Platte fremstillet af hvidt porcelæn. Platten bærer indskriften: 5 JUNI 1915 TIL MINDE OM DE MÆND DER GAV KVINDEN LIGESTILLING MED MANDEN I LANDETS STYRELSE". Desuden bærer den portrætter af Grundlovens Ministerium 5. juni 1915. I alt 13 portrætter af: Kong Christian 10., Zahle, Keiser Nielsen, Ove Rode, Munch, Hassing Jørgensen, Edv. Brandes, Scavenius, Kr. Pedersen, Borgbjerg, Kl. Berntsen, Slengerik, Hammerich. Platten er signeret „Hans Friis“. Se om den nye mere demkratiske grundlov, 5.juni 1915.
Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1915.
Santiago Carillo, leder af det spanske kommunistparti, PCE, (1960-1982) fødes i Gijón, Asturien. (Dør 18. september 2012, se denne)
26. januar 1915
Den franske marxistiske Mellemøst-historiker Maxime Rodinson fødes. (Dør 23. maj 2004, se denne)
29. januar 1915
Forfatteren Halfdan Rasmussen fødes i Kbh. (dør 2.3.2002). Jeg skriver sjove digte. / Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk. / Selv læser jeg de sidste.
Halfdan Rasmussen (1915–2002). Billedet taget i 1953 af ukendt fotograf. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.
Halfdan Rasmussen er mest kendt for sprogleg om fx Mariehønen Evigglad (+ YouTube.com), og Halfdans ABC (1967) (YouTube.com), men også (venstrefløjs-) politisk lyriker, fx Noget om helte – her sunget af Otto Brandenburg (YouTube.com).
Udgav også en del af syndikalisten Christian Christensens fine erindrings-klassiker om rabarberdrengen der voksede op på Nørrebros ‘Rabarber-land’ og senere kom at tjene på landet. (Se Christian Christensens bøger online: En rabarberdreng vokser op og Bondeknold og rabarberdreng).
Nu må vi ikke længere læse disse 8 børnerim. Af Torben Benner og Jytte Villadsen (Politiken.dk, 15. maj 2019).”Gyldendal fjerner digte med ord som ‘neger’ og ‘hottentot’ fra Halfdan Rasmussens børnerim.” Se Dokumentation: Læs de 8 ‘forbudte’ Halfdan Rasmussen-digte her (Politiken.dk, 15. maj 2019).
Halfdan Rasmussens fødsel som modstandsdigter. Af Thorvald Berthelsen (POV International, 21. december 2018). “Halfdan Rasmussen blev under besættelsen helt fra starten en af de bedste og mest skrivende modstandsdigtere.”
Fra den mindste mariehøne til de største tanker om livet. Af Torben Brostrøm (Information.dk, 23. januar 2015). “Halfdan Rasmussens hjerne var et veritabelt ordværksted for impulser og udstyret med et eksistentielt formuleringsbehov …”
Den dobbelte Halfdans digtekunst (pdf). Af Suzanne Schytt (Helsingør Dagblad, 14. januar 2015, online på Doczz.net). “Ethvert barn kender Halfdan Rasmussens Børnerim, men digteren kunne meget mere end sin muntre ABC. Mange flere kunne have glæde af at lære Halfdans mere triste og engagerede sider at kende.”
Halfdans ABC. Af Torben Weinreich (Denstoredanske; Historien om børnelitteratur). “Digtene, som er på 4-8 linjer, er ‘tosserier’, en særlig nonsensgenre, som Halfdan Rasmussen selv udviklede, og som han brugte i bøger for både børn og voksne.”
Farvel til en finurlig socialist. Af Mikkel Birk Jespersen (Socialistisk Arbejderavis, nr.202, marts 2002). “Hos mange associeres navnet først og fremmest med finurlige børnerim, men Rasmussen var mere end det. Gennem hele sit liv befandt han sig på venstrefløjen, og hans politiske engament kom også til udtryk i hans digte.” Inkl. digtet Lover Stalin, han er nær.
Sommeren 38: Halfdan Rasmussens og Tage Laus dagbøger. Red. Tom Nagel, indledning og noter Svend Rybner (Gads Forlag, 2022, 230 sider). Se anmeldelse af Svend Vestergaard Jensen: På den tohjulede med tunge skyer hængende over sig (Socialistisk Information, 1. september 2022).
Halfdans digte. Udvalg og efterskrift ved Torben Brostrøm (Schønbergs Forlag, 2004, 532 sider). Se anmeldelse af 2015-udgaven: Moppedreng med Halfdan Rasmussens digte … (Politiken.dk, 29. januar 2015). Under betalingsmur.
