Martin Andersen Nexø (1869-1954)

Denne personliste er en linksamling i anledning af Martin Andersen Nexøs 150 års fødselsdag, og er en opsamling af forskellige begivenheder i hans liv og om hans hovedværker.

  Jørgen Lund
Påbegyndt maj 2019

Indhold:

• Indledning + 150-års arrangementer
• Leksikalt/biografier
• Bibliografier
• Artikler
• Film
• Litteratur + tekster (herunder online)
• Pelle Erobreren (bog og film)
• Ditte Menneskebarn (bog og film)
• Se også (på Socialistisk Bibliotek + andre)

Indledning

26. juni 1869 blev den danske proletarforfatter Martin Andersen Nexø født på Christianshavn. Familien flytter til Bornholm (Dør i Dresden, fhv. DDR, 1. juni 1954)

Politisk var han medlem af Socialdemokratiet 1910-1918, brød med partiet i 1918 til fordel for Socialistisk Arbejderparti; senere en del af Danmarks Kommunistiske Parti. Medlem af tyske KPD i 1923-1925, men var så i en årrække uden for partierne. Hans 60-års fødselsdag i 1929 fejres af Socialdemokratiet.  Genindtrådte 1937 i DKP.
Hans store romaner er Pelle Erobreren udkom 1906-1910 og Ditte menneskebarn, 1917-1921. Fire bind erindringer 1932-39.

150-års arrangementer:

Sunday  30th of June, 14-15.30: Assistens Cementary: “Andersen Nexø and other dead socialists/communists”. Meeting point: Kapelvej 4, at the gate. Guided tour on the cementary, – in English. (Free admission)

Søndag den 23. juni, kl. 14-15.30: Rundvisning på Assistens Kirkegård Martin Andersen Nexø og hans samtidige – hans politiske venner og uvenner”. Start: Kapelvej 4, på pladsen ved Centret. Gratis adgang. På Assistens Kirkegård på Nørrebro ligger flere personer, som har forbindelse til Nexø som forfatter, som socialdemokrat og senere som kommunist.

Konference: Andersen Nexø – 150 år. Martin Andersen

Nexø-fonden og Selskabet for Arbejderhistorie afholder lørdag 22. juni, kl. 10-16, en konferencen på Arbejdermuseet i Rømersgade 22, København K i anledning af 150 året for hans fødsel den 26. juni 1869. Indhold bl.a.: Soldage, omdrejningspunktet i Nexøs forfatterskab – Pelle og det politiske – Nexø som taler – Benny Holst Duo – Nexø på film m.m. Billet: 50 kr.

Mandag den 24. juni kl. 16-18 vises filmen efter Andersen Nexøs roman, ‘Ditte Menneskebarn’ fra 1946. i Folkets Hus, 1. sal, Stengade 50, 2200 Kbh. N.
Manus & instr. af Bjarne Henning-Jensen. Medvirkende bl.a. Tove Maas, Erik Paaske, Ebbe Rode, Marie Garland.  Musik af Herman D. Koppel. Se klip 3 min. på YouTube.

Onsdag den 26. juni klokken 16.00 afslører Nexø Fonden en mindeplade på adressen Sankt Annægade 33 på Christianshavn, hvor Nexø blev født. Henrik Yde vil tale om Nexøs fødehjem og om Christianshavn anno 1869. Gratis adgang.

Leksikalt/biografier:

• Martin Andersen Nexø Selskabet (site). “Martin Andersen Nexø-Selskabet er en litterær forening, et åbent fællesskab, der gennem arrangementer, trykte og digitale udgivelser, forskning med videre vil styrke kendskabet til og udbredelsen af Nexøs forfatterskab.”
• Martin Andersen Nexø. Af Henrik Yde (Leksikon.org).
• Martin Andersen Nexø. Af Henrik Yde (Denstoredanske). I store dele samme artikel.
• Martin Andersen Nexø (Wikipedia.dk).
• Martin Andersen Nexø (1869-1954), forfatter (Weilbachs Kunstnerleksikon, 1 side bio).
• Martin Andersen Nexø (Gravsted.dk, med kort biografi).
• Martin Andesen Nexø (1869-1954) (Litteraturpriser.dk).
• Martin Andersen Nexø. Af Sidsel Sander Mittet (Litteratursiden.dk).
• Nexø, Martin Andersen: kilder og centrale værker. Af Hanne Thusgaard Madsen (Litteratursiden.dk, 8. maj 2018).
• Martin Andersen Nexø. Af Kirstine Marie Ersbøll (Forfatterweb, 2005). Med bibliografi..
• Martin Andersen Nexø. Af Peter P. Rohde (Denstoredanske/Dansk Biografisk Leksikon, 1979-84).
• Om Martin Andersen Nexø og hans digtning. Af K.K. Nicolaisen (Ord och Bild, 1924, side 211-222; online på Projekt Runeberg). Dansk biografisk værkgennemgang.
• Den lille hyrdedrengs vandring mod den store socialistiske moder – Martin Andersen Nexø. Af Johannes Nørregaard Frandsen (Denstoredanske/Dansk Litteraturs Historie, bind 3, s.586-614).
• Martin Andersen Nexø (flersproget site; online på Internet Archive). Liv, Værk, Virkning.
• Martin Andersen Nexø – Forfatteren der skilte vandene (pdf). Af Preben Etwil (april 2019.  50 s.). “Denne biografi gør ikke krav på at være videnskabelig, men den insisterer på at fortælle en sandfærdig historie”. Red. note: en ikke-kommunistisk, af og til ikke-sympatiserende vinkel!

