Danmarks Kommunistiske Parti, DKP

Linkbox om DKP’s historie, med leksikale, artikler, litteratur og personer. Mange af artiklerne er fra SFAH – Selskabet for Arbejderhistorie. Venstresocialistisk Parti (VSP) dannes 9. november 1919, som er DKP’s – Danmarks Kommunistiske Parti – officielle fødselsdag.

Socialistisk Bibliotek
November 2019.

Indhold

• DKP 100 års-jubilæet
• Leksikale links mv.
• Podcast
• Artikler
• Litteratur
• Se også på Socialistisk Bibliotek
  Med Personer og Indskannede tekster.
• Kvinder i DKP / Kommunistiske kvinder.

DKP 100 års-jubilæet 2019

DKP 100 år: plakatudstilling (Arbejdermuseet). Ny plakatudstilling i anledning af 100-året for stiftelsen af Danmarks Kommunistiske Parti åbner på balkonen i festsalen. Udstillingen er åben for publikum fra 10. november 2019 og frem til søndag 22. marts 2020. Se også om udstillingen: Da DKP blev stuerene (Solidaritet.dk, 12. november 2019). Se også DKP 100 år (pdf) (Arbejderhistorie, nr.2, 2019, s.136-143). “I forlængelse af denne udstilling ses på de følgende sider et lille udvalg af Arbejderbladets unikke plakater.”

Se også Kalender på Arbejderen.dk for andre arrangementer ifm. 100-årsjubilæet.

Leksikale links mv.:

• DKP. Af Morten Thing (Leksikon.org). Længere artikel.
• Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Af Bertel Nygaard (Danmarkshistorien.dk, 25. august 2011).
• Partiets historie (DKP). Kronologisk oversigt 1919-2012.
• Danmarks Kommunistiske Parti (Denstoredanske). Kort artikel.
• Danmarks Kommunistiske Parti (Wikipedia.dk). Kortere artikel, med statistik og links.
• Danmarks Venstresocialistiske Partis Program 1919 (Danmarkshistorien.dk). Dateret 29.02.1920.
• Partiprogrammer: Danmarks Kommunistiske Parti, DKP (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv). 10 stk. for perioden 1945-1976.
• Politiske partiers programmer: Danmarks Kommunistiske Parti – DKP (Det Kongelige Bibliotek, Småtrykssamlingen). Programmer, sagpolitiske udtalelser, pjecer, valgaviser, love, vedtægter o.l. for perioden 1921-1990, i alt 233 stk. (pr. 11.5.2018) (facsimile-aftryk).
• DKP og kommunisme i Danmark. Af Jesper Jørgensen (Arbejdermuseet)

Lydoptagelser af DKP’s centralkomitemøder. Af Jesper Jørgensen (Arbejdermuseet). “Søndag den 3. marts 1963 tog Danmarks Kommunistiske Partis centralkomite en historisk beslutning, som vi i dag kan være glade for. De besluttede nemlig, at centralkomiteens møder fremover skulle optages på bånd.”

Ledelsen i Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941 (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie, nr.19, 1982, s.23-44). Del 1: Kronologisk del, s.23-34. Del 2: Alfabetisk del, s.34-44. Scroll ned.
Yderlige oplysninger om sammensætningen af DKPs ledelse (pdf). Af Kurt Jacobsen (Arbejderhistorie, nr.20, 1983, s.49-54). Især om 1921-1922 og 1931. Scroll ned.

Podcast:

Vand under broen, 18: Per Aabel om DKP i 80’erne: Enhedskamp, påskestrejker og Sovjetunionens fald (Radioaktiv, juli 2020, 60 min.). “Her har vi talt med tidligere DKP’er Per Aabel. Vi får os en snak om gode arbejderdyder, så som at huske at være organiseret i sin fagforening.”

Vand under broen, 4: Lole Møller om DKP i 60’erne og 70’erne (Radioaktiv, 2018, 45 min.). “Denne gang snakker vi med mangeårige politisk aktive Lole Møller, der tidligere har slået folderne i DKP, og hvis familie har rødder endnu længere tilbage i venstrefløjens historie.”

