1918

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1918.

Bladliste 1918

Nye blade:

• Arbejderbladet. Århus. Organ for den uafhængige, socialistiske Arbejderbevægelse. Udg. af danske Arbejdere.
• Arbejdernes Børneblad. Udg. af Socialdemokratisk Ungdomsforbund i samarbejde med De Unges Idræt og de konfessionsløse Søndagsskoler
• Dagens Ekko. For Folket – Mod Politikerne. Dagblad. Udgivet af uafhængige socialdemokrater.
• Klassekampen. Organ for Danmarks socialistiske Arbejderparti. Red. Thøger Thøgersen.
  
• Klokken 5. Social-Demokratens eftermiddagsblad.
• Den røde Krig. Udgivet af Ungsocialistisk Forening, Ansv. Andreas Fritzner.
• Solidaritet. Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark. Dagblad. Red. Chr. Christensen mfl.

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste – under året 1918 (scroll ned)

15. januar 1918

Ægyptiske præsident og pan-arabiske leder Gamal Abdel Nasser fødes 15. januar 1918 i Alexandria (før 28.9.1970)

Se:

• Nasser, Gamal Abd al (Leksikon.org)
• Gamal Abdel Nasser (Denstoredanske)
• Gamal Abdel Nasser (Wikipedia.org)

Nasser og den egyptiske revolution. Af Frederik Ohsten (Revolution, 21. februar 2011). “Alle egyptere i den ældre generation husker Nasser-tiden i 1950’erne og 60’erne som Egyptens bedste år. Det var en tid med fremskridt og håb. Men fremgangen og håbet blev knust af kontrarevolutionen.”

Sound and fury of battle (Weekly Worker, Issue 1477, 8 February 2024). “Once pan-Arab socialism counted as a real force in the world, its most famous leader being Gamal Abdel Nasser. Yassamine Mather looks back at his heady rhetoric and ultimate failure.”

Egypt’s Gamal Abdel Nasser was a towering figure who left an ambiguous legacy. By Joel Beinin (Jacobin, September 28, 2020). “Fifty years after his death, the Egyptian leader Gamal Abdel Nasser still casts a long shadow over Arab politics. A symbol of defiance in the age of decolonization, Nasser transformed his country but never gave its people control of the system that ruled them.”

Nasser’s Egypt and Arab nationalism (Socialism Today, Issue 147, April 2011). “David Johnson looks back to Nasser’s regime and the lessons that can be drawn for the revolution today.”

From Nasserism to collaboration: Egypt, Israel, and the U.S. By Eric Ruder (International Socialist Review, Issue 70, March–April 2010). “Nasser’s nationalism ultimately secured the rule of an Egyptian elite that used nationalist rhetoric to blunt the demands of the growing Egyptian working class.”

Nasser’s complex legacy. By Tarek Osman (OpenDemocracy, 15 January 2008). “These five Nassers – the hero, the oppressor, the revolutionist, the civic Arab nationalist, the socialist – indicate why this protean figure remains a nagging figure in the background of today’s Egypt.”

The development of capitalism in Egypt (Khamsin, No.9, 1981; online at Libcom.org). “Major work by Patrick Clawson on the structure of Egyptian capitalism and the changes it has undergone throughout its history.” See also Clive Bradley: State capitalism in Egypt: a critique of Patrick (Ibid., No.10, 1983).

The Nasser Revolution. By Harry Braverman (American Socialist, January 1959; online at Marxists Internet Archive). “Nasser’s regime is certainly a dictatorship masquerading as a revolution, but it is also a dictatorship fulfilling some of the obligations of a revolution …”

Egypten efter Andra världskriget: Nasserepoken (pdf) (Marxistarkiv.se, 5. maj 2016). Följande är två kapitel ur Per Björklund, Arvet efter Mubarak: Egyptens kamp för frihet (Verbal Förlag, 2011, 24 s.).

Se også:

Gamal Adbel Nasser (President of Egypt) on the Muslim Brotherhood and hijabs (1966) (YouTube, 2:36 min.). “As arabian muslims laught about the obligation to wear hijabs/scarfs in public. Since then, times have changed …”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

• Tidslinjen: 26. juli 1956 om Suez-krisen.
• Linkboxen: Oprøret i Egypten

27.-28. januar 1918

Med Finlands selvstændighed indfører regeringen stemmeret for kvinder, landreform, 8 timers arbejdsdag og arbejderkontol.

Højrefløjen starter en blodig borgerkrig frem til 15.-16. maj 1918  drukner revolutionen i blod, og sætter titusinder i fængsel.

Se: Finland – Wikipedia (engelsk artikel)

Finland – Wikipedia (dansk tekst)

Se:

• Den Finske Borgerkrig (Denstoredanske.dk)
• Den Finske borgerkrig (Wikipedia.dk)
• Finnish Civil War (Wikipedia.org)

Den finske borgerkrig i et nordisk perspektiv (pdf). Af Kim Frederichsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2019, s.174-175). Scroll ned. Anmeldelse af Den röda våren 1918: Finska inbördskriget inordisk samhällsutveskling (Årsbok för Arbetarnas Kulturhistoriska sällskap, 2018, 360 s.).

