutionen i Finland. Af Ingrid Eriksson (Solidaritet, nr.4, december 1997, s.12-15; online på Internet Archive WayBackMachine). “Natten mellem den 27. og 28. januar 1918 brød den finske klassekrig ud. Den varede i godt 3 måneder til den hvide general Mannerheim den 16. maj i triumf indtog Helsingfors. Den finske arbejderklasses nederlag var et faktum.”

Proletariatets demokratiske revolution i Finland. Af Victor Serge (Kommunistisk Forbund/ Intern Bulletin, 1. september 1977 (Kongreshæfte 5). Bilag, side 55-65; online på Socialistisk Bibliotek). Artiklen er også online på Marxisme Online. From chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930): The truce and the great retrenchment: ‘The proleariat’s democratic revolution in Finland’ & ‘The white terror in Finland’ (online at Marxists Internet Archive).

Den vita segerns svarta skugga: Finland och inbördeskriget 1918 (pdf). Av Bjarne Stenqvist (Atlantis, 2009, 253 s.; online på Marxistarkiv.se, 7. marts 2018, 104 s.). “Det mycket blodiga klasskriget i Finland slutade med den vita sidans seger, men terrorn mot de röda fortsatte långt efter kriget hade slutat.”

“The axe without an edge”: social democracy and the Finnish Revolution of 1918. By John Newsinger (International Socialism, Issue 159, Summer 2018, p.127-148). “The fate of the Finnish Revolution is of vital concern. So what factors led to revolution in Finland and what factors account for its defeat?”

The lost workers’ revolution: Finland 1917-18 (Marxist Left Review, No.15, Summer 2018). “Duncan Hart contributes to an ongoing debate on the international left about the significance of the little known revolution in Finland in 1917-1918.”

Finland’s Red Women. By Kristen R. Ghodsee (Jacobin: Reason in Revolt, 10 January 2018). “During Finland’s bloody civil war, revolutionary women struggled against exploitation in all its forms.”

Finland’s Revolution. By Eric Blanc (Jacobin: Reason in Revolt, 15 May 2017). “The forgotten Finnish Revolution has perhaps more lessons for us today than events in 1917 Russia.” See reply from Duncan Hart: Lessons from Finland (Marxist Essays and Commentary, July 11, 2017) + a response by Eric Blanc: Assessing revolutionary social democracy (Ibid., July 13, 2017). Artiklen på svensk: Revolutionen i Finland (pdf) (Marxistarkiv.se, 26.1.2018, 7 s.).

A defeated revolution: Finland 1918 (Fifth International, Vol.3, No.1, Autumn 2008). “Ninety years since the Finish Civil War, Jens-Hugo Nyberg, recalls these great events and draws out the lessons for today.”

Finland: Civil War of 1918 remembered. By Ulrika Waaranperä (Socialistworld.net, 19 February 2008). “When the Red and White forces battled for power.”

Revolution and counter-revolution: the case of Finland in 1917-1918. By John Newsinger (Monthly Review, Vol.41, No.10, March, 1990). Only abstract online.

1917: The proletariat’s democratic revolution in Finland. An excerpt from ‘The truce and the great retrenchment’, chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930) (Holt, Rinehart and Winston, 1972, p.182-191; online at Libcom.org). På dansk: Proletariatets demokratiske revolution i Finland (Socialistisk Bibliotek)

Report by Stalin to the All-Russian Central Executive Committee on the independence of – Finland (4 January 1918) (Marxists Internet Archive)

Litteratur:

  • Den blodrøde flod: danske øjenvidner til den finske borgerkrig i 1918. Af Jakob Eberhardt (Gyldendal, 2014, 256 sider). Se anmeldelse af Bjarne Nielsen: Nye vinkler på den finske borgerkrig (Arbejderen.dk, 24. juni 2015)
  • Finska inbördeskriget. Av Tobias Berglund og Niclas Sennertag (Natur & Kultur, 2017, 539 sider). Se forlagsomtale.