Artikler:

DKP taber pusten. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.399, 29. april 2023, s.10) (Arbejderbevægelsens historie, 18). “1946 var et overenskomst år og et år med et højt antal tabte arbejdsdage pga. konflikter. Tallet nærmede sig 1½ mio. dage. Ganske vist et tal der 4 gange før havde været større, men ikke desto mindre er det kun overgået 5 gange siden.”

DKP’s store øjeblik. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.398, 17. marts 2023, 24. januar 2022, s.10) (Arbejderbevægelsens historie, 17). “Den 4. maj 1945, kl. 20, lød frihedsbudskabet over radio BBC: De tyske tropper i Nordeuropa, herunder Danmark, havde overgivet sig. Folk strømmede ud på gaden for at fejre den genvundne frihed. Det var en yderst forståelig reaktion – der var virkeligt noget at fejre.”

DKP bryder igennem – trods alt. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.391, 24. januar 2022, s.9) (Arbejderbevægelsens historie, 10). “Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) [blev] dannet i 1920. Det var lidt vel sent i forhold til det revolutionære opsving efter 1. verdenskrig. Og både derfor, og grundet indre stridigheder, var partiet ingen succes i 20’erne. Det blev der ændret på i 30’erne, stadig i det små, men dog et gennembrud.”

Danmarks Kommunistisk Parti kommer til. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.389, 4. oktober 2021, s.10) (Arbejderbevægelsens historie, 8). “De oppositionelle fløje i Socialdemokratiet og ungdomsorganisationen SUF organiserer sig selvstændigt, gennemgår flere partidannelser og splittelser indtil en endelig partisamling 29. september 1923.”

Kongekup og syndikalismens endeligt. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.387, 15. juni 2021, s.10) (Arbejderbevægelsens historie, 6). “… FS havde, i stedet for at forsøge at opbygge en enhedsfront ind i arbejderklassen, distanceret sig fra det store flertal af arbejderne …”

DKP’s anden store splittelse 1985-1990 (pdf). Af Frida Julie Jessen og Lasse Kønig (Arbejderhistorie, nr.1, 2022, s.59-81). “DKP’s ordinære 30. kongres i påsken 1990 blev et vendepunkt i historien om de danske kommunister, da en årelang konflikt mellem partiets medlemmer kulminerede. Konflikten havde rod i kommunisternes ideologiske fundament, og den ville forandre DKP for altid.”

Det hemmelige forbindelsestidspunkt: Komintern i 1930’ernes København (pdf). Af Niels Erik Rosenfeldt, Jesper Jørgensen og Morten Møller (Arbejderhistorie, nr.1, 2016, s.13-63). “Komintern havde et vidtstrakt netværk af ‘forbindelsespunkter’ rundt om i verden. I begyndelsen af 1930erne blev der også i København etableret et sådant punkt.”

Komintern og de danske kommunister: Et dansk-russisk projekt om de danske personsager i Kominterns arkiv (pdf). Af Jesper Jørgensen og Thomas Wegener Friis (Arbejderhistorie, nr.2, 2014, s.1-27). “Arbejdermuseet & ABA, Center for Koldkrigsstudier ved SDU og Det Russiske Statsarkiv har med udgangen af 2013 afsluttet et forsknings- og arkivprojekt om godt 400 danske personsager i Kominterns arkiv,der kaster nyt lys over dansk kommunisme og det sovjetiske systems virke.”

PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989 (pdf) (PET-kommissionens beretning, Justitsministeriet, 2009, bind 6, 364 sider; online på Internet Archive). “Under den kolde krig indtog Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) en særlig stilling i PET’s trusselsbillede. Det skyldtes partiets mål – at erstatte det liberale demokrati med proletariatets diktatur – og dets tætte kontakt til ”socialismens fædreland”, Sovjetunionen.”

Overvågningen af DKP under den kolde krig. Af Knud Holt Nielsen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 16. november 2010). “Selv om PET-kommissionen har brugt mere end 70 millioner kroner på forskning, er beretningens bind 6 behæftet med store problemer som historisk værk.”

På skoling i Østblokken (pdf). Af Knud Holten Nielsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2008, s.16-36). “Unge kommunisters ophold på kadreskoler i østblokken har været genstand for mytedannelser uden hold i virkeligheden.”

Danmarks befrielse 1945: en mislykket revolution? (pdf). Af Niels Wium Olesen (Kontur, nr.18, 2008, s.29-44). “Forsøgte Danmarks Kommunistiske Parti via modstandsbevægelsen at kuppe sig til magten i tiden op til og lige efter Danmarks befrielse?”