Borgerkrigen i Finland. Af Per Leander (Socialistisk Information, 7. februar 2018). “I år er det hundrede år siden, den finske borgerkrig mellem røde arbejdergarder og hvide borgelige frikorps fandt sted … Klassekrigen blev afsluttet med en skånselsløs hvid terror.”

Nordens glemte revolution. Af Hanne Rosenvold (Arbejderen, 13. oktober 2010). “Revolutionen i Finland er tema for Arbejdermuseets nye særudstilling.”

Nordens blodige klassekamp. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 18. september 2010). “I kølvandet på den russiske revolution i 1917 blev Finland selvstændig. Arbejderklassen tabte den efterfølgende borgerkrig, og det førte til en enorm massakre på rødgardister.”

Den glemte revolution: Finland 1918 (Socialistisk Revy, nr.3, april 1998). “Juhani Lohikoski skriver om den finske revolution i 1918, og forklarer hvorfor den blev slået ned igen.”

Revolutionen i Finland. Af Ingrid Eriksson (Solidaritet, nr.4, december 1997, s.12-15; online på Internet Archive WayBackMachine). “Natten mellem den 27. og 28. januar 1918 brød den finske klassekrig ud. Den varede i godt 3 måneder til den hvide general Mannerheim den 16. maj i triumf indtog Helsingfors. Den finske arbejderklasses nederlag var et faktum.”

Proletariatets demokratiske revolution i Finland. Af Victor Serge (Kommunistisk Forbund/ Intern Bulletin, 1. september 1977 (Kongreshæfte 5). Bilag, side 55-65; online på Socialistisk Bibliotek). Artiklen er også online på Marxisme Online. From chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930): The truce and the great retrenchment: ‘The proleariat’s democratic revolution in Finland’ & ‘The white terror in Finland’ (online at Marxists Internet Archive).

Den vita segerns svarta skugga: Finland och inbördeskriget 1918 (pdf). Av Bjarne Stenqvist (Atlantis, 2009, 253 s.; online på Marxistarkiv.se, 7. marts 2018, 104 s.). “Det mycket blodiga klasskriget i Finland slutade med den vita sidans seger, men terrorn mot de röda fortsatte långt efter kriget hade slutat.”

Lessons of the Finnish Revolution of 1917–1918. Part 1-2. By Stefan Kangas and John Peterson (In Defence of Marxism, 1-7 March 2019). “The Finnish Revolution is a proud chapter in the history of the international working class. Tragically, despite the tremendous energy expended by the masses, their leaders vacillated and betrayed the revolution.”

“The axe without an edge”: social democracy and the Finnish Revolution of 1918. By John Newsinger (International Socialism, Issue 159, Summer 2018, p.127-148). “The fate of the Finnish Revolution is of vital concern. So what factors led to revolution in Finland and what factors account for its defeat?”

The lost workers’ revolution: Finland 1917-18 (Marxist Left Review, No.15, Summer 2018). “Duncan Hart contributes to an ongoing debate on the international left about the significance of the little known revolution in Finland in 1917-1918.”

Finland’s Red Women. By Kristen R. Ghodsee (Jacobin: Reason in Revolt, 10 January 2018). “During Finland’s bloody civil war, revolutionary women struggled against exploitation in all its forms.”

Finland’s Revolution. By Eric Blanc (Jacobin: Reason in Revolt, 15 May 2017). “The forgotten Finnish Revolution has perhaps more lessons for us today than events in 1917 Russia.” See reply from Duncan Hart: Lessons from Finland (Marxist Essays and Commentary, July 11, 2017) + a response by Eric Blanc: Assessing revolutionary social democracy (Ibid., July 13, 2017). Artiklen på svensk: Revolutionen i Finland (pdf) (Marxistarkiv.se, 26.1.2018, 7 s.).

A defeated revolution: Finland 1918 (Fifth International, Vol.3, No.1, Autumn 2008). “Ninety years since the Finish Civil War, Jens-Hugo Nyberg, recalls these great events and draws out the lessons for today.”

Revolution and counter-revolution: the case of Finland in 1917-1918. By John Newsinger (Monthly Review, Vol.41, No.10, March, 1990). Only abstract online.

1917: The proletariat’s democratic revolution in Finland. An excerpt from ‘The truce and the great retrenchment’, chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930) (Holt, Rinehart and Winston, 1972, p.182-191; online at Libcom.org). På dansk: Proletariatets demokratiske revolution i Finland (Socialistisk Bibliotek)

The Independence of Finland. Speech Delivered in the All-Russian Central Executive Committee. By J.V. Stalin.  (December 22, 1917 (Newspaper Report)

Litteratur:

• Den blodrøde flod: danske øjenvidner til den finske borgerkrig i 1918. Af Jakob Eberhardt (Gyldendal, 2014, 256 sider). Se anmeldelse af Bjarne Nielsen: Nye vinkler på den finske borgerkrig (Arbejderen.dk, 24. juni 2015)
• Finska inbördeskriget. Av Tobias Berglund og Niclas Sennertag (Natur & Kultur, 2017, 539 sider). Se forlagsomtale.