Portræt af Martin Andersen Nexø. Olie på lærred malet ca. 1911 af Michael Peter Ancher (1849–1927), dansk maler. Public Domain. Kollektion: Bornholms Kunstmuseum. Kilde: Wikimedia Commons.

Bibliografier:

Nexø – digital bibliografi. Af Per-Olof Mattsson (Martin Andersen Nexø, 2024)

Martin Andersen Nexø (Bibliografi.dk)
se også: Børge Houmann (Bibliografi.dk) med mange arbejder om Andersen Nexø.

Martin Andersen Nexø Bibliografi (pdf). Af Børge Houmann. Med indledning og biografiske noter på dansk og tysk (Forlaget Sirius, 1961, 238 s.). P.t. ikke online.

Artikler:

Et flot punktum for udgivelser af illustrerede Nexø-noveller. Af Karin Busk (Arbejderen.dk, 10. december 2020). “Sammen med et jubilæumsskrift er udgivelsen af ‘Det daglige brød’ et flot punktum for den serie af Nexø-noveller, som Inge og Klaus Rödel har udgivet privat siden 1972. Det er i alt blevet til 50 udgivelser.”

Stalinisten Martin Andersen Nexø (pdf) (Marxistarkiv.se, 15. januar 2020, 10 s.). “Den danska arbetarförfattaren var en fanatisk anhängare och försvarare av det stalinistiska Sovjet, vilket dessa artiklar om Moskvarättegångarna illustrerar.”

Martin Andersen Nexø  (Arbejderhistorie, nr.2, 2019, s.5-111). “Arbejderhistorie giver også sit bidrag til fejringen ved i dette nummer at bringe et tema, hvor vi i flere artikler sætter fokus på forskellige sider af Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab.” Med artikler af Lisbeth Gundlund Jensen, Henrik Yde, Morten Thing og Kim Frederichsen.

Martin Andersen Nexøs 150-årsdag fejret med stor konference. Af Karin Busk (Arbejderen.dk, 26. juni 2019). “Unge forfattere, litteraturforskere, filmfolk og gæster mødtes til konference og prisoverrækkelser i anledning af 150-året for forfatteren og kommunisten Martin Andersen Nexøs fødsel.”

Plakathistorie: Nexø og årets bogbegivenhed – 1929. Af Dorte Ellesøe Hansen (SFAH, juni 2019). “Der skulle gå ti år før Forlaget Aschehoug i 1929 kunne udgive Nexøs tredie roman: ‘Midt i en jærntid’. Nexø fyldte netop 60 år, og i København fejrede Socialdemokratiet dagen med fakkeltog og fest. Som der stod på den store plakat, var der tale om ‘Aarets store Bogbegivenhed’.”

Mindeplade skal markere Andersen Nexø. Af Kim Kristensen (Solidaritet.dk, 14. juni 2019). “»Man har forsøgt at tie ham ihjel i mange år«, fortæller litteraturhistoriker Henrik Yde, som tidligere på året udgav den anmelderroste biografi »Nexø«, og som skal holde talen senere på måneden i forbindelse med opsættelsen af mindepladen.” Se foto af mindepladen + Henrik Ydes tale (SFAH).

Socialistisk Arbejderparti, Marie Nielsen og Martin Andersen Nexø. Af Morten Thing (Solidaritet.dk, 30. maj 2019). “Martin Andersen Nexø havde tilsluttet sig Socialistisk Arbejderparti (SAP), der var den danske afdeling af verdenspartiet, og blev hurtigt én af SAPs centrale personer.”

