Open battle between striking teamsters armed with pipes and the police in the streets of Minneapolis (Hennepin county, Minnesota, United States), June 1934. Photo: Unknown or not provided. Record creator: U.S. Information Agency. (08/01/1953 - 03/27/1978). National Archives at College Park. Public Domain. See 20. July 1934 below.
Open battle between striking teamsters armed with pipes and the police in the streets of Minneapolis (Hennepin county, Minnesota, United States), June 1934. Photo: Unknown or not provided. Record creator: U.S. Information Agency. (08/01/1953 - 03/27/1978). National Archives at College Park. Public Domain. See 20. July 1934 below. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1934.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

Bladliste:

Nye blade 1934:

  • Information. Tidsskrift for kommunistisk Politik. Red. Mogens Boserup.
  • Kvindernes Kamp. Organ for den revolutionære fagopposition i Kvindeligt Arbejder Forbund.
  • Linien. Udg. af kunstsammenslutningen Linien.
  • Tidens Tegn. Organ for Danmarks Arbejder- og Jordbruger Parti.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1934 (scroll ned)

 

1934

1934: rebellion from below. By Chris Bambery (Socialist Review, No. 174, April 1994, p. 17-19; online at Marxists Internet Archive). “… when the workers’ movement internationally turned towards militancy and resistance in the face of the fascist threat and the misery of unemployment.“

6. februar 1934

Franske fascistiske organisationer mobiliserer imod centrumregeringen med en opstand, som regeringer giver efter over for, mens arbejderklassen bl.a. gennem generalstrejke presser fagforeninger og partier til en front over for fascismen (se også om det følgende folkefronts-valg og regering i maj/juni 1936).

"Onsdag [7. februar] er der igen sammenstød om eftermiddagen mellem beredet og bevæbnet politi og demonstranter ved the Place de la Concorde i Paris. Her er et billede taget på det tidspunkt, da rytterne trængte de protesterende tilbage". Dato 1934. Kilde L'Ouest-Éclair, republikansk avis om morgenen, nr. 13609, 9. februar 1934. Foto: Ukendt. Public Domain.
“Onsdag [7. februar] er der igen sammenstød om eftermiddagen mellem beredet og bevæbnet politi og demonstranter ved the Place de la Concorde i Paris. Her er et billede taget på det tidspunkt, da rytterne trængte de protesterende tilbage”. Dato 1934. Kilde L’Ouest-Éclair, republikansk avis om morgenen, nr. 13609, 9. februar 1934. Foto: Ukendt. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.
Se også ovenstående oversigtsartikel’s første del: 1934: rebellion from below. By Chris Bambery.

Links:

6 February 1934 crisis (Wikipedia.org)

Vi mindes 1934 i Frankrig – Antifascistisk modstand (Demos, 18. februar 2019). “FIR [Internationl Federation of Resistant Fighters] minder os om den antifascistiske generalstrejke i Frankrig i 1934.”

Se også:

12.-16. februar 1934

Fascister indleder 4 dages blodig borgerkrig i Østrig med angreb på arbejderorganisationer, der bliver knust.

Alarm-Abteilung des Republikanischen Schutzbunds Liesing, Wehrturner (Aufnahme 1933).
Alarm-Abteilung des Republikanischen Schutzbunds Liesing, Wehrturner (Aufnahme 1933). Source: Wikimedia Commons.

På dansk:

Februar 1934: Den væbnede arbejderopstand i Østrig. Af Alfred Lang (Solidaritet.dk/Kritisk Revy, 19. april 2022). “Den 12. februar 1934 er en skæbnesvanger dato i den østrigske arbejderklasses historie. I fire kolde februardage for 80 år siden, kæmpede de østrigske arbejdere med våben i hånd mod den fremvoksende fascisme.”