Se også:

• Fra socialdemokrati til kommunisme i Finland 1918 (pdf). Af Søren Sørensen (Arbejderhistorie, nr.1, 1998, s.22-29)
• Finlands Socialdemokratiske Arbejderparti 1899-1926 (pdf). Af Søren Sørensen (Arbejderhistorie, nr.2, 1995, s.28-43)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Indskannet tekst: Proletariatets demokratiske revolution i Finland. Af Victor Serge (Kommunistisk Forbund/ Intern Bulletin, 1. september 1977 (Kongreshæfte 5). Bilag, side 55-65; online på Socialistisk Bibliotek). Artiklen er også online på Marxisme Online. From chapter 6 in Victor Serge, Year One of the Russian Revolution (1930): The truce and the great retrenchment: ‘The proleariat’s democratic revolution in Finland’ & ‘The white terror in Finland’ (online at Marxists Internet Archive).

11. februar 1918

“Stormen på Børsen”.

Se:

• Uddrivelsen af Børsen. Af Niels Finn Christiansen (Denstoredanske/Danmarkshistorien)
• Stormen på Børsen (Wikipedia.dk)
• Stormen på Børsen. Af Albert Scherfig (Arbejdermuseet; Viden og samlinger). Med Tidslinje + Baggrund.

Børsen, Stormen på (1918) (Leksikon.org). Andreas Fritzner fortæller om baggrunden for aktionen. Udgivet som pjece: Stormen på Børsen (Kommune A, Libertært Socialistisk Forlag, 1998, 4 sider; online på Scribd.com). Uddrag fra Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære (Borgen, 1970, side 323-327).

100-året for stormen på Børsen! (Stormenpåbørsen.dk). Baggrund om 1918 – arbejdsløshed, fattigdom & modstand. Med politirapporter + Andreas Fritzners øjenvidneskildring.

Da spekulanterne fik klø: 100-året for Stormen på Børsen. Af Lasse Bertelsen (Socialisten, 8. april 2018; online på Internet Archive). “En af de meste berømte begivenheder i den danske arbejderbevægelses historie var da en stor gruppe arbejdere stormede børsen og gav spekulanterne tørt på.”

For 100 år siden: Arbejdsløse stormede Børsen. Af Albert Scherfig og Nicklas Damkjær (Information.dk, 10. februar 2018). “Bevæbnet med revolvere, revolutionære kamptaler og en tro på den kommende revolution, angreb hundredvis af arbejdsløse 11. februar 1918 Børsen i København.” Kun online for abonnementer.

Litteratur:

Søren Kolstrup

Slaget på Grønttorvet. Af Søren Kolstrup (Aarhus Universitetsforlag, 2024, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Se anmeldelse af Poul Porskær Poulsen (Historie-online.dk, 10. april 2024)

“Revolutionsåret 1918 med stormen på Børsen og slaget på Grønttorvet”. I Carl Heinrich Petersen: Fra klassekampens slagmark i Norden (Modtryk, 1975, s.60-74) (Til arbejderbevægelsens historie, 1)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Om Andreas Fritzner, tidslinjen 31. januar 1887.

Tidslinjen: 22. september 1910, om syndikalisterne, Fagoppositionens Sammenslutning (FS).

3. marts 1918

Den revolutionære regering i Rusland indgår separatfred med Tyskland i Brest-Litovsk.

Se:

• Brest-Litovsk-freden (Denstoredanske.dk)
  Brest-Litovsk-freden (Wikipedia.dk)
  Treaty of Brest-Litovsk (En.wikipedia.org)
• Fra Novemberrevolutionen til Brest-Litovsk-freden. Af Leon Trotskij (1918), især kap. 31-33. (Marxistisk Internet Arkiv; Danske Afdeling)
• Statement by Trotsky at the Brest-Litovsk Peace Conferenceon Russia’s withdrawal from the war (Marxist Internet Archive)
• See the full document: Treaty of Brest-Litovsk

15. marts 1918

James Tobin fødes, professor i økonomi, Nobelrismodtager 1981 og ophavsmanden til den såkaldte Tobin-skat, afgift på internationale kapitaltransaktioner for at mindste global spekulation, der er grundlæggende for bevægelsen Attac.
Som symbol herfor er %-tegnet Attacs mærke.

Se:

• James Tobin (Denstoredanske)
• Tobinskat (Wikipedia.dk)
• James Tobin (Wikipedia.org). Længere engelsk.
• James Tobin Autobiography: The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 1981 (Nobelprize.org).
• ATTAC-Danmark (site, online på Internet Archive).
• Er en finansiel transaktionsskat mulig? Af Jan Helbak (Kritisk Debat, 15. april 2012). P.t. ikke online.
• Tobin-skatten – et godt gammelt Columbus-æg. Af Jesper Jespersen (Kritisk Debat, 15. april 2010; online på Docplayer).
• Lobbying to kill off Robin Hood (Corporate Europe Observatory, March 29, 2012, 14 p.)
• A Tobin Tax won’t solve the problem. By Alex Callinicos (Socialist Worker, Issue 2182, 19 December 2009)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 6-7. oktober 2001 om ATTAC-Danmarks stiftelse.