Se også:

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Indskannet tekst: Proletariatets demokratiske revolution i Finland. Af Victor Serge (Kommunistisk Forbund/ Intern Bulletin, 1. september 1977 (Kongreshæfte 5). Bilag, side 55-65; online på Socialistisk Bibliotek). Artiklen er også online på Marxisme Online. From chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930): The truce and the great retrenchment: ‘The proleariat’s democratic revolution in Finland’ & ‘The white terror in Finland’ (online at Marxists Internet Archive).


 

11. februar 1918

“Stormen på Børsen”.

Se:

Børsen, Stormen på (1918) (Leksikon.org). Andreas Fritzner fortæller om baggrunden for aktionen. Udgivet som pjece: Stormen på Børsen (Kommune A, Libertært Socialistisk Forlag, 1998, 4 sider; online på Scribd.com). Uddrag fra Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære (Borgen, 1970, side 323-327).

100-året for stormen på Børsen! (site). Baggrund om 1918 – arbejdsløshed, fattigdom & modstand. Med politirapporter + Andreas Fritzners øjenvidneskildring.

For 100 år siden: Arbejdsløse stormede Børsen. Af Albert Scherfig og Nicklas Damkjær (Information.dk, 10. februar 2018). “Bevæbnet med revolvere, revolutionære kamptaler og en tro på den kommende revolution, angreb hundredvis af arbejdsløse 11. februar 1918 Børsen i København.” Kun online for abonnementer.

 Demonstrationen gør holdt på Kultorvet før "stormen på Børsen"
Demonstrationen gør holdt på Kultorvet før “stormen på Børsen”

Litteratur:

“Revolutionsåret 1918 med stormen på Børsen og slaget på Grønttorvet”. I: Carl Heinrich Petersen: Fra klassekampens slagmark i Norden (Modtryk, 1975, s.60-74) (Til arbejderbevægelsens historie, 1)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 22. september 1910, om syndikalisterne, Fagoppositionens Sammenslutning (FS).


 

3. marts 1918

Den revolutionære regering i Rusland indgår seperatfred med Tyskland i Brest-Litovsk.

Se:

Forhandlinger om Brest-Litovsk traktaten i en togvogn
Forhandlinger om Brest-Litovsk traktaten i en togvogn

 

15. marts 1918

James Tobin
James Tobin

James Tobin fødes, professor i økonomi, Nobelrismodtager 1981 og ophavsmanden til den såkaldte Tobin-skat, afgift på internationale kapitaltransaktioner for at mindste global spekulation, der er grundlæggende for bevægelsen Attac.
Som symbol herfor er %-tegnet Attacs mærke.

Se:

Se også:

Journal: Hvem tæmmer tyren? (Information.dk). Med debat om transaktionaskatten, bankskatten, Tobin-skatten eller Robin Hood-skatten.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 6-7. oktober 2001 om ATTAC-Danmarks stiftelse.


 

4. april 1918

Danmarks socialistiske Arbejderparti (Socialistisk Arbejderparti) afholder stiftende generalforsamling. Formand blev Thøger Thøgersen, og Marie Nielsen blev medlem af arbejdsudvalget. (Senere kom også Martin Andersen Nexø med i ledelsen).
Partiet udgav 1 maj 1918 ugebladet Klassekampen.
Partiet blev formelt opløst 21. november 1919, da fjertallet gik ind i Venstresocialistisk Parti (VSP; DKP) og mindretallet i det syndikalistiske FS.

Danmarks socialistiske Arbejderparti 1918-19 (pdf). Af Jens Christensen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 5, 1975, s.59-112).