12. februar 1934: Arbejderopstanden i Østrig. Af Alfred Lang (Autonom Infoservice, 12. februar 2021). En ajourført udgave af artikel oprindelig skrevet til tidsskriftet Arbejderhistorie: Februar 1934: Den væbnede arbejderopstand i Østrig (pdf) (nr. 1, 2014, s.96-107). Også online på Konfront.dk (15. februar 2019).

Det stolte Østrig. Af Håkan Blomqvist (Socialistisk Information, nr. 140, marts 2000, s.20-22). “De fleste østrigere accepterede gladeligt indlemmelsen i Hitlers Tredje Rige, lyder en udbredt forklaring på Haider-partiets fremgang. Men det er en grov forenkling: I 30’erne kæmpede den østrigske arbejderbevægelse med livet som indsats mod nazisme og diktatur.”

Arbejderopstanden i Østrig 1934. Af Norbert Fluger (Årbog for Arbejderbevægelsens Histori, nr. 4, 1974, side 162-166). Anmeldelse af Karl R. Stadler, Opfer verlorener Zeiten. Dei Geschiche der Schultzbund-Emigration 1934 (Europa Verlag, 1974)

In English:

Austrian Civil War (Wikipedia.org). Links to larger German article with links, Norwegian etc.

Austria: The 1934 February uprising. By Gernot Trausmuth (In Defence of Marxism, 12 February 2014). “Eighty years ago today, Austrian workers rose in a heroic armed struggle against the rise of fascism. A recently found historical document sheds light on the barbarism of the so-called ‘Christian-Social’ fascists in 1934.”

The February 1934 Austrian uprising and the weaknesses of ‘Austro-Marxism’. By Manuel Reichetseder (In Defence of Marxism, 27 February 2009). “The defeat of February 1934 was a logical consequence of the politics of Austro-Marxism during this period.”

February 12, 1934: 70 year anniversary of the Austrian uprising. By Michael Pils (In Defence of Marxism, February 12, 2004). “70 years ago the Austrian workers were the first in Europe to undertake an armed struggle against a rising fascist regime.”

Civil War in Austria. By Irving Howe (The New International, Vol.7, No.5, June 1941). “Franz Hoellering has set himself the extremely ambitious task, in his novel, The Defenders, of depicting a cross-section of Viennese society immediately before and during the suppression of the Austrian proletariat in February 1934.”

Se også / See also om Austromarxismen mv.:

Hvad er demokratisk socialisme? (Solidaritet.dk, 20. oktober 2019). “Esben Bøgh Sørensen kigger ‘demokratisk socialisme’ efter i sømmene. I første del af hans kronik fokuserer han på begrebets historiske betydning.” + Del 2 (27. oktober 2019).

Austromarxisterne 1904-1934 (pdf). Af Norbert Fluger (Årbog for Arbejderbevægelsens Historie, nr. 3, 1973, side 85-107). “”Så fristende det end måtte være at behandle emnet austromarxisme polemisk-kritisk,så må man give afkald herpå,så meget mere som der her for første gang gives et samlet overblik over dette emnekompleks på dansk.”

Otto Bauer’s theory of nationalism is one of Marxism’s lost treasures. By Ronaldo Munck (Jacobin, November 26, 2023). “Critics of Marxism say it cannot explain why nationalism is such a powerful force in the modern world. But the Austrian socialist thinker Otto Bauer developed a sophisticated, illuminating theory of nationalism in the 1900s that is ripe for rediscovery today.”

Otto Bauer’s Austrian Revolution. By William Smaldone (Against the Current, Issue 216, January-February 2022). Review of Otto Bauer, The Austrian Revolution (Haymarket Books, 2020, 400 p.). “First published in 1923, the work examines the republic’s early years from the perspective of one of European socialism’s leading theorists and one of Austria’s most important political actors.”
See also review by Chris Bambery (Counterfire, January 20, 2022).

Between reform and revolution. By William Smaldone (Jacobin, 23 March 2018). “Amid the radical upheavals of the early 1900s, the Austro-Marxists tried to marry revolutionary aims with reform-minded practice.”

