Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1883.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
Bladliste 1883:
Nye blade:
Socialdemokratisk Ugeblad, Aarhus (se 3. juli nedenfor). 28. september 1884: Titelskift: Demokraten).
Se:
Arbejderhistorisk Bladliste, under året 1883.
13. februar 1883
Den tyske komponist Richardt Wagner dør i Venedig (født i Leipzig 22. maj 1813, se denne)
11. marts 1883
Den tidligere tyske kommunistleder (marts 1919 – februar 1921) Paul Levi fødes i Hechingen (i nuværende Baden-Württemberg). (Dør 9. februar 1930 i Berlin).
Se:
- Paul Levi (Wikipedia.org), og tysk artikel.
- Paul Levi (Marxists Internet Archive). Biography and Works. Se også MIA: Deutschsprachiger Teil
Vad är brottet: Marsaktionen eller att kritisera den? (pdf) (Marxistarkiv.se, 27. november 2018, 26 s.). “Paul Levis försvarstal vid centralkommitténs möte 4 maj 1921. Levi hade kritiserats för sin offentliga kritik (i pamfletten ‘Vår väg’) av kommunistpartiets ultravänsteristiska Marsaktion.”
Inledning till “Skrifter av Paul Levi i urval” (pdf). Av David Fernbach (Marxistarkiv.se, 30. april 2018, 20 s.). Fra boken: In the Steps of Rosa Luxemburg: Selected Writings of Paul Levi (Haymarket books, 2012)
Vår väg – Mot kuppmentaliteten (1921) (pdf). Av Paul Levi (Marxistarkiv.se, 30. april 2018, 29 s.). “I mars 1921 gjorde de tyska kommunisterna ett kuppförsök som slutade med ett stort nederlag. Levi kritiserade skarpt denna ‘aktion’ som bl a ledde till att partiet förlorade majoriteten av medlemmarna.”
Paul Levi in perspective. By Ian Birchall (Historical Materialism, Vol.23, No.3, 2015, p.143–170; online at John Riddell: Marxist Essays and Commentary, December 1, 2015). Review article of three books by David Fernbach, Frédéric Cyr and Paul Frölich.
History: Why did Paul Levi lose out in the German Communist leadership? By John Riddell (Links: International Journal of Socialist Renewal, July 5, 2013)
Being right is not enough: Some thoughts on Paul Levi. By Ian Birchall (International Socialism, Issue 138, Spring 2013)
Laying the foundations of the united front. By Micheál MacEoin (Solidarity & Workers’ Liberty, Issue 259, 3 October 2012)
Debating a revolutionary’s path. By Todd Chretien (International Socialist Review, Issue 87, January 2013). Review of David Fernbach (ed.), In the Steps of Rosa Luxemburg: Selected Writings of Paul Levi (Haymarket Books, 2012, 350 p.).
See more reviews:
By Ian Birchall (above)
Germany’s lost Bolshevik: Paul Levi revisited. By John Rose and Sebastian Zehetmair (International Socialism, Issue 136, Autumn 2012, p.143-162)
Paul Levi: A Luxemburgist alternative? By Peter Drucker (New Politics, Issue 53, Summer 2012, p.134-140)
A German Lenin? By Charlie Post (Against the Current, Issue 168, January-February 2014). “Together with Fernbach’s excellent biographical introduction, these writings provide the beginnings of a basis for assessing Levi’s politics, his role in the formation of the German revolutionary left and his enduring political legacy.”
NB David Fernbach’s indledning på svensk online, se ovenfor.
The tragedy of Paul Levi: A German revolutionary between Communism and Social Democracy. By Theodor Bergmann (New Interventions, Vol.13, No.4, Summer 2011, p.3-8; online at Marxists Internet Archive)
Editorial introduction to Paul Levi, Our path and What is the crime? By David Fernbach (Historical Materialism, Vol.17, No.3, 2009, p.101-110). Abstract only.
Paul Levi: Our path: Against Putschism (ibid., p.111-145); online at Marxists Internet Archive). På svensk: Vår väg – Mot kuppmentaliteten (1921) (pdf) (Marxistarkiv.se, 30. april 2018, 29 s.).