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

1. maj 1918

1918-udgaven af SUFs banner. Kilde: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/1-maj/1-majs-historie-1889-1999/
1918-udgaven af SUFs banner. Kilde: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/1-maj/1-majs-historie-1889-1999/

Efter politiets beslaglæggelse ved 1. maj optog i 1915, hvor banneret blev båret 500 meter fra Dronning Louises Bro til Blegdamsvej – før beslaglæggelsen, og efter den efterfølgende frikendelse ved Højesteret. Fra 1916, under verdenkrigen og socialdemokratisk opbakning bag den radikale regering Zahle (og fra 30. september partiets regeringsdeltagelse!) – gik den københavnske fagbevægelse ikke i procession, men overlod det til ungdomsbevægelsen. Og i 1918 kunne den oppositionelle socialdemokratiske ungdomsbevægelse Socialistisk UngdomsForbund (SUF) lufte den nye udgave af den nu klassiske bannertekst imod militæret, kongehuset og kirken: “Knæk Sablen! Bryd Kronen! Styrt Kirken”.

Se:


 

30. maj 1918

“Den første russiske marxist” G.V. Plekhanov dør (født 11. december 1856, se denne).


 

10. juni 1918

Den danske forfatter, aktiv i modstandsbevægelsen og frivillig i den spanske borgerkrig, Leo Kari, fødes. (dør 24. oktober 1974, se denne dato).


 

10. juli 1918

Ny sovjetisk forfatning.

Se:


 

18. juli 1918

Nelson Mandela, sydafrikansk frihedskæmper, leder af anti-apartheid organisationen ANC, mangeårig politisk fange og sydafikansk præsident, fødes i MvezoKap-provinsen). (Dør  5. december, 2013 i Johannesburg, Sydafrika).

Se:


 

25. august 1918

Den amerikanske komponist Leonard Bernstein fødes. (Dør 14. oktober 1990, se denne)


16. oktober 1918

Den franske marxistiske filosof Louis Althusser fødes i Birmandreis i Algeriet (dør 22. oktober 1990 i La Verrière). Medlem af kommunistpartet, og kendt som grundlæggeren af den strukturalistiske marxisme og teorien om det epistemologiske brud.

Louis Althusser
Louis Althusser

Leksikale:

 

In English:

Reassessing the legacy of Louis Althusser on his 100-year anniversary: An interview with Warren Montag (Left Voice, October 16, 2018). “Louis Althusser was one of the most disputed scholars in the Marxist tradition. Condemned as a revisionist by some, celebrated as a brilliant, innovative Marxist philosopher by others, his theoretical contributions still spur interest and controversy today, almost thirty years after his death.”

The Concept in Crisis: Reading Capital Today. By Fabian Van Onzen (Marx & Philosophical Review of Books, 26 September 2018). Review of Nick Nesbitt (ed.)’s book (Duke University Press, 2017, 328 p.). “… a collection of essays that frames Althusser’s Reading Capital in the contemporary political conjuncture.”

Althusser’s theory of ideology. By Andrew Ryder (International Socialist Review, Issue 99, Winter 2015-16). Review of Louis Althusser, On the Reproduction of Capitalism: Ideology and Ideological State Apparatuses (Verso Books, 2014, 286 p.). “The work of Louis Althusser has proven controversial in the International Socialist tradition, as well as throughout Marxist thought worldwide. In recent years, a revival of interest in his work has taken place.” See also Jordan Humphries: Althusser, ideology, and Stalinism: A response to Andrew Ryder (ibid., Issue 102, Fall 2016). “… his theoretical project remained deeply enmeshed in a framework that was hostile to the core tenets of the revolutionary socialist tradition.”

Louis Althusser & Academic Marxism. By Nathaniel Mills (Against the Current, Issue 173, November-December 2014). Review of Louis Althusser, On the Reproduction of Capitalism: Ideology and Ideological State Apparatuses. Edited by Jacques Bidet (Verso, 2014, 288 p.) + Warren Montag, Althusser and His Contemporaries: Philosophy’s Perpetual War (Duke University Press, 2013, 256 p.). “Althusser’s writings continue to provide fresh resources and new directions for Marxism’s theoretical travels.”