Martin Andersen Nexø og anarkismen (Eftertryk, 10. februar 2019). “Uddrag fra Henrik Ydes Nexø: Martin Andersen Nexøs liv og værk, der udkom på Lindhardt og Ringhof 25. januar 2019. Vi bringer uddrag fra kapitlet ’Soldage’ om Nexøs rejsebog fra Spanien.” (Fuld tekst online på Det Kongelige Bibliotek).

Lukker Nexø op for diskussion (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie,  nr.1, 1997, s.74-75). Anmeldelse af Martin Andersen Nexø: Soldage. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Henrik Yde (Danske Klassikere/Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, 1995, 314 s.).

Da Magdalene Lauridsen, Ankerhus, så rødt – afbrændingen af Andersen Nexø-værker i Sorø i 1939 (pdf). Af Helge Torm (Årbog for Historisk forening for Midt og Sydvestsjælland, 2013, bind 100, s.53-161). “Hvorfor og hvordan forstanderinde Magdalene Lauridsen på husholdningsseminariet Ankerhus, den 2. december 1939 fjernede og brændte (nogle af) Andersen Nexøs værker fra det private Peter Dams Bibliotek i seminariets centralfyr, efter at lokale aviser, først Social-Demokraten bagefter Venstre-pressen havde dæmoniseret Andersen Nexø og opfordret til afbrænding af hans værker.”

Mellem Danmark og DDR – en koldkrigsdyst om Martin Andersen Nexøs litterære efterladenskabe (pdf). Af Morten Møller (Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 25, nr.1, 2012, s.21-42). “Om disse tusindvis af breve og man­ge tusinde manuskriptsiders skæbne under Den Kolde Krig handler følgende beretning.”

Litteratur:

Leve friheden, skønheden og personligheden: Dynæsfesterne 1912-1914. Af Keld Dalsgaard Larsen (Silkeborg Museum, maj 2016). Scroll lidt ned.  Med samtidig avis-referat af Martin Andersen Nexøs tale [Fattigper og Fremtiden], 6. juli 1913. Talen findes i trykt udgave i: Ingen over Tinget – intet under tæppet: danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul og Pia (Vandkunsten, 2011, s.270-277).

Vaadesang (Vådesang). Mindedigt af Martin Andersen Nexø over anarkisten Sophus Rasmussen (indskannede tekster).

Barndommens Kyst (Gyldendal, 1911, 180 s.; online på OpenLibrary.org).

Online værker af Andersen Nexø, se også Open Library:
(Pelle Erobreren + 3. og 5. bind af Ditte Menneskebarn, online på dansk, tysk og engelsk, og enkelte andre værker) + Soldage (1903) (DSL, Danske Klassikere, online på Det Kongelige Bibliotek).

Nexø: Martin Andersen Nexøs liv og værk. Af Henrik Yde (Lindhardt og Ringhof, 2019, 560 s.). Se anmeldelser:
Ydes Nexø-værk er en stor oplevelse. Af Allan Vokstrup (Arbejderen.dk, 10. maj 2019).
“Henrik Ydes nye digre bogværk om Nexø, i anledning af hans 150 års fødselsdag, kunne ikke være bedre timet. Nexøs liv og værk kommenterer på forunderlig vis temaer i vores nutid.”
Stor litterær Nexø-biografi. Af Margit Andersen (Kommunist, nr.6-7, 2019). “Ydes bog om Nexø må være det ultimative værk om vor store proletardigter, og den må give ‘gamle’ læsere appetit på at fordybe sig i det store forfatterskab …”
Ny biografi om Nexø (pdf). Af John Christoffersen (Skub, nr.2, april 2019, s.22-23). “Hvis man er interesseret i at få dybere kendskab til Martin Andersens Nexøs liv og forfatterskab, så er Henriks Ydes biografi om Nexø absolut anbefalingsværdig.” Scroll ned.
Ny Nexø-biografi – et monumentalt værk (pdf). Af Jens Juhler Hansen (Arbejderhistorie, nr.2, 2019, s.144-150). “Skal anmelderen sammenfatte sin mening om denne biografi, kan det samles i et enkelt ord: Begejstring.”

Martin Andersen Nexö: den nordiska arbetarlitteraturens pionjär. Av Per-Olof Mattson (Ellerströms, 2017, 598 s.). Se anmeldelser af Anker Gemzöe, Ulf Lundén, Kjell Andersson og Magnus Nilsson:
Den nordiska arbetarlitteraturens pionjär (pdf) (Marxistarkiv.se, 15. januar 2020, 9 s.).