Paul Levi: What is the crime: The March Action or criticising it? Speech at the Session of the Central Committee of the German Communist Party on 4 May 1921 (ibid., p.146-174). På svensk: Vad är brottet: Marsaktionen eller att kritisera den? (pdf) (Marxistarkiv.se, 27. november 2018, 26 s.).
Paul Levi: a German conception of Communism + Paul Levi: the lost opportunity? Chapter 22 + Chapter 45 in: Pierré Broué: The German Revolution, 1917-1923 (pdf) (Brill, 2005, p.449-458 + p.875-888; online at Libcom.org). Scroll down.
Rosa Luxemburg’s political heir: An appreciation of Paul Levi. By David Fernbach (New Left Review, Issue 238, November-December 1999, p.3-25). Only abstract online.
Paul Levi and his significance for the Communist movement in Germany. By Udo Winkel (Revolutionary History, Vol.5, No.2, Spring 1994, p.42-60)
Paul Levi och några ‘vänsteranhängare’ (pdf). Av Leo Trotskij (Pravda, nr.5, 6 januari 1922, online på Marxistarkiv.se)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Emnelisten: Den tyske revolution 1918-23
- Tidslinjen: 17. marts 1921, om “Marts-aktionen”.
14. marts 1883
Karl Marx dør i London (født i Trier, Tyskland, 5. maj 1818, se denne).
- Om Marx’ grav, se artiklen Tomb of Karl Marx på Highgate Cemetery (Wikipedia.org).
- The death of Karl Marx (Marxists Internet Archive). With Friedrich Engels’ speech + others.
- The man who moulded Marx. By Eileen Bradshaw (Morning Star, 3 April 2007; online at Internet Archive).
Marx, dead and alive (Verso, Blog, 23 January 2021). “In an extract from his new book, Andy Merrifield visits Marx’s grave in Highgate Cemetery and argues that his thinking has never been more urgent or alive.”
Karl Marx isn’t buried. By Sam Miller (Jacobin, March 8, 2019). “Fascists keep vandalizing Marx’s grave because they’re still afraid of his legacy, and the power of his ideas.”
Karl Marx’s grave desecrated by fascists. By Chris Marsden (World Socialist Web Site, 18 February 2019). “The granite plinth supporting a large bronze bust of Marx was daubed with anti-communist slogans on Friday night. It is the second attack by fascists in the past fortnight.” See also Laura Tiernan: Police announce “investigation closed” into desecration of Marx’s grave (Ibid., 27 February 2019)
Karl Marx’s London grave vandalised in suspected hammer attack. By Matthew Weaver (The Guardian, 5 February 2019). “Friends of Highgate Cemetery calls attack a ‘particularly inarticulate form of political comment’.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen 5. maj 1818. Med leksikalt, sites, film, bøger og litteratur på dansk.
- Linkboxen Karl Marx 200. Med en række 2018-artikler om Marx’ politik, økonomikritik og værker.
- Tidslinjen 11. september 1867, om Kapitalens 1. bind.
- Tidslinjen 28. september 1864, om Første Internationale.
- Tidslinjen 10. maj 1857, om Marx og Indien.
- Tidslinjen 16. januar 1855, om Eleanor Marx, yngste datter af Karl og Jenny Marx.
- Tidslinjen 28. november 1820, om Friedrich Engels.
- Tidslinjen 12. februar 1814, om Jenny von Westphalen, gift med Karl Marx.
- Linkboxen: Det Kommunistiske Manifest.
- Linkboxen: Marx & Engels – og miljøet.
- Linkboxen: Marx and Darwin.
- Linkboxen: Karl Marx’ ‘Kapitalen’ og kriseteorier.
Ved siden af Karl Marx er det også gravsted for bl.a. Jenny Marx, f. von Westphalen, (se Tidslinjen 12. februar 1814) og Eleanor Marx (se Tidslinjen 16. januar 1855).
Vandals back at Marx Memorial, Highgate Cemetery. Red paint this time, plus the marble tablet smashed up. Senseless. Stupid. Ignorant. Whatever you think about Marx's legacy, this is not the way to make the point. pic.twitter.com/hGKBMYGWNy
— Highgate Cemetery (@HighgateCemeter) February 16, 2019
Det andet hærværk i februar 2019 mod Marx’ familie-gravsted. Kilde: Twitter@HighgateCemeter
28. marts 1883
Under 2. behandlingen af forsvarsloven i Folketinget holder den radikale Viggo Hørup Hvad skal det nytte-talen.