1920-1934: The death of the Austrian left. By Jack Ray (Libcom.org, September 13, 2006). “An account of the rapid decline of one of the world’s most powerful workers’ and left-wing movements in the face of fascism.”

The politics of Austro-Marxism. By Raimund Loew (New Left Review, Issue 118, November-December 1979, p.15-51). “Austro-Marxism should be understood basically as a political tendency on the left wing of the international social-democratic movement, existing through to the eve of the Second World War.” Only abstract online.

Workers’ Versailles (Blog: Dieselpunkts). Photos on Karl Marx Hof before and after the attack.

 

Wien 1934, facade with bullet holes and the inscription “Café Arbeiterheim”.
Wien 1934, facade with bullet holes and the inscription “Café Arbeiterheim”.

Video:

Februarkämpfe 1934 (YouTube, 3 min.). Propaganda from the time of the Austrian civil war in 1934, showing the results of the fights in several parts of Linz. In German.

Gedenkfeier Februar 1934 am 11.2.2011 in Holzleithen (YouTube, 5:12 min). Pro-workers memorial, no speak.

Wien 12. Februar 1934 Vienna Video: ÖGB Dokumentation (YouTube, 5:59 min.). Documentary by Austrian TUC. In German.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Indskannet tekst: Wien: beretningen om den østrigske Arbejderklasses Februaropstand (Arbejderforlaget, 1934, 32 sider). Online med titel: Beretningen om den østrigske Arbejderklasse opstand (1934)

 

23. februar 1934

Guerillalederen i Nicaragua Augusto Sandino (født 1893), myrdes i hovedstaden Managua af diktatoren Somaoza nationalgarde.

Se:

Sandino, Augusto Cesar (Leksikon.org)

Remembering Sandino. By Jonah Walters (Jacobin: Reason in Revolt, 7 March 2017). “The Nicaraguan nationalist was assassinated eighty-three years ago last month.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 19. juli 1979, om Sandinisterne

 

27. februar 1934

Den amerikanske miljø- og græsrodspolitiker Ralph Nader fødes i Winsted, Connecticut.

Ralph Nader på talerstolen 14 April 2008. Photo: soundfromwayout (CC BY 2.0).
Ralph Nader på talerstolen 14 April 2008. Photo: soundfromwayout (CC BY 2.0). Source: Wikimedia Commons.

Se:

  • Ralph Nader (Wikipedia.dk) Kort intro-artikel på dansk.
  • Ralph Nader (wikipedia.no). Lidt længere artikel på norsk.
  • Ralph Nader (wikipdia.org). Længere artikel på engelsk.

 

 

3. marts 1934

Venstrefløjspolitikeren og forfatteren Hanne Reintoft fødes i København. Socialrådgiver og mangeårig radio-rådgiver 1976-87 i DR-programmet “Hvad er min ret og hvad er min pligt?”, folketingsmedlem 1966-1976, minus 1971-72, for hhv. SF, VS og DKP. Skønlitterær forfatter fra 2000-.

Se:

Hanne Reintofts Erindringer
Hanne Reintofts Erindringer

Hanne Reintoft fylder 85 år. Af Ulla Rosenvold (Arbejderen, 1. marts, 2019, side 10).  “Solidaritet med de mest udsatte og en kæmpe drivkraft i kampen for at ændre deres forhold har været kodeord for Hanne Reintofts sociale indsats gennem mange årtier …”

Fødselaren, som venter på at dø. Af Maja Funch (Kristeligt Dagblad, 1. marts 2019).  “Hanne Reintoft var 80 år, da hun gav slip på sine sidste opgaver som talerør for Danmarks mest udsatte mennesker. Nu fylder hun 85 år og vil gerne give slip på selve livet.”