Danmarks Kommunistiske Parti under den anden kolde krig (pdf). Af Lars Bro Nilsson (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2006, s.20-38). “Artiklen viser hvordan DKP politisk må balancere mellem indenrigs- og udenrigspolitiske hensyn, og forholde sig til USSR og de løbende diskussioner i de kommunistiske partier i Europa.”

“Vort parti er et dansk parti”: DKP og det nationale 1936-1952 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2005, s.49-66). “Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udansk, fordi de samarbejdede med Sovjetunionen. De betragtede sig tværtimod som de egentlige forkæmpere for Danmark.”

“Politisk idealisme, gode fester eller realiseret socialisme”: Resultater af en spørgeskemaundersøgelse (II) (pdf). Af Knud Holt Nielsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2005, s.33-53). “Anden del af undersøgelsen om Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), fokuserer på medlemmernes motiver for at melde sig ind, og på de sager og aktiviteter som optog dem.”

Portræt af en ungkommunist: Ib Nørlund 1932-1940 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejdermuseet/Årbog 2005, s. 51-73). “Hvem og hvad der inspirerende ham til at tilslutte sig den kommunistiske bevægelse. Hvordan han kom så højt op i det kommunistiske hierarki …”

Kommunismens religiøse kerne (pdf). Af Mikkel Thrane Lassen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.3-22). “DKP og andre europæiske kommunistpartier har op gennem 1900- tallet ofte måtte lægge øre til at bevægelsen på mange måder var at sammenligne med en religiøs sekt, hvis medlemmer deponerede deres politiske initiativ hos en fjern leder med en dogmatisk politisk dagsorden.”

Mellem nationalt ansvar og internationale forpligtelser: DKP 1958-1976 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.23-39). “DKP’s loyalitet over for Sovjetunionen var en grundlæggende præmis for dets virke. Med ”katastrofevalget” i 1960 blev det imidlertid tydeliggjort, at kommunisternes nationale virke skulle have en mere reel karakter, hvis partiet skulle overleve.”

“Giv mig de bedste blandt jer…”: Hvem var DKU’erne? Resultater af en spørgeskemaundersøgelse (I) (pdf). Af Knud Holten Nielsen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.40-54). “Artiklen tegner et billede af undersøgelsen og de markante ændringer, der skete med DKUs sammensætning i årtierne efter 1960.”

Socialdemokratiet og forholdet til DKP under den første kolde krig (pdf). Af Klaus Petersen & Rasmus Mariager (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.55-76). “I artiklen kastes lys over Socialdemokratiets antikommunistiske agitation sådan som den kom til udtryk i den offentlige debat og i arbejderbevægelsen.”

Vor kamp vil vokse og styrkes: en kildesamling om DKP under besættelsen (pdf). Af Esben Kjeldbæk (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.132-135). Anmeldelse af bog redigeret af Hans Kirchhoff og Aage Trommer (Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2001, 658 sider). Scroll nedad.

Debatten om hammer, segl og hagekors (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.1, 2004, s.70-73). “I vinterens løb har der i Informations spalter været en debat om DKP og kommunisternes forhold til nazisterne i pagtperioden 1939-1941. Startskuddet blev affyret med Morten Things anmeldelse af Jørgen Laustsens bog Mellem hammer, segl og hagekors (2003)”: Et makværk om DKP 1939-41 (Information.dk, 9. december 2003)

Komintern og dannelsen av de skandinaviske kommunistpartier (pdf). Af Trine S. Jansen (Arbejderhistorie, nr.3, 2003, s.20-44). “Artiklen viser hvorledes Komintern styrede processen med Moskva-teserne og den demokratiske centralisme som ideologiske styringsredskaber.”

“Det vil komme til en national befrielseskamp”: Kommunisterne og ikke-angrebspagten 1939-41 (pdf). Af Lars Jepsen og Thomas Bindesbøll Larsen (Arbejderhistorie, nr.3, 2002, s.1-22). “Hitler-Stalin-pagten hører til blandt de mest omtvistede begivenheder i den kommunistiske verdensbevægelses historie og fremdrages ofte som det yderste eksempel på sovjetsympatisørernes blinde politiske følgagtighed.”