Halfdan: En biografi om Halfdan Rasmussen. Af Lene Bredsdorff (Aschehoug, 2005, 311 sider). Se anmeldelser af Kristen Bjørnkjær: Manden bag rapanden (Information.dk, 31. marts 2005) + Henning Prins: Den Hele Halfdan (Kritiskportal.dk; online på Internet Archive).
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 15. januar 2012 om tegneren Ib Spang Olsen (der illustrerede mange af Halfdan Rasmussens populæreste bøger, bl.a. Halfdans ABC.
Tidslinjen 3. juli 1946 (+ link til digtet “Efter Bikini”).
Kollegaen Benny Andersen (1929-2018) skrev til Halfdan Rasmussens 80-årsdag i 1995:
Det er tegn på uforstand at kalde Halfdan rimsmed. Han er sprogets havemand. River i sit rimbed … du der mægter mangt et ord at sætte på hver nælde: Tak fra os! Din dåd er stor, varmt dit verse-vælde
30. januar 1915
Den socialdemokratiske teoretiker, historikeren Gustav Bang, dør. (Født 16. september 1871, se denne).
Gift med kollegaen og senere socialdemokratiske undervisningsminister (1924-26) Nina Bang, se Tidslinjen 16. oktober 1866).
15. april 1915
Venstrefløjen i det krigsførende tyske Socialdemokrati, den senere Spartakusgruppe, udgiver første nr. af det illegale tidsskrift Die Internationale: Eine Monatschrift für Praxis und Theorie des marxismus, i 5.000 ekspl. Udgivet af Rosa Luxemburg og Franz Mehring.
Luxemburgs bidrag (side 1-10): Der Wiederaufbau der Internationale (Marxists’ Internet Archive; Deutschsprachiger Teil). In English: Rebuilding the Internationale (MIA)
24. april 1915
Tyrkernes folkedrab på armenierne starter med arrestation (og myrderier) af ledende armenier og efterfølgende massedeportationer.
27.5.1915 vedtages provisorisk tyrkisk lov om ‘forvisning af mistænkelige personer’.
Victims of the “Great Slaughter” in the northern Syrian city of Aleppo, shown in a photo from 1919. Violence against Armenian centers in eastern regions of the dying Ottoman Empire spiked over the summer of 1915, beginning what historians consider to be the first genocide of the 20th century. AP/ Armenian National Archives. Source: Der Spiegel.
Map of the Armenian Genocide in 1915. Each size shows a massacre. There are three types of massacre: in a control centre (red dot), in a station (pink dot), in a concentration and annihilation center (black dot). The size of the dot shows the relative number of killed Armenians. Each pair of swords shows an area of Armenian resistance: greater resistance (red swords) or lesser resistance (black swords). The different size of swords is to save space into the map, it means nothing. Dots in Black Sea representing Armenians (mainly women and children) drowned into the sea (see Armenian Genocide for references). Date: 6 February 2008. (CC BY-SA 3.0). Source: Wikimedia Commons.
På dansk:
Links om det armenske folkedrab. Links og henvisninger til information om det armenske folkedrab (Folkedrab.dk/Dansk Institut for Internationale Studier)
Tyrkiets kurdere: Vi begik folkedrab. Af Martin S. Sørensen (Politiken.dk, 22. april 2015). “Den tyrkiske stat benægter, at den bevidst udryddede op til halvanden million armeniere, men de, der førte knivene,fortalte deres historier, og de plager stadig deres efterkommere.”
Når historien er gidsel. Af Helle Schøler Kjær (Politiken.dk, kronik, 5. maj 2010).
“Der indgås politiske studehandler om det armenske folkemord”. Kun online for abonnementer.
Armenien (Folkedrab.dk). Forside til flere sider om baggrund, forløb, historie, aktører, fokusartikler, materialer, links mv. omkring folkedrabet.
Det glemte folkemord: tyrkernes folkemord på Armenerne i 1915 (pdf). Af Torben Jørgensen (Historienu.dk, 25. juni 2006, 29 s.)
Amnesia and the Armenian Genocide. By Jean Batou (Jacobin, 5 May 2015). “The demand for recognition of the Armenian Genocide is inseparable from the defense of democratic freedoms in Turkey.”
Centenary of a genocide (Socialist Review, Issue 401, April 2015). “Ron Margulies recalls the genocide and its gradual unveiling.”
Ottoman genocide remembered (Weekly Worker, Issue 1008, May 1, 2014). “Esen Uslu explains how a ‘Turkish’ state was created out of the Ottoman empire.”