Den privilegerede middelklasse er ramt af social blindhed (Politiken.dk, 2. juli 2016). Interview med Hanne Reintoft: “De veluddannede går kun op i sig selv og egne interesser. Ingen kæmper de allersvagestes kamp. Sådan var det også under ungdomsoprøret, hvor venstrefløjen var blottet for social indignation.”

Hanne Reintoft: Man må nyde livet med vished om, at det slutter. Af Karen Sofie Egebo (Kristeligt Dagblad, 4. marts 2016). “Hanne Reintoft arbejder ikke længere, og det har været tiltrængt efter et langt arbejdsliv med en stor drivkraft. Men ellers er der ikke meget ved at blive gammel, synes hun.”

Litteratur (ikke skønlitteratur):

Et liv mange liv: Erindringer (Hans Reitzel, 1996, 305 sider)

Kvinden i klassesamfundet (Stig Vendelkær, 1972, 129 sider)

Rosa Luxemburg: Socialreform eller revolution? (Gyldendal, 1969). Red. og oversat af Hanne Reintoft. Med indledning om Rosa Luxemburg, side 9-25 + om “Socialreform eller revolution”, side 26-42. Bogen er online på Marxisme.dk.

 

3. marts 1934

Den polske oppositionelle under stalinismen, Jacek Kuron fødes i Lwów (dør i Warszawa 17. juni 2004, se denne)

 

1. maj 1934

Første nummer af Information : Tidsskrift for kommunistisk Politik udkommer. Udgivet af den såkaldte Boserup-gruppe.

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, 1934 : Information. Scroll ned.

Boserup, Mogens (Leksikon.org)

Mogens Boserup (Dansk Biografisk Leksikon)

Mogens Boserup (Gravsted.dk)

Mogens Boserup 1910-1978 (pdf). Af Jørgen H. Gelting (Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 116, nr. 1, 1978)

Boserup, Ester (Leksikon.org)

Ester Boserup (1910-1999) (Kvinfo: Dansk Kvindebiografisk Leksikon).

Hvad er Enhedsfront? Hvordan kan den bringes i Stand? Af Mogens Boserup (Information, nr. 4 [i.e. nr. 1], maj 1934; online på Leksikon.org)

Litteratur:

Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Af Morten Thing (Tiderne Skifter, 1993, side 370-463)

Mod strømmen: den kommunistiske “højre”- og “venstre”-opposition i 30-ernes Danmark. Af Steen Bille Larsen (SFAH, 1986, side 35-144)

Se også:

Af velfærdsstatens tilblivelseshistorie (pdf). Af Morten Thing (Social Kritik, nr.44, juni 1996, s.10-19; online på RUC)

Mondegruppen: kampen om kunsten og socialismen i Danmark 1928-32. Af Olav Harsløf (Museum Tusculanum, 1997, 639 sider)

 

23. maj 1934

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vedtager arbejdsprogrammet forfattet af Stauning Danmark For Folket.

Se:

1934danmark-3.jpg

Danmark for Folket (Leksikon.org)

Danmark for folket (Plads til os alle)

Danmark for Folket (Arbejdermuseet)

Pjecen online: Danmark for folket: For arbejde, brød og frihed (Fremad, 1934], 24 sider) (Det Kongelige Bibliotek/Partiprogrammer og partipolitiske skrifter 1872-2001)

Digteren Oskar Hansen skrev hertil sangen Danmark for Folket

Program og Praksis: Foran Socialdemokratiets Kongres (pdf) (Kommunistisk Tidsskrift, 1935, p.165-171; elektonisk reprint online på ABA, 2004). DKP’s kritik af Danmark for Folket, og sammenligning med 1913-programmet.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 11.-15. februar 1913 om 1913-programmet for Socialdemokratiet.

Tidslinjen: 23. juni 1895, om Oskar Hansen.

 

 

11. juni 1934

Lev Vygotsky (1896-1934). Photo before 1934, The Vigotsky Project. (CC BY-SA 3.0).
Lev Vygotsky (1896-1934). Photo before 1934, The Vigotsky Project. (CC BY-SA 3.0). Source: Wikimedia Commons.