Martin Andersen Nexøs barndomstraume og de politiske følgevirkninger. Af Bo Elbrønd-Bek (Forlaget Underskoven, 2012, 385 s.)
Anmeldelse af Bjarne Nielsen: Koldkrigsprojekt om traumer (Arbejderen.dk, 26. november 2012). “Bo Elbrønd-Bek har følt trang til at finde ud af, hvorfor den verdensberømte forfatter, Martin Andersen Nexø, blev kommunist.”

Martin Andersen Nexø: Portræt af forfatteren og forfatterskabet. Af Thorkild Borup-Jensen (Dansklærerforeningens Forlag, 2010, 72 s.).

Alt er som bekendt erotik. Af Jørgen Haugan (Gad, 1998, 487 s.). “Ved hjælp af sammenlignende læsninger af breve, dagbøger og romaner gøres op med den proletarmyte som forfatteren Martin Andersen Nexø selv skabte om sit liv, og det påvises at Nexøs erotiske forviklinger var styrende for hans litterære produktion.”

Venskab og revolution: Martin Andersen Nexøs og Marie Nielsens venskab og politiske virke 1918-24. Af Børge Houmann og Morten Thing (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1990, 277 s.) (SFAH skriftserie, 25)
Anmeldelse af Gabriele Sokoll (Arbejderhistorie, nr.37, oktober 1991, s.80-82). “Alt i alt er der i bogen 91 forskellige dokumenter. Det er 19 breve fra Marie N. til Nexø og 43 fra Nexø til hende. Marie N.s breve har ikke tidligere været trykt, og af Nexøs breve var 29 ukendte.”

Martin Andersen Nexø og hans samtid. 3 bind. Af Børge Houmann (Gyldendal, 1981-1988, 1572 s.)
Anmeldelse af Antje Mayforth (Arbejderhistorie, nr.33, oktober 1989, s.81-84). “Den kendte Nexø-forsker Børge Houmann, der var personlig ven af Nexø og også hans kampfælle, har skrevet et omfattende trebindsværk på i alt ca. 1600 sider om mennesket, digteren og kommunisten Martin Andersen Nexø på baggrund af den historiske udvikling i Danmark i tidsrummet 1869 til 1954, Nexøs levetid.”

Martin Andersen Nexø bibliografi: med indledning og biografiske noter på dansk og tysk. Af Børge Houmann (Sirius, 1961, 240 s.).

Breve fra Martin Andersen Nexø: I udvalg og med kommentarer af Børge Houmann. Bind 1-3. Udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab (Gyldendal, 1969-72; 391, 501, 488 s.)
Anmeldelse af Carl Erik Bay (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.3, 1973, s.154-157). “… et meget vigtigt materiale til billedet og forståelsen af en af den internationale arbejderbevægelses største forfattere. Værket er i flere henseender meget imponerende …”

Film:

Martin Andersen Nexø: 1869-1954. Forfatter. Af Kulturcentret Assistens (YouTube.com, 7.08 min.). Tilrettelæggere Caspar Andres Jørgensen & Trine Damgård. Foto & grader: Daniel Schultz Madsen. Musik: Simon Webster. Præsentation af forfatterens liv og værk, med klip fra optagelser med ham. (Foto er fra ‘Ditte Menneskebarn’-filmen 1946, medv. Tove Maës og Preben Neergaard).

Martin Andersen Nexø – et portræt af min oldefar. Af Stine Korst. Filmfotograf: Freddy Tornberg. Produktionsselskab:Venus Film & Danmarks Radio. (Filmstriben.dk.; 50 min. Adgang med biblioteksbruger-login).
Portræt af forfatteren, politikeren og mennesket Nexø set fra et oldebarns synsvinkel. I filmen medvirker Nexøs yngste barn May Nexø Hahn, redaktøren og forfatteren Børge Houmann, samt kulturhistorikeren Morten Thing, der fortæller om Nexøs kulturelle og politiske samtid … filmen rummer en lang række arkivoptagelser fra Martin Andersen Nexøs liv og de mange rejser, helt tilbage til Sovjetunionen i 1922.

Pelle Erobreren (bog og film)

28. februar 1906 blev første bind af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren udgivet. Afsluttes i 1910.

Se:

Pelle Erobreren (roman) (Wikipedia.dk)

Pelle Erobreren online: Se Open Library.

Nexø, Martin Andersen – Pelle Erobreren. Af Michael Skjærris (Litteratursiden.dk, 9. januar 2009)

Pelle Erobreren (pdf). Af Helge Rode (Illustreret Tidende, årg. 52, nr. 13, 25. december 1910, s.156; online på Kb.dk). Genoptrykt i Helge Rode: Det sjælelige Gennembrud (Gyldendal, 1928, s.135-140). ” … Nexø har erobret en Verden af Mildhed for den danske Litteratur.”