4. april 1918

Danmarks socialistiske Arbejderparti (Socialistisk Arbejderparti) afholder stiftende generalforsamling. Formand blev Thøger Thøgersen, og Marie Nielsen blev medlem af arbejdsudvalget. (Senere kom også Martin Andersen Nexø med i ledelsen).
Partiet udgav 1 maj 1918 ugebladet Klassekampen.
Partiet blev formelt opløst 21. november 1919, da fjertallet gik ind i Venstresocialistisk Parti (VSP; DKP) og mindretallet i det syndikalistiske FS.

Links:

Danmarks socialistiske Arbejderparti 1918-19 (pdf). Af Jens Christensen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 5, 1975, s.59-112).

Se også på Socialistisk Bibliotek:

• Arbejderhistorisk Bladliste, 1911-1920 om Klassekampen.
• Tidslinjen 24. april 1885 om Thøger Thøgersen.
• Tidslinjen 23. april 1851 om Gerson Trier.
• Tidslinjen: 23. december 1875 om Marie Nielsen.
• Tidslinjen: 1. juni 1954 om Martin Andersen Nexø.

1. maj 1918

Efter politiets beslaglæggelse ved 1. maj optog i 1915, hvor banneret blev båret 500 meter fra Dronning Louises Bro til Blegdamsvej – før beslaglæggelsen, og efter den efterfølgende frikendelse ved Højesteret. Fra 1916, under verdenkrigen og socialdemokratisk opbakning bag den radikale regering Zahle (og fra 30. september partiets regeringsdeltagelse!) – gik den københavnske fagbevægelse ikke i procession, men overlod det til ungdomsbevægelsen. Og i 1918 kunne den oppositionelle socialdemokratiske ungdomsbevægelse Socialistisk UngdomsForbund (SUF) lufte den nye udgave af den nu klassiske bannertekst imod militær, kongehus og kirke: “Knæk Sablen! Bryd Kronen! Styrt Kirken”.

Se:

30. maj 1918

“Den første russiske marxist” G.V. Plekhanov dør (født 11. december 1856, se denne).

10. juni 1918

Den danske forfatter, aktiv i modstandsbevægelsen og frivillig i den spanske borgerkrig, Leo Kari, fødes. (dør 24. oktober 1974, se denne dato).

10. juni 1918

Arkitekten Ivar Bendtsen og billedhuggeren Kai Nielsen  afleverer det færdige projekt ‘Blågårds Plads’ til København Kommune. ‘Figuren Blaagaardsplads’ kaldte Kai Nielsen selv pladsen/projektet.

Blågårds Plads, uden figurerne, bliver færdiggjort i sin nye (nuværende) form og taget i brug allerede 19. september 1914. Men fra 1914-18 var der flere ændringer bl.a. af beplantningen rund om pladsen; og den oprindelige ide om hjørnelamper blev i 1916 erstattet af de nuværende massive kravlende-børn-skulpturer.

Se:

• Blågårs Plads (Wikipedia.dk)
• Blågårds Plads (Hovedstadshistorie.dk)

22 granitskulptur. Af  Kai Nielsen. Af Bent Frederiksen (Om Nørrebro, 2019). Om pladsens historie og de enkelte skulpturer.

Foto-præsentation af detaljer ved skulpturer på Blågårds Plads (Copenhagenbydesign.com; online på Internet Archive). 13 fotos.

Under lindetræerne: udsmykningen af Blågårds Plads. Af Anja Sandreid (Arbejderhistorie, nr.2, 2023, s.59-92). “Anja Meier Sandreids analyse af udsmykningen af en af Københavns første offentlige pladser, Blågårds Plads, og hvordan diskussionerne om dette giver os indsigt i 1910’ernes tro på, at kunst i det offentlige rum kunne påvirke indbyggernes liv. Arkitekturen og skulpturerne, som blev anlagt under lindetræerne, var et resultat af flere års ideologisk kamp om byens rum, hvor striden stod om idealer på vegne af den arbejderbefolkning, pladsen skulle være til for.” Pt. ikke online

Se også:

Facaderne på Blågårds Plads – som Blågårds Plads engang så ud. Af Bent Frederiksen (Om Nørrebro, 2019).

Video:

• 1960, Kai Nielsen på Blågårds Plads, Nørrebro. Af Albert Mertz (dansk kunstmaler og filminstruktør, 1920–1990) (Filmcentralen.dk/Danmark på film, 1:42 min., reallyd, musik: Niels Viggo Bentzon). “På Blågårds Plads i København udfolder der sig et malerisk folkeliv omkring billedhugger Kai Nielsens skulpturer, som peger på det livsnære og hverdagsrealistiske i hans kunst.”
• Video 1969 fra Blågårds Plads. Original title: Nørrebro-profiler (DR, 1969, 37:24 min.). “Meeting the people living around the square, Blågråds Plads in Copenhagen face to face. Playground, lavatory, and Kay Nielsen’s granite groups.Christian Kryger talking to alcoholics and children on the square and interview with a shop owner.Interview with Knud Magnhild about the redevelopment.”
• Fotosamling: Blågårdsgade og Blågårds Plads 1745 til 1970 (Wikipedia.dk).

Se også:

• Om arkitekt Ivar Bendtsen:

• Om billedhuggeren Kai Nielsen: Gravsted.dk (ved ‘Det Røde Hav, Vestre Kirkegård) + Denstoredanske af Hanne Abildgaard.
  