‘‘A fate worse than dying’: sexual violence during the Armenian Genocide (pdf). By Matthias Bjørnlund. Chapter in: Dagmar Herzog (ed.), Brutality and Desire: War and Sexuality in Europe’s Twentieth Century (Palgrave Macmillan, 2009, p.16-58)
På Herrens mark: nødhjælp, mission og kvindekamp under det armenske folkedrab. Af Matthias Bjørnlund (Kristeligt Dagblads Forlag, 2015, 266 sider). Se Historie-online.dk.
Det armenske folkedrab: fra begyndelsen til enden. Af Matthias Bjørnlund (Kristeligt Dagblads Forlag, 2013, 384 sider). Se Historie-online.dk.
1915 – danske vidner til det armenske folkemord: Maria Jacobsen, Karen Jeppe, Carl Ellis Wandel. Af Helle Schøler Kjær (Vandkunsten, 2010, 152 sider). Se Historie-online.dk.
Det armenske folkedrab (Dansk Center for Holocauststudier: Holacaust-udannelse.dk). Litteratur (engelske).
The Cut, a story of the Armenian Genocide. By Hiram Lee (World Socialist Web Site, 28 October 2014). Review of Turkish-German director Fatih Akin’s new film The Cut (2014)
Efter Socialdemokratiets Ungdomsforbunds (SUF)s 1.maj-banner i 1914 med parolerne: “Ned med Kongedømmet! Leve den sociale Republik”, blev de 1. maj 1915 – den første 1.maj under verdenskrigen – ændret (**) til: “Knæk Sablen. Bryd Kronen. Styrt Kirken.”
Om banneret skæbne: beslaglæggelse, ‘frifindelse’ ved Højesteret og genbrug på 1. maj-demonstration, se datoen 1. maj 1918.
** af Marie Nielsen & Johs. Erwig (se om disse to på biblioteket:
Marie Nielsen: tidslinjen 23. december 1875
Johs. Erwig: Socialister på Assistens Kirkegård
1. maj 1915. Mange af demonstranterne bar bannere med overskrifter såsom “Ned med kongedømmet”, “Leve den socialistiske republik” og “Knæk sablen, bryd kronen, styrt kirken”. I april 1915 havde Københavns Politidirektør forhørt sig i Justitsministeret, om det var tilladt at fremsætte sådanne ytringer i det offentlige rum. Justitsminister C. Th. Zahle fra Det Radikale Venstre var af den mening, at kun hvis bannerne vakte furore og tumult, måtte politiet måtte skride ind og fjerne bannerne. Foto: Rigsarkivet, Københavns Politi, Politidirektørens Sekretariat, Udtagne sager, J.1, 1. maj-demonstrationen 1890-1922. (CC BY-NC-SA 2.0). Kilde: Flickr.com.
6. maj 1915
Filmmanden Orson Welles fødes i Kenosha, Wisconsin, USA. (Dør 10. oktober 1985 i Hollywood).
Promotional still for the film, Citizen Kane, January 1941. Photo: RKO Radio Pictures, still photographer Alexander Kahle. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.
Se:
Orson Welles af Peter Schepelern (Denstoredanske.dk)
Me and Orson Welles (Socialist Worker, Issue 2181, 12 December 2009): “Gareth Jenkins looks at Richard Linklater’s new film and the real character who inspired it” + Orson Welles timeline
Orson Welles, the blacklist and Hollywood filmmaking, Part 1-2. By David Walsh and Joanne Laurier (World Socialist Web Site, 16-17 June 2009). An interview with Joseph McBride, author of What Ever Happened to Orson Welles? (2006)
Om filmen Den store mand / Citizen Kane:
Picture perfect. By Stephen Philip (Socialist Review, July 2003)
How today’s film industry views Orson Welles. By David Walsh (World Socialist Web Site, 29 November 1999). Review of RKO 281, an HBO original film directed by Benjamin Ross and written by John Logan.
Brian Pearce. By Terry Brotherstone (The Guardian, 11 December 2008)
på min “familie-væg” hænger denne platte som min morfar gav sin næsten nygifte kone i 915 og hun opbevarede hele livet i kommodeskuffen med sølvtøjet, gemt væk i originalindpakningen.
5. juni 1915
Kvinder, tyende mfl. i Danmark får valgret med en ny demokratiseret udgave af Grundloven. (De 7 F’er fik valgret, fruentimmere, fjolser, fremmede, fattigfolk, folkehold, fallenter, forbrydere). Se: Historien om de 7 f’er
Grundloven træder dog først i kraft i april 1918. Se linkboxen Grundloven af 1915
Links:
Kvindernes eller folkets grundlov? (pdf). Af Jytte Larsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2017, s.143-153). “Køn og klasse i kampen om ejerskabet til 1915-grundloven.”
