Vi bruger cookies til at optimere vores websted. ♥ We use cookies to optimize our website.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
"Vesterbrogade 112, baghuset. Pladen af marmor for socialisten Vladimir Iljitsch Lenin, der under et ophold i København boede i ejendommen." Se nedenfor aug.-sept. 1910. Kilde og citat: Københavns Kommunes Biblioteker: KKB.
Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1910.
Den britiske marxistiske historiker G.E.M. de Ste. Croix (“Croicks”) fødes. (Dør 5. februar 2000).
Hans område var antikken og hovedværket The Class Struggle in the Ancient Greek World: From the Archaic Age to the Arab Conquests (1981) (se Wikipedia.org). The book online: scroll down to entry below.
Obituary: Voice of the voiceless (Socialist Review, Issue 239, March 2000; online at Internet Archive). “Geoffrey de Ste Croix’s legacy is to increase our understanding of historical change, explains Alex Callinicos.”
G.E.M. de Ste. Croix: A lifelong empathy with the oppressed. By Ann Talbot (World Socialist Web Site, 21 March 2000). “De Ste Croix’s class analysis allows him to offer a coherent and materialist explanation of the decline and fall of the Roman Empire.”
Geoffrey de Ste. Croix. By David Harvey (The Guardian, 10 February 2000). “Historian who unravelled the mysteries of the class struggle in the ancient world and the decline of the Roman empire.”
Geoffrey Ernest Maurice de Ste. Croix 1910–2000 (pdf). By Robert Parker (Proceedings of the British Academy, 111, 2001, p.447–78; online at Internet Archive). “… the great radical historian of the classical world.”
Literature:
The class struggle in the ancient Greek world: From the archaic age to the Arab conquests. By G.E.M. de Ste. Croix (Duckworth, 1981, 732 p.; online at Libcom.org). “This text is a challenging work on ancient history and should be of interest to historians of the Greco-Roman world. It combines sociological acumen with solid historical craftsmanship, to provide an insightful account of the major institutions, social groups and historical developments of some 1400 years of Graeco-Roman civilization.”
Peasant-Citizen and slave: The foundation of Athenian democracy. By Ellen Meiksins Wood (Verso, 1988). See chapter 2, section: ‘Ste. Croix and the debate on agricultural slavery’ (p.64-95 + 192-95).
Class struggle in the ancient world. By Perry Anderson (History Workshop Journal, Issue 16, Autumn 1983, p.57-73). Review of Ste. Croix’ book. Only first page online.
Se også/See also:
The Jubilee and the Apocalypse. By John Rose (International Socialism, Issue 98, Spring 2003; online at Marxists Internet Archive). Review of Neil Faulkner, Apocalypse: The Great Jewish Revolt Against Rome, AD 66–73 (Tempus, 2002)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen/Timeline 476 om Romerriget generelt og rigets endeligt/On the fall of the Roman empire.
Tidslinjen/Timeline year -507 om Athens demokrati/links on the democracy of Athens.
Tidslinje/Timeline year -71 om Spartacus-oprøret, film, etc.
19. marts 1910
De Samvirkende Danske Husmandsforeninger skabtes formelt ved et landsstævne i Odense.
Den amerikanske forfatter Mark Twain dør i Redding, Connecticut. (Født i Florida, Missouri, 30. november 1835, se denne)
26. april 1910
Den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson dør (født 18. december 1832, se denne)
1. maj 1910
Raja Dunajevskaja/Raya Dunayevskaya fødes i Ukraine (dør 9. juni 1987 i Chicago, USA).
Ekskluderet 1928 af USAs kommunistparti, Trotskijs russisksprogede sekretær 1937-39 i Mexico, og var med C.L.R. James leder af Johnson-Forest-gruppen (hvor hun var Freddie Forest) i fraktionskampene i den amerikanske trotskistiske bevægelse, hvor hun udviklede ideen om at Sovjetunionen var blevet statskapitalistisk. Efter brud med trotskismen udviklede hun fra 1953 en filosofisk forening af Hegel og Marx, såkaldte marxisme-humanisme (Marxism-Humanism). Grundlagde i 1955 den endnu eksisterende gruppe & tidsskrift News & Letters Commitees i USA.
Raja Dunajevskaja og marxismen-humanismen. Af Bjarke Friborg (Socialistisk Information, nr.182, december 2003). “Hun var sekretær for Trotskij, men kun få kender hendes bidrag i 1950’erne til udvikling af et socialistisk syn på selvorganisering af kvinderne og de sorte.”