Den russiske psykolog L.S. (Lev Semijonovitj) Vygotskij dør i Moskva (født 5. november 1896 i Orsha).

Links på dansk:

Vygotskij i praksis: hvordan lærer vi at tænke? Af Mauri Johansson (Arbejderen.dk, 15. december 2009). Anmeldelse af Leif Strandberg: Vygotskij i praksis (Akademisk Forlag, 2009, 224 sider)

Vygotsky – psykologiens Mozart. Af Jan Hoby (Socialistisk Arbejderavis, nr.238, 10. februar 2005). “Vygotskys arbejde er af særlig interesse for pædagoger, psykologer og lærere, på grund af hans brug af marxismen i sin søgen efter en forståelse af den menneskelige bevidsthed.”

Litteratur:

Vygotskij om læring som udviklingsvilkår. Red. Gunilla Lindqvist (Klim, 2004, 305 sider)

Links in English:

Lev Vygotsky Archive (Marxists Internet Archive; Section Psychology and Marxism). Biography – Obituary by Alexander Luria, 1935 – Image Gallery – Works – Subject Archive: Table of Contents for L.S. Vygotsky’s Collected Works – The ‘Vygotsky School’ – Genealogy of Cultural Historical Activity Theory (diagram) – Further reading (other Russian psychologist Achives).

For a progressive pedagogy: why we need Vygotsky. By Jane Bassett (International Socialism, Issue 182, Spring 2024). “This article looks at Vygotsky’s relationship to the Russian Revolution and explores his key ideas about how we develop concepts and learn, as well as about the nature of imagination and play.”

For a progressive pedagogy: Why we need Vygotsky. By Jane Bassett (MR Online, April 13, 2024). “This article looks at Vygotsky’s relationship to the Russian Revolution and explores his key ideas about how we develop concepts and learn, as well as about the nature of imagination and play. It also discusses the progressive potential of what is probably his most famous theory, the ‘zone of proximal development’.”

Vygotsky, social environment and development. By Shirley Franklin (Socialist Review, Issue 460, September 2020). “The 1917 Revolution created a breakthough in materialist theory of learning.”

Building a Marxist psychology. By Anup Gampa and Jeremy Sawyer (International Socialist Review, Issue 111, Winter 2018-19). Review of Carl Ratner and Daniele Nunes Henrique Silva (eds.), Vygotsky and Marx: Toward a Marxist Psychology (Routledge, 2017, 220 p.). “While many treatments ignore Vygotsky’s Marxism, Ratner and Silva show that not only was Vygotsky a committed revolutionary Marxist, but he extended Marxism in new ways by applying it to psychology.” See also review by Shirley Franklin: Revolutionary psychology  (International  Socialism, Issue 163, Summer 2019).

Vygotsky on language and social consciousness: underpinning the use of Voloshinov in the study of popular protest. By Chik Collins (Historical Materialism, Vol.7, No.1, 2000, p.41-69; online at Academia.edu).

All in the mind. By John Parrington (Socialist Review, Issue 176, June 1994; online at Internet Archive). “Vygotsky’s work is of particular interest to socialists because of his use of Marxism in the search for understanding human consciousness.”

 

29. juni 1934

Den fransk-amerikanske forsker/aktivist Susan George fødes.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Personlisten: Susan George (1934-)

 

30. juni 1934

“De lange knives nat” i det tyske naziparti.

Se:

Night of the Long Knives (Spartacus Educational)

Nationalsocialisme (Leksikon.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Emnelisten: Nazi-Tyskland 1933-1945

 

6. juni 1934

Ukrainske anarkisthærfører Nestor Makhno dør som landflygtig i Paris (født 26. oktober 1888 i det nuværende distrikt Zaporizhia Oblast, Ukraine).