DKP’s politik i forhold til EF frem til folkeafstemningen i 1972 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.3, 2001, s.1-16). “Danmarks Kommunistiske Partis parlamentariske position uden for folketinget gjorde, at dets politik i forhold til EF først og fremmest var et led i en symbolsk kamp om fastsættelsen af værdierne i samfundet.”

Urolighederne i 1956 og kommunisternes rolle (pdf). Af Nils H. Groth (Arbejderhistorie, nr.3, 2000, s.43-56). “Under fornyelsen af overenskomsterne i 1956 spillede kommunisterne og DKP en stor rolle i organiseringen af den udbredte utilfredshed … [og] var de udfarende i mobiliseringen af store grupper af arbejdere mod regeringens indgreb …”

På sporet af kommunisterne: Politiets overvågning af DKP 1932-1941 (pdf). Af Torben Jano (Arbejderhistorie, nr.1, 1996, s.1-20). “Det danske politi gennemførte i perioden fra 1932 til 1941 en systematisk og omfattende overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti. Artiklen er den første samlede fremstilling af denne virksomhed og bygger på politiets indberetninger til Justitsministeriet.”

Kommunisternes kapital (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.1-13). “Efter åbningen af de russiske arkiver er spørgsmålet ikke længere om Moskva finansierede kommunismen, men hvordan, hvor længe og hvor meget.” Se også Morten Thing: Moskva-guldet er en gammel nyhed (Information.dk, 19.10.2010) + Bent Jensen: Røde penge lugter ikke (Jp.dk, 10.11.2011)

Besættelsestiden og kommunistinterneringen (pdf). Af Ib Martin Jarvad (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.33-42). “På baggrund af 3 bøger om politiet og interneringen af de danske kommunister diskuterer forfatteren retsstatens og demokratiets langsomme udvikling og befæstelse.”

The Communist Party of Denmark and Comintern 1919-1943 (pdf). Af Morten Thing (1990, 13 p.). Written for a planned book on the history of Comintern, that never materialized (Jürgen Rojahn (red.): The Communist International and its national sections 1919-1943, Bern, 1998; online at Internet Archive).

Kamp og forræderi: om vanskeligheden ved at skrive kommunismens historie (pdf). Af Morten Thing (Fremad – ad nye veje, SFAH, 1990, s.187-202; online på RUC). Se afsnit 2: DKPs interne historier + afsnit 3: Eksterne DKP-historier.

Stalinismens arvinger: Ungarn 1956. Af Karsten Ditlevsen (VS Bulletin, nr.241, december 1986, s.24-29). Online-udgaven i lettere revidering under titlen Ungarn 1956: En kontrarevolutionær opstand? (Modkraft.dk, 17. juni 2005). “En gennemgang af den stalinistiske historieforfalskning om den ungarske opstand i 1956.”

Danmarks kommunistiske Parti 1920-32 (pdf). Af Jens Bønløkke (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 5, 1975, s.113-166) “… primært den interne, organisatoriske side af DKPs historie … brydninger, stridigheder … som forskellige grupper og personer i partiapparatet førte mod hinanden …”

DKP og arbejderklassen 1945-1958. Af Steen Bille Larsen (Proletar!, nr.9, august 1974, s.14-30; online på Socialister.dk). “Denne første artikel handler om DKP i efterkrigstiden fra 1945-1958. I disse 13-14 år fik DKP sin store del af ansvaret for, at besættelsestidens vældige mobilisering blev ført ud i talløse desillusionerende nederlag.” (se også bogen af samme forfatter under Litteratur nedenfor).
Besættelsestidens modstandskamp spiller stadig en vigtig rolle i DKPs selvforståelse og opfattelse af egen historie, illustreret ved dette billede til artiklen ‘Frihedens røde fane’ i partibladet ‘Skub’ 3.maj 2020, Citat fra artiklen: “… Derfor er den 4. maj, […] også en mærkedag for Danmarks Kommunistiske Parti. Befrielsen var også – og ikke mindst – vores sejr.”

Det mærkværdige kommunistparti. Af Ernst Dahl (Vindrosen, nr. 4, 1970, side 37-43; online på Socialistisk Bibliotek). Om DKP’s politik og praksis 1939-1945.