Blågårds Plads i 30’erne:

Charlie Emil Krautwald: Kampklar!: venstrefløjen og den militante antifascisme i Danmark 1930-39 (Syddansk Universitetsforlag, 2020, 253 sider). Se forlagsomtale med indholdsfortegnelse og prolog, side 11-15; bl.a. om “Slaget på Blågårds Plads”, 29. september 1935 (pdf).

Se anmeldelser m.m. om bogen på linksamlingen
Fascisme & antifascisme / litteratur på dansk.

10. juli 1918

Ny sovjetisk forfatning.

Se:

• Forfatningen for den russiske socialistiske føderative Sovjetrepublik. Den 10 juli 1918 (Perbenny.dk). På samme side flere links om andre forfatninger, bl.a. Stalins fra 1936.

18. juli 1918

Nelson Mandela, sydafrikansk frihedskæmper, leder af anti-apartheid organisationen ANC, mangeårig politisk fange og sydafikansk præsident, fødes i Mvezo, Kap-provinsen). (Dør  5. december, 2013 i Johannesburg, Sydafrika).

Se:

• Tidslinjen: 12. juni 1964.

25. august 1918

Den amerikanske komponist Leonard Bernstein fødes. (Dør 14. oktober 1990, se denne)

15. september 1918

Første nummer udkommer af Arbejdernes Børneblad. Udg. af Socialdemokratisk Ungdomsforbund i samarbejde med De Unges Idræt og de konfessionsløse Søndagsskoler. Red. af Mikkel Christensen. Sidste nr.: 17, 27. juni 1920, red. af Oskar Hansen.

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste 1835-1940, af Willy Markvad Hansen: 1918, scroll ned. (indskannede tekster).

Socialisme i børnehøjde. Af Lole Møller (Rød+Grøn, nr. 107, december 2018, side 18). “Arbejdernes Børneblad skulle forhindre, at børnene blev fanget ind af ‘religiøse sekter, militarister og afholdsfolk’!”

Et lille blad til bygningens historie (pdf). Af Dorte Ellesøe Hansen (Nyt om Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2018, nr. 3, side 6-7). “Arbejdernes Børneblad trådte bogstavelig talt sine barnesko i Rømersgade. Huset var omdrejningspunkt for bevægelsen og den verden børnene læste om …” Scroll ned.

“En rigtig Bolschevik”: Arbejdernes Børneblad 1918-20 (pdf). Af Dorte Ellesøe Hansen (Arbejderhistorie, nr. 2, 2017, side 150-176). “Fast forankret i solidaritet og klassefællesskab tog det kampen op mod de kristne og militaristiske børneblade på markedet.”

Litteratur

Digte til børn: sange, rim og rytmer: fra Arbejdernes Børneblad 1918-19. Af Mikkel Christensen (Eget Forlag, 1970, 12 sider).

16. oktober 1918

Den franske marxistiske filosof Louis Althusser fødes i Birmandreis i Algeriet (dør 22. oktober 1990 i La Verrière). Medlem af kommunistpartet, og kendt som grundlæggeren af den strukturalistiske marxisme og teorien om det epistemologiske brud.

Leksikale:

• Althusser, Louis (Leksikon.org)
• Louis Althusser (Denstoredanske). Kort dansk intro.
• Louis Althusser (Wikipedia.no). Norsk intro.

In English:

• Louis Althusser (Wikipedia.org). Længere engelsk med link til bl.a. den franske artikel i sprog-menuen til venstre.
• Louis Althusser Archive (Marxists Internet Archive). Med biografi og en række tekster online/ With biography and texts online. Incl. Louis Althusser Glossary of Terms, by Ben Brewster (1969).

“But didn’t he kill his wife?” (Verso, Blog, 29 May 2019). “If there is one thing that everyone knows about Louis Althusser, it is that he killed his wife – the sociologist and résistante Hélène Rytmann-Légotien. In this article, William S. Lewis asks how should this fact effect the reception of Althusser’s work, and how should those who find Althusser’s reconceptualisation of Marx and Marxism useful respond?”

Reassessing the legacy of Louis Althusser on his 100-year anniversary: An interview with Warren Montag (Left Voice, October 16, 2018). “Louis Althusser was one of the most disputed scholars in the Marxist tradition. Condemned as a revisionist by some, celebrated as a brilliant, innovative Marxist philosopher by others, his theoretical contributions still spur interest and controversy today, almost thirty years after his death.”

The Concept in Crisis: Reading Capital Today. By Fabian Van Onzen (Marx & Philosophical Review of Books, 26 September 2018). Review of Nick Nesbitt (ed.)’s book (Duke University Press, 2017, 328 p.). “… a collection of essays that frames Althusser’s Reading Capital in the contemporary political conjuncture.”

Althusser’s theory of ideology. By Andrew Ryder (International Socialist Review, Issue 99, Winter 2015-16). Review of Louis Althusser, On the Reproduction of Capitalism: Ideology and Ideological State Apparatuses (Verso Books, 2014, 286 p.). “The work of Louis Althusser has proven controversial in the International Socialist tradition, as well as throughout Marxist thought worldwide. In recent years, a revival of interest in his work has taken place.” See also Jordan Humphries: Althusser, ideology, and Stalinism: A response to Andrew Ryder (ibid., Issue 102, Fall 2016). “… his theoretical project remained deeply enmeshed in a framework that was hostile to the core tenets of the revolutionary socialist tradition.”