100-året: 1915-2015 (100aaret.dk). Regeringen og Folketinget fejrer 100-årsjubilæet for kvinders valgret og 1915-Grundloven med arrangementer, events og debatmateriale.
Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. Juni 1915 (Danmarkshistorien.dk). Se også tidsskriftet Kvinden og samfundet fra 30. juni 1915 (pdf)’. “… der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.”
Den danske kvindevalgretskamp: Den internationale borgerretskamp og kvindebevægelse i 1700- og 1800-tallet (Kvinfo: Kvindehistorie: Kvindekilder; online på Internet Archive).
Kvindevalgret udkom 1908-1915. Bladet blev udgivet af Landsforbundet for Kvinders Valgret, der var den største og mest toneangivende stemmeretsforening i Danmark. Se http://kvinfo.dk/kvinfos-ekspertdatabase/tidsskrifter/bladet-kvindevalgret/
Ungsocialister danner Foreningen for konsekvente Antimilitarister, der ikke vil forrette militærtjeneste under nogen form. Landsforening i december 1918. Foreningen blev opløst i 1921. Udgav Militærnægteren, 12 numre, 1916-1919.
På foreningens blanket til brug for militærnægtelse stod bl.a. i den fortrykte tekst: “Jeg anerkende kun én værnepligt – Værnepligten mod Arbejderklassens Undertrykkelse og Forkuelse”.
Beretning og Regnskab for Foreningen for konsekvente Antimilitarister fra 17. September 1915 til 31. December 1917 (pdf) (Det Kongelige Bibliotek/Europeana).
NB: Foreningens online materialer på Det Kongelige Bibliotek kan søges på “antimilitarisme”, her for januar 2017. Bl.a. Til den værnepligtige arbejderungdom. Udg. af Foreningen for konsekvente Antimilitarister : Esbjerg Afdeling [1918], 4 sider.
Bibliografi [1915-1921]. Af Henning Grelle (Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 2, marts 1974, side 15-19).
Militærvægring 1849-1917: En geografisk og historisk undersøgelse af artikuleret militærnægtelse og ulovlig sessionsudeblivelse i Danmark 1849-1917. Af Peter Mikael Hansen (Speciale ved Institut for Historie, Institut for Geografi, Roskilde Universitetscenter, 2001; online på Fredsakademiet.dk). Se her specielt kap.: Militærnægtelsen flytter til byen om bla. Niels Johnsen.
Jeg nægter! Militærnægtelse i Danmark 100 år. Af Stig Hegn (Forlaget Solidaritet, 2017, 449 sider).
I Arbejdernes Rusland: Kobbersmed Niels Johnsens Moskva-rejser til Komintern og Profitern 1921 og 1922 – Dagbøger og biografi. Ved Morten Thing og Henning Grelle (SFAH skriftserie, nr. 12, 1981, 87 sider). Se her især det biografiske afsnit I, side 7-15 om det tidlige antimilitaristiske arbejde.
Kilde: Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 2, marts 1974, side 15.
26. september 1915
Den danske Vietnam-aktivist Otto Sand fødes i staten Ohio, USA. (Dør i Farum 19. august 1984, se denne)
17. oktober 1915
Den amerikanske skuespilforfatteren Arthur Miller fødes i New York (dør 10. februar 2005 i Roxbury, Connecticut). Vigtigste værker: Death of a Salesman/En sælgers død, 1949 og – om McCarthy-perioden – The Crucible/Heksejagt, 1953.
Marilyn Monroe and Arthur Miller at their wedding from the May 1961 issue of TV-Radio Mirror. Photo: Macfadden Publications New York, publisher of Radio-TV Mirror. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.
Nekrologer/orbituaries:
In memory of Arthur Miller. By Gaetana Caldwell-Smith (Socialist Action, March 2005). “Miller had been a member of the Communist Party in the 1930s and ‘40s. When called up before HUAC, he refused to name names and was convicted for contempt of Congress, but the charges were later dropped.”
Arthur Miller, an American playwright. By David Walsh (World Socialist Web Site, 21 February 2005). “However one evaluates his work, Miller—who died February 10 at the age of 89—was unquestionably a major figure in postwar artistic life in the US and his death is necessarily the occasion for a consideration not only of his plays, but the era and social environment that helped produce them.”
Death of a dissenter. By Tony Mulhearn (Socialistworld.net, 21 February 2005). “Miller was a literary colossus who penned some of the most revealing insights into the corruption of corporate practices and the concept of the ‘American Dream’.”