Danmarks kommunistiska parti (pdf). Av J.B. Holmgaard. I Åke Sparring (red.): Kommunismen i Norden (Fremads Fokusbøger, 1965, s.16-44; online på Marxistarkiv.se).

Kommunister kontra Syndikalister: Henvendelse fra Danmarks kommunistiske Parti til K.I.s Verdenskongres. Af Johs. Erwig, Marie Nielsen og Sigvald Hellberg (1922, 16 sider; online på Leksikon.org). “Hosstaaende Redegørelse, der i store Træk viser den kommunistiske Bevægelses Opstaaen og Udvikling i Danmark …”

Litteratur:

Erindringer og biografier (både positive og negative!),   se også under de pågældende Personer, nedenfor).

• Den røde underverden: Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige. Af Jesper Jørgensen, Niels Erik Rosenfeldt og Morten Møller (Gyldendal, 2019, 414 s.). Se interview med Jesper Jørgensen: Kommende bog belyser den »røde underverden« (Solidaritet.dk, 12. juni 2019).
• Komintern og de dansk-russiske relationer. Red. Jesper Jørgensen, Alexander Chubaryan, Andrei Sorokin og Thomas Wegener Friis (Arbejdermuseet og ABA, 2013, 436 sider). Se Bjarne Nielsen: Spændende ny forskning om Komintern-tiden (Arbejderen.dk, 26. februar 2013) + anmeldelse af Thomas Petersen (Historie-online.dk).
• Jesper Jørgensen: Introduktion til dansk og international kommunismeforskning (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2010, 10 sider; online på Docplayer.dk). Trykt i Arbejderhistorie (nr.3, december 2010, s.112-121). Se revideret udgave: ‘Studiet af dansk kommunismes historie’. I Jesper Jørgensen mfl. (red.): Komintern og de dansk-russiske relationer (Arbejdermuseet og ABA, 2012, s.393-418). Anmeldelse af bogen: Spændende ny forskning om Komintern-tiden. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 26. februar 2013).
• Morten Thing (red.): Guldet fra Moskva: Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990 (Informations Forlag, 2012, 351 sider). Oprindeligt udgivet i 2001; i et nyt kapitel redegør Thing for den nyeste viden om den såkaldte Ole Sohn-sag. Se også Morten Thing: Kommunisternes kapital (pdf) (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.1-13).
• Årbog 2009. Red. Jesper Jørgensen (Arbejdermuseet, 2009, 152 sider). Tema om Danmarks Kommunistiske Parti. Se anmeldelse af Martin Kryhl Jensen (Historie-online.dk).
• Knud Holt Nielsen: Giv mig de rene og ranke: Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990 (SFAH, 2008, 487 sider).
• Søren Nielsen-Man: Kurs mod demokrati? Kommunismens demokratigrundlag og DKP’s demokratiopfattelse 1919-1947 (SFAH, 2008, 384 sider). Se anmeldelser, indholdsfortegnelse, kapiteluddrag og litteraturliste på bogens site.
• Chris Holmsted Larsen: Tiden arbejder for os: DKP og Vietnamkrigen 1963-1973 (Multivers, 2007, 248 sider).
• Jørgen Grønvald Laustsen: Medløbere og modløbere: DKP, besættelsen og illegaliteten (Lindhardt og Ringhof, 2007, 271 sider). Se anmeldelse: Troldmandens lærling. af Anton Nielsen. (Horserød-Stutthof Foreningen). “Bogen er fra enden til anden et forsøg på at sværte kommunisterne og Danmarks kommunistiske Partis indsats i kampen mod fascismen op til og under Danmarks besættelse. Det er som skriver han med professor Jensen hede ånde i nakken. Hvad han måske også gør.”
  