Louis Althusser & Academic Marxism. By Nathaniel Mills (Against the Current, Issue 173, November-December 2014). Review of Louis Althusser, On the Reproduction of Capitalism: Ideology and Ideological State Apparatuses. Edited by Jacques Bidet (Verso, 2014, 288 p.) + Warren Montag, Althusser and His Contemporaries: Philosophy’s Perpetual War (Duke University Press, 2013, 256 p.). “Althusser’s writings continue to provide fresh resources and new directions for Marxism’s theoretical travels.”

The Althusserian cul-de-sac. By Kevin B. Anderson (Logos: A Journal of Modern  Society & Culture, Vol.13, No.1-2, Spring 2014; online at Internet Archive). “The French philosopher Louis Althusser’s structuralist Marxism remains a point of reference for many contemporary schools of radical thought …”

Review of Althusser’s ‘On the Reproduction of Capitalism’. By Derek Wall (Links: International Journal of Socialist Renewal, March 2, 2014). “[The book] is a lucid, instructive and beautifully written work, a Marxist classic restored to us which will have material effects.”

Louis Althusser and socialist strategy. By Richard Seymour (Lenin’s Tomb, November 13, 2011). “There is … a trajectory that can broadly be sketched with Althusser, Poulantzas and Laclau/Mouffe as its three compass points: from Maoism to Eurocommunism to ‘radical democracy’ and the abandonment of class politics as a ‘fundamentalist’, ‘essentialist’ error.”

The emperor has no clothes. By Chris Harman (International Socialism, Issue 125, Winter 2010). Review of Gregory Elliott, Althusser: The Detour of Theory (Haymarket Books, 2009). “[The book] constitutes a painstaking attempt to trace the development of Althusser’s system by someone who believes it to be of some value, but who in fact shows how flawed it was.”

No more heroes. By Robert Jackson (International Socialism, Issue 114, Spring 2007). Review of Louis Althusser, Politics and History (Verso, 2007). “Althusser’s Marxism is a beguilingly complex mechanism, but one that removes the subjective vitality from Marx’s dialectic.”

Mandel on Althusser, party and class (Against the Current, Vol.1, No.4, Spring 1982, p.23-27; online at Marxists Internet Archive). A translation of the first two chapters of Ernest Mandel’s book A Response to Louis Althusser and Jean Ellenstein (Edition La Brèche, Paris). “This time, however, his argument has at last become a political one. Revolutionary Marxists must, therefore, very attentively examine Louis Althusser’s pamphlet and his articles.”

In Swedish/Danish:

• Louis Pierre Althusser (Marxists Internet Archive, Svenska arkivet). Bøger og artikler online på svensk.
• Texter av den franske marxisten Louis Althusser (Marxistarkiv.se)

Louis Althusser död – ”Ett tankens universum upplöst” (1990). Av Daniel Bensaïd (Marxists Internet Archive, Svenska arkivet, Augusti 2009). “Althusser, som stod för en anti-humanism på det teoretiska planet, får nöja sig med högaktningsfulla ord från humanisterna, där man framhåller hans generositet, rigorösa inställning och skicklighet som pedagog, eller där man i generat talar om det personliga drama han hamnade i, men där man under tystnad glider förbi hans verk …” Med Lästips: Mer om Althusser.

Familjen Althussers tragedi (pdf). Av K.S. Karol (Ur New Left Review, Issue 124, November-December 1980; online på Marxistarkiv.se, 3 s.). “På morgonen söndagen den 16 november hittades Hélène Althusser, hustru till filosofen Louis Althusser, död i deras lägenhet i Ecole Normale på rue d’Ulm. Filosofen befann sig i ett tillstånd av fullständig förvirring …”

Mandel om Althusser, parti och klass (pdf) (Marxistarkiv.se, 10 s.). “Följande, som utgörde två första kapitlen i Ernest Mandels bok Reponse a Louis Althusser et Jean Ellenstein (Edition La Brèche, Paris, 1979), är en kritisk kommentar till ett antal artiklar där den marxistiske filsofen Althusser tog till orda mot det franska kommunist partiets politik och i synnerhet bristen på medlemsdemokrati.”

Louis Althussers marxism (pdf). Av Norman Geras (Röda bokförlaget, 1972, 42 sider; online på Marxistarkiv.se). “De två artiklarna i den här broschyren, som är hämtade ur New Left Review (nr.65, 1971 och nr.71, 1972), är exempel på den kritiska värdering av och uppgörelse med Althusser som påbörjats inom den engelska vänstern.”

Litteratur på dansk:

• Louis Althusser: Opgør med stalinismen: teser om den demokratiske vej til socialismen efter det franske kommunistpartis 22. kongres. Forord af Johannes Andersen (Rhodos, 1978, 66 sider)
• Louis Althusser: Marxisme og klassekamp: kritik og selvkritik. Indledning af Johannes Andersen (Aurora, 1976, 142 sider)
• Louis Althusser: Filosofi, ideologi og videnskab : en introduktion. Indledning af Esbern Krause-Jensen (Rhodos, 1975, 197 sider)
• Louis Althusser: Om ideologiske statsapparater. Om marxisme og retten (Forlaget København/Århus, 1972, 107 sider)
• Louis Althusser: For Marx. Forord af Svend Johansen (Rhodos, 1969, 244 sider)

4. november 1918

Opstanden blandt matroserne i Kiel starter den tyske revolution.