- Hørup, Viggo. Af Helge Scheuer Nielsen (Leksikon.org)
- Viggo Hørup (Wikipedia.dk)
- Viggo Hørup (1841-1902) (Litteraturpriser.dk). Oversigt med artikler og bøger om Hørup.
- Hvad skal det nytte? (pdf). Af Steen Andersen (Historie-nu.dk; online Internet Archive WayBackMachine). Anmeldelse af Søren Mørch: Hørup er med! (Ekstra Bladets Forlag, 2004)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen 22. maj 1841 om Viggo Hørup.
27. april 1883
Hubert Harrison, den radikale sorte vestindisk-amerikanske politiske aktivist, redaktør m.m. fødes i Dansk Vestindien, på St. Croix, (dør i New York, 17. december 1927). Faderen var tidligere slavegjort.
Links:
- Hubert Harrison. Af Flemming Bødker (Potterager.com, 27. december 2015).
- Hubert Harrison (Wikipedia.org).
- Hubert Harrison (Spartacus Educational).
- Fellow Worker Hubert Harrison (Industrial Workers of the World).
Jeffrey B. Perry (site):
1. Hubert Harrison: The Voice of Harlem Radicalism, 1883-1918 (with audio, video, photo links)
2. A Hubert Harrison Reader
3. Hubert Harrison: Life, Legacy & Some Writings
The life and political contributions of Hubert Harrison. By Brian Kwoba (New Politics, Issue 72, Winter 2022). Review of Jeffrey B. Perry, Hubert Harrison: The Struggle for Equality, 1918-1927 (Columbia University Press, 2020, 988 p.). “With the completion of his biography of Hubert Harrison, Jeffrey B. Perry has made a monumental contribution to our understanding of one of Black history’s most important yet neglected figures.”
See also review by John Woodford: A giant rescued from oblivion (Against the Current, Issue 219, July-August 2022) + review by Ken Olende: Hubert Harrison: Marxism, Garveyism and black liberation (Internatinal Socialism, Issue 176, Autumn 2022, p.173-180).
The most important Black Radical you’ve never heard of. By Paul Heideman (Jacobin, 29 June 2019). “Hubert Harrison was one of the first black socialists in the United States, a fierce champion of racial equality, and a pioneering analyst of how capitalists use racism to divide the working class.”
Hubert Henry Harrison: Foremost pioneer of Harlem radicalism. By Uchenna Edeh (Kentake Page, April 27, 2016). “Though he was extremely popular among the masses who ‘flocked to hear him’, Harrison … was often overlooked by the more established conservative Negro leaders …”
100th anniversary of Hubert Harrison’s founding of the first organization of the militant ‘New Negro Movement’. By Jeffrey Perry (CounterPunch, June 13, 2017). “The League’s stated purpose was to take steps ‘to uproot’ the twin evils of lynching and disfranchisement and ‘to petition the government for a redress of grievances’.”
Rediscovering Hubert Harrison: revolutionary socialism and anti-white supremacy for 21st-Century Americans. By Charles L. Lumpkins (Socialism and Democracy, Issue 55, Vol.25, No.1, March 2011). Review of Jeffrey B. Perry, Hubert Harrison: The Voice of Harlem Radicalism, 1883-1918 (Columbia University Press, 2009, 624 p.). See also review by Ken Olende: Black star rising (International Socialism, Issue 123, Summer 2009) + Clarence Lang: African-American socialist pioneer (Against the Current, Issue 144, January-February 2010).
The voice of Harlem radicalism. By Brian Jones (SocialistWorker.org, July 6, 2009). “A recent book by author Jeffrey Perry aims to help a new generation of activists rediscover the Black radical Hubert Harrison.”
Rediscovering Hubert Harrison (Inside Higher Ed, December 10, 2008). “Eighty years ago, a prominent black intellectual disappeared from the historical record. Scott McLemee talks to Jeffrey B. Perry.”