Arthur Miller: a writer of integrity (Socialist Worker, UK, Issue 1939, 19 February 2005). “Film and stage director David Thacker spoke to Socialist Worker to pay tribute to the great playwright Arthur Miller, who died last week.”
He stood up to the witch-hunters. By By Elizabeth Schulte (Socialist Worker, US, Issue 531,February 18, 2005). “… Miller dealt with the question of how the decisions that one person makes can impact and reflect upon society at large. Miller continued to explore this theme during the Red Scare of the late 1940s and early ’50s, and the much-publicized investigations of radicals by the House Un-American Activities Committee (HUAC).”
Arthur Miller: one of our greatest political artists. By Louis Proyect (Swans, February 14, 2005). “Arthur Miller was a powerful force in American theater and politics. For more than a half-century, he spoke forcefully about issues of war and peace and social injustice without worrying about how that would be accepted by the wealthy and the powerful.”
The enduring importance of Arthur Miller: The Price and The Hook. By Andy Piascik (New Politics, Blog, October 20, 2018). “Arthur Miller continues to cast a long shadow over theater in the United States. His plays are staples of high school drama clubs, college and university theater departments and regional theaters around the country …”
The Crucible: Arthur Miller’s classic still scalds. By Richard Adams (World Socialist Web Site, 29 June 2012). “Miller used the religious hysteria of the witch trials that convulsed the town of Salem, Massachusetts in the 1690s to throw light on the infamous hearings conducted by the House Un-American Activities Committee (HUAC) and related events in the late 1940s and early 1950s.”
Arthur Miller: a principled playwright. By Phil Shannon (Green Left Weekly, Issue 806, 9 August 2009). Review of Christopher Bigsby, Arthur Miller (Weidenfeld & Nicolson, 2008, 739 p.). See also review by Phil Mitchinson: ‘Remembering Arthur Miller’ (In Defence of Marxism, 3 January 2006)
The psychology of the witch-hunt. By Tony Mulhearn (Socialism Today, Issue 51, October 2000). Review of Arthur Miller’s book, The Crucible in History and Other Essays
(Methuen, 2000). “Miller wrote The Crucible, about the Salem witch trials of 1692, having been a victim of the political hysteria sweeping through postwar America.”
Den amerikanske sanger og skuespiller Frank Sinatra fødes i Hoboken, New Jersey (dør 14. maj 1998, Sinai Hospital, Beverly Hills, Californien). Før hans sørgelige endeligt som republikansk støtte, havde han en fortid som anti-racistisk sanger, der i efterkrigstiden også støttede borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne.
Sinatras røde fortid. Af Martin Smith (Socialistisk Revy, nr.5, juni 1998). “I 40’erne og 50’erne var Sinatra en dedikeret antiracist.”
Fellow Traveler Frank. By Alexander Billet (Jacobin, December 29, 2015). “… Frank Sinatra’s early career was shaped by the Popular Front’s experiments in left-wing culture.”
Sinatra and the mob. By Yo Zushi (New Statesman, 5 December 2015). “Just what was Frank Sinatra’s association with ‘made men’?”
Frank Sinatra and the Popular Front: The Leftism of an American Icon. By Gerald Meyer (Political Affairs, April 22, 2010). “This article appeared in another form in Science & Society, Fall 2002.” See below.
Frank Sinatra: His Ways: The bell ring-a-ding-dings for Ol’ Blue Eyes. By Jon Wiener (The Nation, June 15, 2009). “Frank Sinatra wasn’t always a Republican.”
Frank Sinatra: The Popular Front and an American Icon (pdf). By Gerald Meyer (Science & Society, Vol.66, No.3, Fall 2002, p.311-335; online at Outleft.org). “… the extent of his involvement with the left has gone largely unreported.”
An appreciation of Frank Sinatra. By John Andrews (World Socialist Web Site, 21 May 1998). “I can’t claim to be an aficionado of Frank Sinatra’s singing, but like millions of others I am proud to consider myself an admirer.”
When Old Blue Eyes Was ‘Red’. By Jon Wiener (The New Republic, March 31, 1986). “The poignant story of Frank Sinatra’s politics.”
The House I Live In (YouTube.com, 1945, 10 min.). “… written by Albert Maltz and made by producer Frank Ross and actor Frank Sinatra to oppose anti-Semitism and prejudice at the end of World War II.”
Litteratur:
Frank Sinatra: When Ol’ Blue Eyes was a red. By Martin Smith (Redwords, 2005, 118 p.) (Revolutionary Portraits, 7). Review by Tim Saunders: The very good years (Socialist Review, Issue 298, July 2005; online at Internet Archive)
Vi bruger cookies til at optimere vores websted. ♥ We use cookies to optimize our website.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.