Se:

Matrosenaufstand (afsnit i tysk Wikipedia-artikel, se nedenfor 8. november)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Emnelisten: Den tyske revolution 1918-1923

6. november 1918

Arbejder- og soldaterrådet tager magten på Als. Matrosen Bruno Topff er præsident til 9. november.

Links:

Bruno Topff (Wikipedia.dk)

Revolutionen på Als. Af Freddy Wedel (Kommunist, nr.5, maj 2019). “Da Als blev en selvstændig, socialistisk republik, og en skræddersvend blev præsident.”

Revolutionen i Sønderborg 6. november 1918 (SFAH, oktober 2018). “I anledning af 100 året for revolutionen i Sønderborg den 6. november 1918 afholdes der et stort arrangement med gadeteater mv. Her følger en tekst af Frode Sørensen, som beskriver forløbet.”

Den socialistiske repuplik på Als. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 6. november 2008). “I disse dage er det 90 år siden revolutionen i Sønderjylland fandt sted. Den varede ikke længe og blev kvalt i blod.”

Bruno Topff – præsidenten på Als. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 6. november 2008). “Efter revolutionen på Als blev der stille om skræddersvenden Bruno Topff.”

Revolutionen stod for døren: Sønderjylland 1918. Af Dorte Lange (Socialistisk Arbejderavis, nr.150, 16. januar 1997, s.6). “I Sønderjylland dannede arbejdere og soldater råd og overtog magten i flere byer.”

Als republikken med præsident Bruno Topff. Historieopgave af Stig Fl. Pedersen (SFP-Service; online på Internet Archive WayBackMachine). Med litteraturhenvisninger.

Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-20 (pdf). Af Dorrit Andersen (Sønderjyske Årbøger, nr.1, 1972, s.147-185; online på Tidsskrift.dk). “Revolutionen i Nordslesvig fulgte det forløb, der var typisk for Tyskland som helhed.”

Problemer omkring »Præsident« Topff (pdf). Af Kaj Rolfsen Nissen (Sønderjyske Årbøger, årg.1, nr.1, 1965, s.83-103; online på Tidsskrift.dk). “Der har været gjort en del ud af stoffet i pressen, der dog ikke altid har holdt sig ganske objektivt til sagen.”

Se også:

Da 1917 nåede Danmarks grænse. Af Rasmus Emil Hjorth (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.18-19). “Også i Danmark var der en markant rådsbevægelse, der blev udfoldet som en del af den tyske revolution i 1918.”

Arbejder- og soldaterråd: Revolutionen i Tønder 1918-19. Af Egon Laugesen (Socialistisk Information, 12. august 2011). “Også i Nordslesvig (Sønderjylland) var jorden gødet for revolutionen, og som en slags nabo til Kiel tog det ikke lang tid inden udviklingen også bredte sig hertil.”

Arbejderbevægelsen i Sønderjylland. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 11. december 2008). Anmeldelse af Frode Sørensens bog: Revolutionen og Magten: Sønderborg-arbejdernes historie 1872-1922 (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Historisk Samfund for Als og Sundeved, 2008, 204 s.)

Litteratur og debat:

Bruno Gustav Eugen Tropff og revolutionen i Sønderborg. Af Robert Huhle (Bruno Topff Selskabet, 1984, 64 s.)

»Præsident« Topff og republikken Als – endnu engang (pdf). Af Dorrit Andersen (Sønderjyske Årbøger, nr.1, 1985, s.97-136; online på Tidsskrift.dk). “… på flere punkter vurderes begivenhederne anderledes end i Robert Huhles bog.” Også (kritisk) anmeldt af H.E. Sørensen (Land og Folk, 19. december 1984).

Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-1920. Af Dorrit Andersen (Sønderjydske Årbøger, nr.1, 1972, s. 147-185). Anmeldelse af Claus Bryld (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 3, 1973, s.165-168, pdf-fil). Scroll ned.

• Større udgave af ovenstående illustration (p.t. ikke online)
• Beslutninger fra soldaterrådet i Sønderborg fra 7. november 1918 (Grænseforeningen; online på Internet Archive)

8. november 1918

Bayerske republik etableres under ledelse af Kurt Eisner.

Se:

• Kurt Eisner (Wikipedia.org)
• Den bayerske sovjetrepublikken (Wikipedia.no)
• Bavarian Soviet Republic (Wikipedia.org)

Between utopia and terror. By Vidar Lindström (Commune, 2019). “Lasting only a few weeks, the Bavarian Council Republic was one one of the highest peaks of the revolutionary wave that ended World War I.”

9. november 1918

Det tyske kejserdømme falder, republikken erklæres og Novemberrevolutionen bryder ud.