Raya Dunayevskaya’s intersectional Marxism. By Christian Høgsberg (International Socialism, Issue 176, Autumn 2022, p.181-186). Review of Kevin B Anderson, Kieran Durkin and Heather A Brown (eds), Raya Dunayevskaya’s Intersectional Marxism: Race, Class, Gender and the Dialectics of Liberation (Palgrave Macmillan, 2021, 720 p).). “This edited collection provides a valuable, stimulating and thought-provoking introduction to the life, work and thought of Raya Dunayevskaya, one of the 20th century’s most important anti-Stalinist revolutionary Marxist intellectuals.”
Marxism and Freedom: Dunayevskaya’s contributions to Marxism and liberation. By Kieran Durkin (The International Marxist-Humanist, October 21, 2018). “In the context of the by then incontrovertible evidence of totalitarianism in the Soviet Union, but also of renewed struggles for liberation in Europe and America, the book itself spoke to the urgent need to rediscover the essence of Marx’s thought.”
“Marxism and Freedom” after sixty years, for yesterday and today. By Kevin B. Anderson (New Politics, Issue 65, Summer 2018). “First published in 1958 … it was one of a number of writings in the period that put forth a democratic, humanist, and revolutionary Marxism, both against the Russian Stalinist system and against the ‘liberal democratic’ capitalism of the United States and Western Europe.”
Commemorating Raya Dunayevskaya, 1910-1987: Founder of Marxist-Humanism. By Travis Blute (Marxist-Humanist Initiative/With Sober Senses, July 30, 2017). “She produced four books, hundreds of articles and thousands of pages of archives. I am only going to touch on a small part of her work, concentrating on the early development of her philosophy which became Marxist-Humanism.”
Philosophy on the barricades. By Stacey Whittle (International Socialism, Issue 127, Summer 2010, p.209-211). Review of Peter Hudis and Kevin B. Anderson (eds), Raya Dunayevskaya: The Power of Negativity – Selected Writings on the Dialectic in Hegel and Marx (Lexington Books, 2002)
Raya Dunayevskaya, 1910 to 1987, Marxist economist and philosopher. By Kevin B. Anderson (Review of Radical Political Economics, Vol.20, No.1, 1988, p.62-74; online at Kevin-anderson.com). “[R.D.’s] sudden death was a tremendous loss to Marxist thought in United States and worldwide.”
“Biography of an Idea” is an essay-film about the ideas of the philosopher, activist, and feminist Raya Dunayevskaya. The film’s title and content follow from Dunayevskaya’s declaration that her biography “is the biography of an idea.” (Vimeo, 1:19:42 hour) + Trailer (YouTube, 1:28 min.). The film was written, directed, and produced by Alex Fletcher.
8. maj 1910
Venstrefløjsøkonomen Ester Børgesen (gift Boserup) fødes på Frederiksberg (dør 24. september 1999).
Lenin bor i København, Vesterbrogade 112 A, 1. sal, og deltager i 2. Internationales møder omkring 8. kongres i Odd Fellow Palæet 28. august til 3. september 1910. (Dog deltog Lenin øjensynligt ikke i den nedenstående kvindekonference i Folkets Hus på Jagtvej)
Mindepladen opsat på ejendommen i 1984
Artikler:
Kulturhistorisk Opslagsbog: Lenin (Selskabet for Københavns Historie, 1985; online på Internet Archive)
Mindetavle for Lenin. Af Sune Hundebøll (Københavns Biblioteker, 23. juni 2010; online på Internet Archive)
Da Lenin kom til Vesterbro. Af Sune Hundebøll (Solidaritet, nr. 1, februar 2010, s.25-26). Artiklen er p.t. ikke online.
Pjecer:
Lenin’s visits to Denmark. By Carl Thomsen (The Royal Library, Copenhagen, 1970, 18 sider; online på Socialistisk Bibliotek)
Danmarks Radio:
(lydfiler, p.t. ikke online)
“Lenin i læsesalen” (DRP1/Danmark Kort, 19. december 2011, 4:28 min.)
“Lenin, Stauning og de røde faner” (DRP1/Danmark Kort, 20. december 2011, 4:32 min.)
“Per fra Vesterbro” (DRP1/Danmark Kort, 21. december 2011, 4:28 min.)
“I Lenins fodspor” (DRP1/Alle tiders historie, 19. september 2010). Samtale med Tue Magnussen (sidste 20 min. af udsendelsen)
Se også:
Da Lenin kom med Malmø-båden: Dramatik under russisk ‘mellemlanding’ i Danmark i 1907 (pdf). Af Peter Søndergaard (Nyt om Arbejdermuseet, nr.1, 2003, s.10-12; online på RUC)
Socialistkongres i Danmark (Arbejdermuseet.dk). Europas socialister samles – Udflugter og optog – Kongressens beslutninger.
Kvindernes internationale kampdag indstiftes på Anden Internationales kvindekonference i København, i Folkets Hus Jagtvej (det senere Ungdmshus).