Dansk:

Makhno-bevægelsen (Sorte Fane Blog). Tekster på dansk + links.

Makhno-bevægelsen 1918-1921. Af Daniell Marcussen (Aktivist.nu; online på Nestormakhno.info). Historieopgave, Aalborg Universitet (2003, 86 sider). “Hovedproblematikken … vil dreje sig om problemerne for en fredelig løsning på konflikten mellem Makhno-bevægelsen og bolsjevikkerne og årsagerne til, at der ikke blev lavet en føderativ sammenslutning mellem Makhno-området og Sovjet-republikken.”

English:

Nestor Makhno (Wikipedia.org). Long article with links/Lang artikel med links.

Nestor Makhno (Libcom.org). Articles about / by Nestor Makhno.

Nestor Makhno, 1884-1934 (Marxists Internet Archive; Reference Archive). Biography and Works.

The Nestor Makhno Archive: The Makhnovshchina & Revolution in Ukraine (site). Texts (many languages), Photos, Songs, Links.

Nestor Makhno: the man and the myth. By Paul Avrich (Libcom.org). Chapter 7 in Paul Avrich, Anarchist Portraits (Princeton University Press, 1988).

Nestor Makhno: the failure of anarchism (Marxist Left Review, Issue 12, Winter 2016). “Mick Armstrong dismantles the romanticism surrounding Makhno in some anarchist circles today with a study of his activity during the Russian Civil War.”

Eighthy years ago: the death of Nestor Makhno (Poumista, July 6, 2014).

Who was Makhno and what did he stand for? By Vladimir Morozov (In Defence of Marxism, 30 September 2009). “To this day anarchists hold up Makhno as the true champion of the workers and peasants of Russia after the 1917 revolution.”

The Makhno myth: Anarchists in the Russian Revolution. By Jason Yanowitz (International Socialist Review, Issue 53, May-June 2007). “In reality, the experience of the Makhnovists stands as a case study in the failure of anarchist politics.” See also a longer reply by Iain McKay: On the Bolshevik myth (Anarcho-Syndicalist Review, Issue 47, Summer 2007; online at Anarchist Writers)

Reassessing Nestor Makhno. By D.R. O’Connor Lysaght (Socialist Democracy, 15 December 2006). Review of Alexandre Skirda, Nestor Makhno: Anarchy’s Cossack: The Struggle for Free Soviets in the Ukraine 1917–1921 (AK Press, 2004, 400 p.)

The Anarchism of Nestor Makhno, 1918-1921: An aspect of the Ukrainian revolution. By Michael Palij (University of Washington Press, 1976, 417 p.; online at Ditext.com)

History of the Makhnovist movement (1918-1921). By Peter Arshinov (Black & Red/Solidarity, 1974; online at The Anarchist Library). “This book is an extremely valuable eye-witness account …”.

The Makhno Movement. By Leon Trotsky (The Military Writings of Leon Trotsky, Volume 2, 1919: How the Revolution Armed; The Southern Front: II. Denikin’s Offensive (May 15 – August 1919); online at Marxists Internet Archive)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

1934nestor.jpg

 

20. juli 1934

“Bloody Friday” i Minneapolis, USA, da 67 lastbilchauffører og sympatisører blev skudt ned under strejken, der endte med sejr.

Se:

Minneapolis Teamsters Strike of 1934 (Wikipedia.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Arbejdskampe i USA i 1930’erne / Worker’s struggles in the US during the 1930’s

 

22. august 1934

Digteren Erik Stinus fødes (dør 13. november 2009).

Se:

Erik Stinus (Leksikon.org)

Erik Stinus (Wikipedia.dk)

Digteren Erik Stinus 1934-2009 (Dansk Vietnamesisk Forening). Med links til nekrologer mv.