The Althusserian cul-de-sac. By Kevin B. Anderson (Logos: A Journal of Modern  Society & Culture, Vol.13, No.1-2, Spring 2014). “The French philosopher Louis Althusser’s structuralist Marxism remains a point of reference for many contemporary schools of radical thought …”

Review of Althusser’s ‘On the Reproduction of Capitalism’. By Derek Wall (Links: International Journal of Socialist Renewal, March 2, 2014). “[The book] is a lucid, instructive and beautifully written work, a Marxist classic restored to us which will have material effects.”

Louis Althusser and socialist strategy. By Richard Seymour (Lenin’s Tomb, November 13, 2011). “There is … a trajectory that can broadly be sketched with Althusser, Poulantzas and Laclau/Mouffe as its three compass points: from Maoism to Eurocommunism to ‘radical democracy’ and the abandonment of class politics as a ‘fundamentalist’, ‘essentialist’ error.”

The emperor has no clothes. By Chris Harman (International Socialism, Issue 125, Winter 2010). Review of Gregory Elliott, Althusser: The Detour of Theory (Haymarket Books, 2009). “[The book] constitutes a painstaking attempt to trace the development of Althusser’s system by someone who believes it to be of some value, but who in fact shows how flawed it was.”

No more heroes. By Robert Jackson (International Socialism, Issue 114, Spring 2007). Review of Louis Althusser, Politics and History (Verso, 2007). “Althusser’s Marxism is a beguilingly complex mechanism, but one that removes the subjective vitality from Marx’s dialectic.”

Mandel on Althusser, party and class (Against the Current, Vol.1, No.4, Spring 1982, p.23-27; online at Marxists Internet Archive). A translation of the first two chapters of Ernest Mandel’s book A Response to Louis Althusser and Jean Ellenstein (Edition La Brèche, Paris). “This time, however, his argument has at last become a political one. Revolutionary Marxists must, therefore, very attentively examine Louis Althusser’s pamphlet and his articles.”

In Swedish/Danish:

Louis Althusser död – ”Ett tankens universum upplöst” (1990). Av Daniel Bensaïd (Marxists Internet Archive, Svenska arkivet, Augusti 2009). “Althusser, som stod för en anti-humanism på det teoretiska planet, får nöja sig med högaktningsfulla ord från humanisterna, där man framhåller hans generositet, rigorösa inställning och skicklighet som pedagog, eller där man i generat talar om det personliga drama han hamnade i, men där man under tystnad glider förbi hans verk …” Med Lästips: Mer om Althusser.

Familjen Althussers tragedi (pdf). Av K.S. Karol (Ur New Left Review, Issue 124, November-December 1980; online på Marxistarkiv.se, 3 s.). “På morgonen söndagen den 16 november hittades Hélène Althusser, hustru till filosofen Louis Althusser, död i deras lägenhet i Ecole Normale på rue d’Ulm. Filosofen befann sig i ett tillstånd av fullständig förvirring …”

Mandel om Althusser, parti och klass (pdf) (Marxistarkiv.se, 10 s.). “Följande, som utgörde två första kapitlen i Ernest Mandels bok Reponse a Louis Althusser et Jean Ellenstein (Edition La Brèche, Paris, 1979), är en kritisk kommentar till ett antal artiklar där den marxistiske filsofen Althusser tog till orda mot det franska kommunist partiets politik och i synnerhet bristen på medlemsdemokrati.”

Forside af For Marx

Louis Althussers marxism (pdf). Av Norman Geras (Röda bokförlaget, 1972, 42 sider; online på Marxistarkiv.se). “De två artiklarna i den här broschyren, som är hämtade ur New Left Review (nr.65, 1971 och nr.71, 1972), är exempel på den kritiska värdering av och uppgörelse med Althusser som påbörjats inom den engelska vänstern.”