Ved Soc. Internationales (Anden Interntionale) konges i København vedtoges på Internationalens anden kvindekongres – i Folkets Hus, Jagtvej 69 – , at bruge en årlig demonstrationsdag som kampdag for kvinders rettigheder og – ikke mindst – valgret. (datoen 8. marts blev dog først vedtaget i 1922.
Den syndikalistiske idelogi i den danske arbejderbevægelse ca. 1910-21 (pdf). Af Curt Sørensen (Historie/Jyske Samlinger, bind 8, nr. 3, 1969, s.273-315). “Med udgangspunkt i de pjecer, der sammen med bladet »Solidaritet« blev udgivet af Fagoppositionens Sammenslutning ejter 1910, beskrives syndikalismen som ideologi.”
Syndikalismen blandt lager- og pakhusarbejdeme i København (pdf). Af Therkel Stræde. (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 8, 1978, s.55-96). “Tyngdepunktet er lagt på perioden 1916-ca. 1922, der generelt og blandt lager- og pakhusarbejderne udgjorde syndikalismens blomstringstid, og fremstillingen centreret omkring overenskomstforhandlingerne/-konflikterne.”
Fagoppositionens sammenslutning 1910-1921: de danske syndikalister. Af Bang m.fl. (Modtryk, 1975, 112 s.) (Til arbejderbevægelsens historie, 3)
Den glemte socialisme – anarkisme, anarkosyndikalisme, syndikalisme. Af Carl Heinrich Petersen (Bibliotek Rhodos, 1981, 494 s.). Litteraturliste, s.453-486.
De første 19 elever starter på Esbjerg Arbejderhøjskole, Danmarks første arbejderhøjskole (Roskilde Højskole blev arbejderhøjskole i 1930). Skolen gik konkurs i 2012, og er nu (2018) kommunalt drevet kursuscenter. Initiativtager var især redaktør J.P. Sundbo. Blandt forstanderne (1924-1929) var socialdemokraten, senere første kulturminister Julius Bomholt (1961-64).
Arbejderhøjskolen i Esbjerg. Postkort 1933. Kilde: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/82318/danmark-arbejderhoejskole-i-esbjerg-stenders-no-66020
Arbejderhøjskolen – og »det socialdemokratiske dannelses-paradoks« – delstudie i arbejderbevægelsens kultur, politik og praksis (pdf). Af Jens F. Jensen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 11, 1981, side 42-90). “Arbejderhøjskolen opnår aldrig indholdsmæssig kontakt med de andre af arbejderbevægelsens institutioner … forbliver en marginal aktivitet” [der er individcentreret og ikke klassebaseret].
Den russiske forfatter Lev Tolstoj dør (født 9. september 1828, se denne)
20. november 1910
Opstanden mod diktatoren Porfirio Diaz, som starter den mexicanske revolution og borgerkrig, begynder, og kampene fortsætter til 1920.
Fra venstre mod højre, generalerne: Candelario Cervantes, Pablo López, Francisco Villa, Francisco Beltrán og Martín López, 1914. Lokation: Archivo General de la Nación, Mexico. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.
Mexico’s revolution: A look back in the centennial year, Part 1. By Stuart Easterling (International Socialist Review, Issue 74, November–December 2010)
Viva la Revolución! By Dan La Botz (Against the Current, Issue 147, July/August 2010)
Den politisk aktive forfatter Jean Genet fødes i Paris (dør 14. april 1986 i Paris).
Forf. til bl.a. Tyvens dagbog, da. 1949; vigtigste politiske tekst er øjenvidneberetningen ‘Quatre heures à Chatila’ (Four hours in Shatila) i: Journal of Palestine Studies (Vol. 12, No. 3, Spring, 1983, p. 3-22, online (pdf) at “The Lost Decade: Reading the Radicalism of the 1970s in a Global Context.” Og hans postumt publicerede erindringsbog “Captif Amoureux”, 1986 (engelsk:”Prisoner of Love”, New York Review Books, 2003) om bl.a. besøg hos De Sorte Pantere og i palæstinensiske flygtningelejre.
Se:
Prisoner of Love. By Jean Genet (New York Review Books, 2003.
Jean Genet: ‘Apostle of the wretched of the earth’. By Nina Power (Socialist Worker, Issue 2074, 27 October 2007).
Genet in Palestine (pdf). By Ahdaf Soueif (Al Ahram Weekly, July 17, 2003; online at Internet Archive).
Film:
Un Chant D’Amour Af Jean Genet (1950). Genets eneste film som instruktør.
Se kort, men på dansk, om filmen på Cinemateket eller Wikipedia.org, selve filmen er online på Google Video (27. min., sort/hvid, stumfilm m. musikunderlægning).
28. december 1910
Forfatteren, fabriksarbejderen, skuespilleren og kommunisten Dagmar Andreasen fødes i Preetz ved Kiel,Tyskland. (Dør 10.5.1999).