• Jørgen Laustsen: Mellem hammer, segl og hagekors: DKP og myten om den lånte tid (Syddansk Universitetsforlag, 2003, 167 sider).
• Morten Thing: Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bd. 1-2 (Tiderne Skifter, 1993, 1088 sider). Doktorafhandling. Se anmeldelse af Vagn Dybdahl (Historie/Jyske Samlinger, 1994, side 345-47). “Indholdet er på højt niveau alene derved, at der fremlægges et stort og velordnet materiale.”
• Kurt Jacobsen: Aksel Larsen: en politisk biografi (Vindrose 1993, 709 sider). Ny udgave: Aksel Larsen: stifteren af SF (Informations Forlag, 2010, 754 sider). Se anmeldelse af Kurt Lund: Aksel Larsen, DKP og SF (pdf) (Arbejderhistorie, nr.2, 1995, s.63-67).
• Morten Thing: Kamp og forræderi: om vanskeligheden ved at skrive kommunismens historie (pdf) (Fremad – ad nye veje, SFAH, 1990, s.187-202; online på RUC).
• Kurt Jacobsen: Mellem København og Moskva (Forlaget Tiden, 1989, 183 sider).
• Kurt Jacobsen: Moskva som medspiller: DKP’s gennembrud og Aksel Larsens vej til Folketinget (Forlaget Tiden, 1987, 224 sider).
• Erik Nørgaard: [Den Kommunistiske Internationales internationale organisationer] (Bogan, 1985). Bind 1: Drømmen om verdensrevolutionen: Komintern og de revolutionære søfolk (186 sider); bind 2: Truslen om krig: Komintern, Folkefront og 5. kolonne (215 s.); bind 3: Krigen før krigen: Wolweber-organisationen og skibssabotagerne (168 s.); bind 4: Krig og slutspil: Gestapo og dansk politi mod Kominterns ‘bombefolk’ (252 s.).
• Morten Thing og Jørgen Bloch-Poulsen: Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941 (Politisk Revy, 1979, 186 sider). Se også forfatternes DKPs historie og den videnskabelige historieforfalskning (Socialistisk Politik, nr.4, oktober 1976, s.32-45).
• Ralf Pittelkow mfl.: Om DKP: arbejdspapirer (VS-forlaget, 1977, 78 sider).
• Lars Ege og Niels Henrik Hansen: DKP 1945-46: for grundlov og arbejdsro (Forlaget Oktober, 1978, 179 sider).
• Steen Bille Larsen: Kommunisterne og arbejderklassen 1945-1975: DKP’s rolle i dansk arbejderbevægelse: en politisk biografi (Tiderne Skifter, 1977, 295 sider). Se også kapitlet 1945-1958 ovenfor.
• Bent Egaa mfl.: DKP i 30’erne: på baggrund af Kominterns historie (Aurora, 1977, 256 sider).
• Bjørn Meidell: DKP og storstrejkerne i 1956 (Politisk Revy, 1976, 106 sider).
• Erik Nørgaard: Den usynlige krig: historien om Ernst Wollwebers sabotageorganisation (Fremad, 1975, 240 sider).
• Kritik af DKP (Modtryk og Kommunistisk Forbund, 1974, 195 sider).
• Kampen for blad og parti. En analyse af Land og Folks betydning for DKP i 1980erne (pdf). Af Lars Hostrup Hansen (Speciale ved Historiestudiet, Aalborg Universitet, september 2008, 86 sider). De første 8 sider om partiets historieskrivning, ikke mindst Ib Nørlunds bidrag hertil.
• Det knager i samfundets fuger og bånd…: rids af dansk arbejderbevægelses udvikling. Bind 1-2. Af Ib Nørlund (Forlaget Tiden, 1959/1973, 240 + 252 sider) + [bind 3]: 70’erne: rids af dansk arbejderbevægelses udvikling (Forlaget Tiden, 1982, 144 sider). Den officielle partihistorie, skrevet af DKPs mangeårige ‘chefideolog’ (se biografi på Leksikon.org) og hans egne erindringer: Den sociale samvittighed: oplevelser  (Gyldendal, 1991, 180 sider).
• Kommunisme i Danmark: en marxistisk-politisk analyse af Danmarks kommunistiske Parti siden besættelsen. Af Georg Moltved (1953, 48 sider). En ‘venstre-kritik’ af DKP for reformisme.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

• Tidslinjen: 13. maj 1991, om DKU.
• Tidslinjen: 23. august 1939, om Hitler/Stalin-pagten.
• Linkboxen: Bent Jensens kolde krig (2014)
• Tidslinjen: 30. juni 2005, om DIIS-udredningen om Danmark under den kolde krig.