Litteratur på dansk:

  • Louis Althusser: Opgør med stalinismen: teser om den demokratiske vej til socialismen efter det franske kommunistpartis 22. kongres. Forord af Johannes Andersen (Rhodos, 1978, 66 sider)
  • Louis Althusser: Marxisme og klassekamp: kritik og selvkritik. Indledning af Johannes Andersen (Aurora, 1976, 142 sider)
  • Louis Althusser: Filosofi, ideologi og videnskab : en introduktion. Indledning af Esbern Krause-Jensen (Rhodos, 1975, 197 sider)
  • Louis Althusser: Om ideologiske statsapparater. Om marxisme og retten (Forlaget København/Århus, 1972, 107 sider)
  • Louis Althusser: For Marx. Forord af Svend Johansen (Rhodos, 1969, 244 sider)

 

4. november 1918

Opstanden blandt matroserne i Kiel starter den tyske revolution.

Se:

Matrosenaufstand (afsnit i tysk Wikipedia-artikel, se nedenfor 8. november)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Emnelisten: Den tyske revolution 1918-1923


 

6. november 1918

Arbejder- og soldaterrådet tager magten på Als. Matrosen Bruno Topff er præsident til 9. november.

Foto: Bruno Topff (1886-1920)
Foto: Bruno Topff (1886-1920)

Bruno Topff (Wikipedia.dk)

Revolutionen i Sønderborg 6. november 1918 (SFAH, oktober 2018). “I anledning af 100 året for revolutionen i Sønderborg den 6. november 1918 afholdes der et stort arrangement med gadeteater mv. Her følger en tekst af Frode Sørensen, som beskriver forløbet.”

Den socialistiske repuplik på Als. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 6. november 2008). “I disse dage er det 90 år siden revolutionen i Sønderjylland fandt sted. Den varede ikke længe og blev kvalt i blod.”

Bruno Topff – præsidenten på Als. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 6. november 2008). “Efter revolutionen på Als blev der stille om skræddersvenden Bruno Topff.”

Revolutionen stod for døren: Sønderjylland 1918. Af Dorte Lange (Socialistisk Arbejderavis, nr.150, 16. januar 1997, s.6). “I Sønderjylland dannede arbejdere og soldater råd og overtog magten i flere byer.”

Als republikken med præsident Bruno Topff. Historieopgave af Stig Fl. Pedersen (SFP-Service; online på Internet Archive WayBackMachine). Med litteraturhenvisninger.

Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-20 (pdf). Af Dorrit Andersen (Sønderjyske Årbøger, nr.1, 1972, s.147-185; online på Tidsskrift.dk). “Revolutionen i Nordslesvig fulgte det forløb, der var typisk for Tyskland som helhed.”

Problemer omkring »Præsident« Topff (pdf). Af Kaj Rolfsen Nissen (Sønderjyske Årbøger, årg.1, nr.1, 1965, s.83-103; online på Tidsskrift.dk). “Der har været gjort en del ud af stoffet i pressen, der dog ikke altid har holdt sig ganske objektivt til sagen.”

Opråb fra Sønderborgs Soldaterråd 1920
Opråb fra Sønderborgs Soldaterråd 1920

Se også:

Da 1917 nåede Danmarks grænse. Af Rasmus Emil Hjorth (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.18-19). “Også i Danmark var der en markant rådsbevægelse, der blev udfoldet som en del af den tyske revolution i 1918.”

Arbejder- og soldaterråd: Revolutionen i Tønder 1918-19. Af Egon Laugesen (Socialistisk Information, 12. august 2011). “Også i Nordslesvig (Sønderjylland) var jorden gødet for revolutionen, og som en slags nabo til Kiel tog det ikke lang tid inden udviklingen også bredte sig hertil.”

Arbejderbevægelsen i Sønderjylland. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 11. december 2008). Anmeldelse af Frode Sørensens bog: Revolutionen og Magten: Sønderborg-arbejdernes historie 1872-1922 (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Historisk Samfund for Als og Sundeved, 2008, 204 s.)