Podcast: Eksilårene #9 – Pelle Erobreren (Radioaktiv; Solidaritet.dk, 27. marts 2019, 63 min.). ” … en utraditionel dannelsesroman og en grundbog i organisering. Vi … kommer ind på kvinders rolle i den faglige og sociale kamp, … og på, hvad der gør Pelle til så succesfuld en leder og organisator.” NB at Martin Andersen Nexø ikke er født i 1864, som oplyst i podcasten, men 26. juni 1869.

Århundredes danske bog (Danske Litteraturpriser). Afstemninger i Berlingske Tidende og Politiken om århundredets danske bog.

“Pelle Erobrerens” skæbnehistorie (pdf). Af Lisbeth Gundlund Jensen (K&K: Kultur og Klasse, årg. 18, nr.70, 1991, s.105-134; online på Tidsskrift.dk). “Jeg skal i det følgende forsage at fremhæve Martin Andersen Nexøs selvstændige og originale bidrag i datidens politiske og litterære debat og tradition og opridse det ‘tidsbundne’ … ved samtidens og eftertidens mange forskelligartede kritiske indfaldsvinkler til det monumentale værk om Pelle Erobreren.”

Litteratur:

Omkring Pelle Erobreren. Redigeret af Børge Houmann (Hans Reitzel, 1975, 434 sider) (Værkserien).

Pelle Erobreren: en historisk analyse. Af Anker Gemzøe (Vinten, 1975, 139 sider) (Stjernebøgernes kulturbibliotek).

Pelle Erobreren (film). Instrueret af Bille August (1987). Oscar for bedste udenlandske film og Guldpalmer i Cannes, 1988. Se Kulturministeriet: Kanon for film (2006): Pelle Erobreren, 1987. Scroll ned til side 38.

Historiske billeder – Pelle Erobreren som film og som bog (pdf). Af Anker Gemzøe (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 18, 1988, side 187-196). Sætter “filmens kvalitet og mulige begrænsninger i relief” – ift. romanen.

Pelle-filmens gyldne palmer (pdf). Af H.A. Koefoed (Jul på Bornholm, 1988, side 8-12). Efterlyser overensstemmelse mellem film og roman. Scroll ned.

Pelle Erobreren (1987) – Officiel trailer. Dansk/svensk tale (YouTube.com, 2:29 t.). I filmen ses Pelle Hvenegård som Pelle og Max von Sydow som Lassefar.

Ditte Menneskebarn (bog og film)

Ditte Menneskebarn. Manus og instr.: Bjarne Henning-Jensen. Produceret: 1946 – Klip fra filmen med en meget ung Tove Maës(Ditte) og Ebbe Langberg(Kristian). Filmen er baseret på Martin Andersen Nexø’s berømte roman. [Tekstet]. Flere Skuespillere: Maria Garland-Karen Lykkehus-Karen Poulsen-Preben Neergaard-Rasmus Ottesen-Ebbe Rode-Edvin Tiemroth.

Ditte Menneskebarn (roman) (Wikipedia.dk).

Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn (Litteratursiden.dk). “En af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900.”

Ditte Menneskebarn (film) (Wikipedia.dk).
Instrueret af Bjarne Henning-Jensen, 1946. Filmen er på listen i regeringens Kulturkanonen som essentiel i den danske kulturarv, 2005-06.

Se: Kulturministeriet, Kanon for film (2006): Ditte Menneskebarn, 1946. Udvalgets begrundelse + Chr. Monggaards artikel.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Socialister på Assistens Kirkegård: Martin Andersen Nexø.

Indskannede tekster: Med Martin Andersen Nexø på sovjetisk forfatterkongres (oprindelig bragt i Land & Folk, 25.-26. august 1984). Børge Houmanns beretning om Martin Andersens Nexøs aktive deltagelse på de sovjetiske forfatteres første kongres i 1934.

Personlisten: Børge Houmann (1902-1994).

Se også:

Den dristigste 1. maj-tale i Danmarkshistorien. Martin Andersen Nexø i KB-Hallen 1941 (Arbejderbladet, 2. maj 1941; online på Oktobernet.dk). “Under den tyske besættelse blev markeringen af 1. maj forbudt. I 1941 trodsede det endnu legale DKP forbuddet og indkaldte til massemøde i KB-hallen i København. Martin Andersen Nexøs tale ved denne lejlighed …”

“Luften trænger til at renses”. Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø 9. december 1907; om Nexøs mindedigt om anarkisten Sophus Rasmussen i Revolten 22. november 1907, m.m. Se Tidslinjen 7. juni 1874.