Personer:

• Dagmar Andreasen: Tidslinjen 28. december 1910.
• Gotfred Appel (og KAK): Tidslinjen december 1963.
• Elias Bredsdorff: Tidslinjen 15. januar 1912.
• Rudolf Broby-Johansen: Tidslinjen 25. november 1900.
• Chr. Christensen: Personlisten Chr. Christensen (1882-1960).
• Ernst Christiansen på emnelisten: Socialister på Assistens Kirkegård.
• Johannes Erwig på emnelisten: Socialister på Assistens Kirkegård.

• 

  Mogens Fog: Tidslinjen 16. juli 1990.

• Holger Foss: Tidslinjen 7. december 1986.
• Andreas Fritzner: Tidslinjen: 31. januar 1887.
• Villy Fuglsang: Tidslinjen 17. april 1909.
• Otto Gelsted: Tidslinjen 22. november 1968.
• Børge Houmann: Personlisten Børge Houmann 1902-1994.
• Erik Jensen (Demos): Tidslinjen 23. august 2008.
• Jørgen Jensen: Tidslinjen 13. april 1987.
• Richard Jensen: Tidslinjen 24. februar 1894.
• Knud Jespersen: Tidslinjen 12. april 1926.
• Niels Johnsen: Tidslinjen 7. oktober 1893.
• Aksel Larsen: Tidslinjen 10. januar 1972.
• Carl Madsen: Tidslinjen 29. maj 1903.
• Kai Moltke: Tidslinjen 10. september 1979.
• Georg Moltved: Tidslinjen 6. marts 1971.
• Inger Merete Nordentoft: Tidslinjen 22. oktober 1960.
• Arne Munch-Petersen: Tidslinjen 12. november 1940.
• Martin Andersen Nexø: Personlisten Martin Andersen Nexø (1869-1954).
• Ib Nørlund: Tidslinjen 14. juni 1989.
• Otto Sand: Tidslinjen 19. august 1984.
• Hans Scherfig: Personlisten Hans Scherfig (1905-1979).
• Benito Scocozza: Tidslinjen 17. januar 1935.
• Ole Sohn (formand 1987-1992): Tidslinjen 12. september 1954.
• Erik Stinus: Tidslinjen 22. august 1934.
• Børge Thing: Tidslinjen 18. april 1917.
• Thøger Thøgersen (formand 1927-32): Tidslinjen 24. februar 1885.
• Ingmar Wagner: Tidslinjen 18. januar 1997.
• Frank Aaen: Tidslinjen 25. juli 1951.

Indskannede tekster:

Det mærkværdige kommunistparti. Af Ernst Dahl (Vindrosen, nr. 4, 1970, side 37-43; online på Socialistisk Bibliotek). Om DKP’s politik og praksis 1939-1945.

Rengøringsstrategien – DKP og socialismen. Af Hans Erik Avlund Frandsen. I: Anarki og arbejderhistorie: festskrift for Carl Heinrich Petersen. Red. af Karen Pedersen og Therkel Stræde (Tiderne Skifter, 1985, side 179-207; online på Socialistisk Bibliotek). Om den kommunistiske selvforståelse i årene omkring 1950, gennem en analyse af Hans Kirks dobbeltroman Djævelens penge og Klitgård og sønner fra 1951.

Kvinder i DKP:

Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon + fra det socialistiske Leksikon for det 21. århundrede (Leksikon.org).

• Ragnhild Andersen (1907-1990) + Leksikon.org.
• Dagmar Andreasen (fabriksarbejder, skuespiller) (1910-1999): Tidslinjen 28. december 1910.
• Birte Høeg Brask (‘Trille’) (1918-1997).
• Ditte Cederstrand (1915-1984) (forfatter): Tidslinjen 14. august 1915.
• Inger Gamburg (1892-1979) + Leksikon.org. Af Morten Thing.
• Alvilda Larsen (1914-1974) + Dansk Biografisk Leksikon. Af Poul Dam.
• Elna Hiort-Lorenzen/ (1902-1997); se: Bispebjerg Kirkegård; Socialisterne (Linksamling).
  + Sygplejersken (nr.40, 1997). Nekrolog af Ole Sohn.
• Dea Trier Mørch (1941-2001): Tidslinjen 26. maj 2001.
• Marie Nielsen (1875-1951): Tidslinjen 23. december 1875.
• Inger Merete Nordentoft: Tidslinjen 22. oktober 1960.
• Hanne Reintoft: Tidslinjen 3. marts 1934.