Topff bukkede under for sygdommen tuberkulose 9. november 1920 Sønderborg kommunen betalte i 1993 mindestenen på Neuer Friedhof der Zwölf-Apostel-Gemeinde i Berlin. Foto: Per S. Grove-Stephensen (2018)
Topff bukkede under for sygdommen tuberkulose 9. november 1920 Sønderborg kommunen betalte i 1993 mindestenen på Neuer Friedhof der Zwölf-Apostel-Gemeinde i Berlin. Foto: Per S. Grove-Stephensen (2018)

Litteratur og debat:

Bruno Gustav Eugen Tropff og revolutionen i Sønderborg. Af Robert Huhle (Bruno Topff Selskabet, 1984, 64 s.)

»Præsident« Topff og republikken Als – endnu engang (pdf). Af Dorrit Andersen (Sønderjyske Årbøger, nr.1, 1985, s.97-136; online på Tidsskrift.dk). “… på flere punkter vurderes begivenhederne anderledes end i Robert Huhles bog.” Også (kritisk) anmeldt af H.E. Sørensen, Land og Folk, 19. december 1984).

Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-1920. Af Dorrit Andersen (Sønderjydske Årbøger, nr.1, 1972, s. 147-185). Anmeldelse af Claus Bryld (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 3, 1973, s.165-168, pdf-fil). Scroll ned.

Illustration: Overskrift + 1. linje af bekendtgørelse af 7. november 1918 fra Soldaterrådet i Sønderborg
Illustration: Overskrift + 1. linje af bekendtgørelse af 7. november 1918 fra Soldaterrådet i Sønderborg

 

8. november 1918

Bayerske republik etableres under ledelse af Kurt Eisner.

Se:


 

9. november 1918

Det tyske kejserdømme falder, republikken erklæres og Novemberrevolutionen bryder ud.

Litteratur:

Novemberrevolutionen i Tyskland 1918. Temanummer af Politisk Revy (nr. 336, 28. juli 1978, 40 sider)

Se:

Tyske revolution (Leksikon.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Den tyske revolution 1918-23

Den tyske revolution
Den tyske revolution

11. november 1918

11.11. kl. 11: Første Verdenskrig afsluttes med underskrivelse af våbenstilstand i en jernbanevogn i Compiègne-skoven.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Første Verdenskrig


 

13. november 1918

Illustration: Plakat med indkaldelse til protestmødet den 13.11.1918. Klik for at se stor størrelse. Mere om plakaten på Leksikon.org.
Illustration: Plakat med indkaldelse til protestmødet den 13.11.1918. Klik for at se stor størrelse. Mere om plakaten på Leksikon.org.

“Slaget på Grøntorvet” i København.
Søndag den 10.11. var nogle ledere af arbejderbevægelsens venstreoppostion blevet anholdt ved protestmøder på Grønttorvet (nuværende Israels Plads) i København.
Derfor første linje i plakaten: “Zahle [justitsministeren] har svaret at han hverken kan eller vil løslade vore kammerater …

 

Poul Gissemann taler fra missionshusets trappe under det store Grønttorvsmøde den 10. november 1918. Kilde: Arbejdermuseet & ABA. Kilde: https://www.arbejdermuseet.dk/slaget-paa-groenttorvet/ - med artikel !
Poul Gissemann taler fra missionshusets trappe under det store Grønttorvsmøde den 10. november 1918. Kilde: Arbejdermuseet & ABA. Kilde: https://www.arbejdermuseet.dk/slaget-paa-groenttorvet/ – med artikel !

Se:

Slaget på Grønttorvet: 13. november 1918 (Arbejdermuseet). Protestbevægelse mod fængslingerne – Det første Grønttorvsmøde – Slaget på Grønttorvet.