Litteratur:

Novemberrevolutionen i Tyskland 1918. Temanummer af Politisk Revy (nr. 336, 28. juli 1978, 40 sider)

Se:

Tyske revolution (Leksikon.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Den tyske revolution 1918-23

11. november 1918

11.11. kl. 11: Første Verdenskrig afsluttes med underskrivelse af våbenstilstand i en jernbanevogn i Compiègne-skoven.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Første Verdenskrig

13. november 1918

“Slaget på Grøntorvet” i København.
Søndag den 10.11. var nogle ledere af arbejderbevægelsens venstreoppostion blevet anholdt ved protestmøder på Grønttorvet (nuværende Israels Plads) i København.
Derfor første linje i plakaten: “Zahle [justitsministeren] har svaret at han hverken kan eller vil løslade vore kammerater …

Se:

Slaget på Grønttorvet: 13. november 1918 (Arbejdermuseet). Protestbevægelse mod fængslingerne – Det første Grønttorvsmøde – Slaget på Grønttorvet.

Audio: Slaget på Grønttorvet 1918: Syndikalisterne og kampen om gaden. Af Charlie Emil Krautwald (Soundcloud, 19. oktober 2018. 52 min.). Foredrag holdt på Arbejderhistoriefestival, Arbejdermuseet 6. oktober 2018. “I … 1918 gik den revolutionære opposition inden for arbejderbevægelsen på gaden og krævede radikale forandringer for den kriseramte arbejderbefolkning.” Del af ph.d-projekt ‘Kampen om gaden. Radikal gadepolitik og folkelig opløbskultur i mellemkrigstiden Danmark’.

Slaget på Grønttorvet, 13. november 1918. Af Bertel Nygaard (Danmarkshistorien.dk, 17. marts 2016). “Grønttorvet i København – nu Israels Plads – var den 13. november 1918 scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder.”

Denne begivenhed er det tætteste Danmark har været på en rød revolution. Af Amalie Linde (Danmarks Radio, 30. april 2016). “En voldelig kamp mellem revolutionære arbejdere og politiet stod på i tre dage midt i København i 1918. Muligheden for en socialistisk revolution var helt reel – men den forsvandt hurtigt igen.”

Slaget på Grønttorvet 1918 (Danmarkmarkshistorien.dk). Se her om Social-Demokratens og Berlingske Tidendes dækning af urolighederne.

Politiforhør af Marie Nielsen, november-december 1918 (Danmarkshistorien.dk). Politiets opfattelse af uroligheder og demonstrationen på Grønttorvet, november 1918.

Arbejderbevægelsens historie del 7: Revolutionære bølger. Af Lasse Bertelsen (Revolution, 13. april 2003). “Den 7. november 1918 samledes over 50.000 arbejdere til demonstration på Grønttorvet for at få løsladt deres fængslede kammerater. Marie Nielsen holdt hovedtalen …”

Se også:

Oppositionen i arbejderbevægelsen (Arbejdermuseet; Plads til os alle). “I starten af 1900-tallet er Socialdemokratisk Ungdomsforbund og Fagoppositionens Sammenslutning i opposition til den herskende linie. De går ind for revolutionen, men det gør arbejderbevægelsens ledere ikke.”

Revolutionen stod for døren. Af Dorte Lange (Socialistisk Arbejderavis, nr. 150, 16. januar 1997). “Rådsbevægelsen i slutningen af 1. verdenskrig skabte skræk for en revolution blandt de europæiske borgerskaber. I Sønderjylland dannede arbejdere og soldater råd og overtog magten i flere byer.”

Litteratur:

Slaget på Grønttorvet. Af Søren Kolstrup (Aarhus Universitetsforlag, 2024, 100 s.)  ) (100 danmarkshistorier). Med Indholdsfortegnelse, Noter og Litteratur online.

“Tre Grønttorvs-møder og tre ‘slag'”. I: Fra klassekampens slagmark i Norden. Af Carl Heinrich Petersen. 2. udg. (Modtryk , 1975, s.54-59) (Til arbejderbevægelsens historie, bd. 1)

“Manden på sporvognen”
I vrede over at opfordringen til strejke ikke blev fulgt, entrede demonstranter forbikørende sporvogne. Fra taget svingede Johs. Sperling en rød fane, og udråbte socialistisk republik ifølge overleveringen, selv mente han senere i den socialdemokratiske karriere, at han var på taget for at prøve at dæmpe gemytterne.

(kilde: Sperlings Saga: fra revolutionær og syndikalist til direktør for Dansk Folke Ferie. Af Johannes Bredal, Ådalen, 2008).

Politiets journal for “Arrestanterne … på Grønttorvet og i Frederiksborggade” indeholder bl.a. disse kendte hædersmænd:

• nr. I, Johannes Sperling (taleren på sporvognen 13.11.1918, se billedet ovenfor)
• nr. XX, Thøger Thøgersen, formand for Socialistisk Arbejderparti (se 15. februar 1885)
• nr. XXVIII, Andreas Fritzner (se 31. januar 1887), som sammen med bl.a.
• nr. XII, Poul Gissemann, var ledere af Stormen på Børsen (se ovenfor 11. februar 1918)
• Se også om;
  Chr. Christensen 1882-1960 (personliste)
• Marie Nielsen: 23. december 1895

29. december 1918

Grundlæggelseskongressen for Tysklands Kommunistiske Parti – KPD (Spartakusforbundet):

• Rosa Luxemburg: Our Program and the Political Situation (Marxists Internet Archive)