Erik Stinus er død. Af Knud Vilby (Arbejderen, 18. november 2009)

Erik Stinus i musik: Kalenderrejsen gennem livet. Af Gerd Berlev
(Kommunistisk Politik, nr.18, 2008)

Litteratur:

En tusinddel træ i vinteren: Udvalgte digte / af Erik Stinus. (Vindrose, 2008, 475 sider)

Tilsammen en sang : Digte gennem 25 år. Af Erik Stinus. (Vinderose, 1983, 156 sider)

 

23. september 1934

Per Olov Enquist fødes, svensk forfatter med romaner i “dokumentarisk stil”.

Se:

P.O. Enquist (Wikipedia.se).

 

4. oktober 1934

Column of Guardias Civiles during the 1934 Asturian Revolution, Brañosera, 8 October 1934. Photo: Concern Illustrated Daily Courier - Illustration Archive. Public Domain.
Column of Guardias Civiles during the 1934 Asturian Revolution, Brañosera, 8 October 1934. Photo: Concern Illustrated Daily Courier – Illustration Archive. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Starten på asturiske minerarbejderes opstand i Spanien, der efter 2 ugers knuses af centralregeringens tropper under ledelse af General Franco.

Se:

Lessons of the Asturian Commune, October 1934. By Ramon Samblas (In Defence of Marxism, 5 October 2004)

Red letter days: Asturias, 4 October 1934. By Andy Durgan (Socialist Review, Issue 223, October 1998)

1934: The Asturias Revolt. By Alex Aspden (Libcom.org, Nov 2, 2007)

The Asturian Uprising and the Warsaw Commune. By Jim Higgins (Revolutionary History, Vol.8, No.2, 2002)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Emneoversigten: Spanien / Spain

 

6. oktober 1934

Anarkisten og digteren Eric Mühsam dør i KZ-lejren Oranienburg (født 6. april 1878, se denne)

 

16. oktober 1934

Kinas Kommunistiske parti indleder “den lange march” efter den militære strategis nederlag.

Se:

75 years ago: The Long March ends [17. oktober 1935] (World Socialist Web Site, 18 Oct 2010)

Long March (Wikipedia.org)

The Chinese Communist Party 1927-37, Part 7: The Long March. By Daniel Morley (In Defence of Marxism, 16 October 2013)
Se også:

The Chinese Communist Party 1927-37: The development of Maoism, Part 1-9. By Daniel Morley (In Defence of Marxism, 9 November 2012 – 20 December 2013)

The Chinese Communist Party 1937-49: The unfolding of historical necessity: China’s Great Revolution, Part 1-10 (In Defence of Marxism, 11 January 2016 – 23 March 2016)

Litteratur:

Rød stjerne over Kina (1937). Bind 1-2. Af Edgar Snow (Erichsen, 1976, 676 sider). Se Red Star Over China (Wikipedia.org)

Den lange March: den ufortalte historie. Af Harrison E. Salisbury (Gyldendal, 1986, 470 sider)

Fra den lange march 1934-1935: vendepunktet i den kinesiske revolution. Med bidrag af Dietmar Albrecht Dirk Betke (Suenson, 1977, 154 sider)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Emneoversigten: Kina / China

 

1. december 1934

SUKP’s Partisekretær Kirov myrdes i Leningrad, en begrundelse for begyndelsen til Moskvaprocesserne 1936-38.

17th Congress of the All-Union Communist Party (Bolsheviks). Sergey Kirov in front to the right, 1934. Photo: Unknown. Public Domain.
17th Congress of the All-Union Communist Party (Bolsheviks). Sergey Kirov in front to the right, 1934. Photo: Unknown. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se:

Glossary of people: Kirov, Sergei (1886-1934) (Marxists Internet Archive)

Sergey Kirov (Wikipedia.org)

Behind the Kirov Assassination. By Max Shachtman (New International, Vol.2, No.1, January 1935)

On the Kirov Assassination (1934). By Leon Trotsky (MIA; Trotsky Internet Archive)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 19.-24. august 1936 om Moskva-processerne.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-