Audio: Slaget på Grønttorvet 1918: Syndikalisterne og kampen om gaden. Af Charlie Emil Krautwald (Soundcloud, 19. oktober 2018. 52 min.). Foredrag holdt på Arbejderhistoriefestival, Arbejdermuseet 6. oktober 2018. “I … 1918 gik den revolutionære opposition inden for arbejderbevægelsen på gaden og krævede radikale forandringer for den kriseramte arbejderbefolkning.” Del af ph.d-projekt ‘Kampen om gaden. Radikal gadepolitik og folkelig opløbskultur i mellemkrigstiden Danmark’.

Slaget på Grønttorvet, 13. november 1918. Af Bertel Nygaard (Danmarkshistorien.dk, 17. marts 2016). “Grønttorvet i København – nu Israels Plads – var den 13. november 1918 scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder.”

Denne begivenhed er det tætteste Danmark har været på en rød revolution. Af Amalie Linde (Danmarks Radio, 30. april 2016). “En voldelig kamp mellem revolutionære arbejdere og politiet stod på i tre dage midt i København i 1918. Muligheden for en socialistisk revolution var helt reel – men den forsvandt hurtigt igen.”

Slaget på Grønttorvet 1918 (Danmarkmarkshistorien.dk). Se her om Social-Demokratens og Berlingske Tidendes dækning af urolighederne.

Politiforhør af Marie Nielsen, november-december 1918 (Danmarkshistorien.dk). Politiets opfattelse af uroligheder og demonstrationen på Grønttorvet, november 1918.

Arbejderbevægelsens historie del 7: Revolutionære bølger. Af Lasse Bertelsen (Revolution, 13. april 2003). “Den 7. november 1918 samledes over 50.000 arbejdere til demonstration på Grønttorvet for at få løsladt deres fængslede kammerater. Marie Nielsen holdt hovedtalen …”

Se også:

Oppositionen i arbejderbevægelsen (Arbejdermuseet; Plads til os alle). “I starten af 1900-tallet er Socialdemokratisk Ungdomsforbund og Fagoppositionens Sammenslutning i opposition til den herskende linie. De går ind for revolutionen, men det gør arbejderbevægelsens ledere ikke.”

Revolutionen stod for døren. Af Dorte Lange (Socialistisk Arbejderavis, nr. 150, 16. januar 1997). “Rådsbevægelsen i slutningen af 1. verdenskrig skabte skræk for en revolution blandt de europæiske borgerskaber. I Sønderjylland dannede arbejdere og soldater råd og overtog magten i flere byer.”

Klik for at se stor størrelse

Litteratur:

“Tre Grønttorvs-møder og tre ‘slag'”. I: Fra klassekampens slagmark i Norden. Af Carl Heinrich Petersen. 2. udg. (Modtryk , 1975, s.54-59) (Til arbejderbevægelsens historie, bd. 1)

“Manden på sporvognen”
I vrede over at opfordringen til strejke ikke blev fulgt, entrede demonstranter forbikørende sporvogne. Fra taget svingede Johs. Sperling en rød fane, udråbte socialistisk republik ifølge overleveringen, selv mente han senere i den socialdemokratiske karriere, at han prøve at dæmpe gemytterne.

(kilde: Sperlings Saga: fra revolutionær og syndikalist til direktør for Dansk Folke Ferie. Af Johannes Bredal, Ådalen, 2008).

Johannes Sperling (1899-1980) stående på sporvognen med den røde fane. Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gaarsdagens-skandaloese-optoejer-social-demokraten-14-november-1918/
Johannes Sperling (1899-1980) stående på sporvognen med den røde fane. Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gaarsdagens-skandaloese-optoejer-social-demokraten-14-november-1918/

 

Politiets journal for “Arrestanterne .. på Grønttorvet og i Frederiksborggade” indeholder bl.a. disse kendte hædersmænd:


 

29. december 1918

Grundlæggelseskongressen for Tysklands Kommunistiske Parti – KPD (Spartakusforbundet):


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.