The developing conjuncture and some insights from Hubert Harrison and Theodore W. Allen on the centrality of the fight against white supremacy (pdf). By Jeffrey B. Perry (Cultural Logic, 2010, 117 p.; online at Internet Archive). “Hubert Harrison was a brilliant writer, orator, editor, educator, critic, and political activist.”
The vital legacy of Hubert Harrison. By Allen Ruff (Against the Current, Issue 108, January-February 2004). Review of Jeffrey B. Perry (ed.), A Hubert Harrison Reader (Wesleyan University Press, 2001, 505 p.). “A close read of Perry’s Harrison collection is well worth the while.” See also review by Bill Fletcher Jr.: Radicals known and unknown (Monthly Review, Vol.53, No.7, December 2001). And at Jeffrey B. Perry’ site: A Hubert Harrison Reader.
Hubert Harrison (1883-1927): race consciousness and the struggle for socialism. By Jeffrey B. Perry (Socialism and Democracy, Issue 34, Vol.17, No.2, Summer-Fall 2003; online at Internet Archive). “Seldom has a person been so influential, esteemed, even revered in one period of history and within a matter of years become so thoroughly unremembered.”
Se også:
Jeffrey B. Perry (1946-2022) (Verso, Blog, 3 january 2023). “The working-class scholar and labor activist Jeffrey B. Perry passed away in September 2022, leaving behind a legacy of radical writing and labor struggle. Sean I. Ahern remembers Perry’s life and work in this obituary.”
The Black Bolsheviks (SocialistWorker.org, November 25, 2015). “Paul Heideman tells the little-known story of the African Blood Brotherhood, which recruited and trained the first generation of Black socialist cadre in the U.S.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 19. januar 2005, om Theodore W. Allen, der skrev bogen “The Invention of the White Race”.
30. april 1883
Den tjekkiske humoristiske forfatter Jaroslav Hašek fødes (dør 3. januar 1938).
Forfatter til det antimilitaristiske værk: Den gode soldat Svejks eventyr (1923, dansk udg: 1939)
Se:
- Jaroslav Hašek (Denstoredanske.dk)
- Jaroslav Hašek (Wikipedia.org)
- The Good Soldier Svejk (Wikipedia.org)
10. maj 1883
Den tyske revolutionære Eugen Levine fødes, bliver henrettes efter at have ledet München Soviet Republik i 1919.
Se:
- Eugen Levine (Spartacus Educational)
- Eugen Levine (Wikipedia.de)
- Leviné’s last speech. By Eugen Leviné (What Next?)
Se også:
- Den bayerske sovjetrepublikken (Wikipedia.no)
- Münchner Räterepublik (Wikipdia.de)
- Bavarian Soviet Republic (Wikipedia.org)
Litteratur:
- Leviné: The life of a revolutionary. By Rosa Levine-Meyer. With an introduction by E.J. Hobsbawm (Saxon House, 1973, 225 p.). Se anmeldelse af Mike Jones (Proletar, nr.7, februar 1973, s.36-37, online på på Socialister.dk)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen 2. maj 1919 om Rådsrebublikken i Bayern.
3. juli 1883
Den tjekkiske forfatter Franz Kafka fødes i Prag (dør 3. juli 1924 i Wien).
Se:
- Franz Kafka (Wikipedia.dk)
- Franz Kafka (Denstoredanske.dk)
- Franz Kafka (Wikipedia.org)
- Kafka, Franz, 1883-1924 (Libcom.org, March 17, 2007)
- Stort værk fornyer forstenet forståelse af Kafka. Af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen (Politiken.dk, 15. juni 2015). Anmeldelse af Isak Winkel Holm: Stormløb mod grænsen: Det politiske hos Franz Kafka (Gyldendal, 2015, 472 s.)
- For Franz Kafka kom mennesket før maskinen og magten. Af Klaus Haase (Arbejderen.dk, 28. februar 2008)
- Franz Kafka: in his times and ours. By Alan Wald (Against the Current, Issue 188, May-June 2017). Review of Michael Löwy, Franz Kafka: Subversive Dreamer (University of Michigan Press, 2016, 156 p.)
- An alienation artist: Kafka and his critics. By Alexander Provan (The Nation, March 2, 2009)
- Franz Kafka: writing of the system’s despair and alienation. By Sinead Kennedy (Socialist Worker, Issue 2042, 17 March 2007)
- Franz Kafka and Libertarian Socialism. By Michael Löwy (New Politics, No.23, Summer 1997)
Se også:
- Kafka.dk. Dansk site om embedsmænd (dommere) og retssikkerhed.
3. juli 1883
Første nummer af Socialdemokratisk Ugeblad udkommer i Århus (til 28. september 1884: Titelskift: Demokraten; ophørt 17 august 1974).
- Demokraten (Denstoredanske.dk)
- Demokraten (AarhusWiki.dk)
- Demokraten (online) 1884-1974 (Mediastream; Statsbibliotekets avisarkiv)
- Demokraten. Af Hans Kaa (Tanker i gang.dk)
Demokraten 1884-1915 – af en Arhus avis’ historie. Af Hans Kaae (Historisk Samfund for Aarhus Stift; også i Århus Stifts Årbøger, bind 67, 1977, s.89-118). Forkortet udgave af afhandling. Omtale af artiklen i Tidsskriftsoversigt 1978/79 (pdf) af Gerd Callesen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 9, 1979, s.289). Scroll ned.
29. juli 1883
Benito Mussolini, fascistisk diktator fødes (henrettes ved Como Søen, og hænges op i benene i Milano, 28. april 1945)
Se på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 29. oktober 1922
12. september 1883
12. september 1883 udgives den norske forfatter (Nobelprismodtager 1903) Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil “En handske” i det som regnes for førsteudgaven. En tidligere udgave forelå færdigtrykt 20. juni samme år, men Bjørnson ønskede den omtrykt.
Udgivelsen blev starten på en især skandinavisk debat(dansk-norsk med Georg Brandes og Bjønstjerne Bjørnson som (mandlige) hovedpersoner*), der med udgangspunkt i debat om krav til seksuel afholdenhed, også for mænd som gjaldt i samtiden for kvinder blev til en bredere kønspolitisk og litterær debat om kvinders frigørelse, den såkaldte sædelighedsfejde, “den store nordiske krig om seksualmoralen”.
“Sædelighedsfejden var en offentlig debat om samfundets seksualmoral, der foregik 1883-1887. Kritiske røster begyndte at pege på det problematiske i, at der gjaldt vidt forskellige normer for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt.” Se også Cecilie Bønnelycke: Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo (Videnskab.dk/Forskerzonen, 1. november 2018).
Den 16.marts 1887 forbereder Dansk Kvindesamfund at deltage i debatten med foredrag af Elisabeth Grundtvig*, ‘Nutidens sædelige lighedskrav’, der gengives i samfundets blad Kvinden og Samfundet.
* Se links om personerne nedenfor under Se også-henvisningerne.
Leksikalt:
- Sædelighedsfejden (Denstoredanske.dk)
- Sædelighedsfejden: debatten om sædeligheden i 1880’erne (Kvinfo’s Kvindekilder). Med litteratur- og kildeliste.
Den seksuelle frigørelse (Wikipedia.dk). Leksikal artikel, hvor sædelighedsfejden betegnes som begyndelsen til den seksuelle frigørelse.
Links:
- Handskemoralen i 1800-tallet (HistorieLab.dk). Med et oversat og bearbejdet uddrag af ”En Handske”.
+ uddrag af: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887, s. 81-93.
+ uddrag af: “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887. - Sædelighedsfejden (1887). Af Georg Brandes (Samlede Skrifter, 1899-1910, side 81-104; online på Arkiv for Dansk Litteratur). “… at øve Kyskhed er ét, det at fordre Kyskhed et andet …”
- Sædelighedsfejden. Af Lise Busk-Jensen (Dansk litteraturs historie, bd. 3, side 50-58)
Sædelighedsfejden 1883-1887. Af Cecilie Bønnelycke (Danmarkshistorien.dk). Med links til debattens online-bidrag.
Elisbeth Grundtvigs bidrag er dog i en bedre udgave her:
Elisabeth Grundtvigs tale til Dansk Kvindesamfund 1887 – Indledning til en forhandling i Dansk Kvindesamfund. (Dansketaler.dk). Trykt kilde: “Kvinden og samfundet” (nr. 4, 1887, s. 81-93). Grundtvigs indlæg bliver imødegået af Georg Brandes, og af socialdemokraten A.C. Meyer, der bl.a. skriver: “… de Revolutionære (Socialdemokraterne) hævder, at Kvinden maa gøres til et med Manden frit og lig stillet Væsen ved at hun bliver økonomisk uafhængig. Er dette sket, da bestemmer hun selv over sine Handlinger, og da vil det ikke være Samfundets Opgave at blande sig i de kønslige Forhold. Samfundets Opgave vil derimod ligge i Retning af Slægtens Opdragelse til et sundt fysisk og aandeligt Liv.”
Litteratur:
Sædelighedsfejden. Af Cecilie Bønnelycke (Aarhus Universitetsforlag, 2018, 100 sider) (Hele bogen online som PDF-fil på AmazonS3) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online. Se anmeldelse af Winnie Maria Bak (Historie-online.dk, 13. november 2018).
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- På Tidslinjen om Bjørnstjerne Bjørnson: 18. december 1832
- På Tidslinjen om Georg Brandes: 4. februar 1842
- På Tidslinjen om Dansk Kvindesamfund, 24. februar 1871.
- På Tidslinen om den socialdemokratiske debatdeltager AC Meyer der NB var stifter af arbejder-idrætsklubber og organisationen De Unges idræt, DUI: se 7. august 1938.
Om Elisabeth Grundtvig (KVINFO’s Dansk Kvindebiografisk leksikon).
Tidslinjen 30. marts 1906: Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og Venerisk Smitte, Lov om ... (offentlig prostitution/bordeller, i Danmark).
Emnelisten: Prostitution, sexkøb og venstrefløjen, om prostitution, sexkøb og venstrefløjens debat. Med link til debatartikler og bøger, forskningsrapporter på dansk og engelsk. P.t. ikke online.
23. september 1883
Den russiske bolsjevik og revolutionsleder Grigorij Zinovjev fødes (som Ovsei-Gershon Aronovich Radomyslsky Apfelbaum) i provinsen Kherson i nuv. Ukraine. (Myrdet under første Moskvaproces 25. august 1936). Årene 1919-1926 var han formand for Kommunistisk Internationale. Forelæsningsrække om bolsjevikkernes historie udgivet som bogen History of the Bolshevik Party: A Popular Outline (1923).
Se:
- Grigorij Zinovjev (Denstoredanske)
- Grigory Zinoviev (Wikipedia.org)
- Gregory Zinoviev (Spartacus Educational)
- Grigorii Ovseyevich Zinoviev. By Anatoly Lunacharsky (Revolutionary Silhouettes, Penguin, 1967; online at Marxists Internet Archive)
- Gregory Zinoviev Archive (Marxists Internet Archive; Marxist Writers). Biography + Works, incl. part of History of the Bolshevik Party.
- Zinovjev (Marxistarkiv.se). Texter av och om Zinovjev.
- Zinoviev letter (Wikipedia.org) “… purported to be a directive to the Communist Party of Great Britain, ordering it to engage in all sorts of seditious activities … historians now agree it was a forgery.”
Zinoviev in Halle (Weekly Worker, Issue 1319, October 15, 2020). “To mark the centenary of the pivotal Halle congress of the Independent Social Democratic Party of Germany on October 20 1920, Ben Lewis looks at the lead-up to and consequences of Grigory Zinoviev’s marathon four-hour speech.” See the speech: World revolution and the Third International (Communist Party of Great Britain; online at Internet Archive).
Zinoviev and the Stalinist degeneration of the Comintern. By John Peterson (In Defence of Marxism, 20 December 2019). “First and foremost, we must understand that Zinovievism is not an empty insult but describes a particular method—a very bad method.”
Lenin’s arrival in Russia (Weekly Worker, Issue 1149, 6 April 2017). “One hundred years ago a small group of revolutionaries returned to Russia in the famous ‘sealed train’. Ben Lewis introduces Grigory Zinoviev’s account of this truly historic event.”
Zinovievism and the degeneration of world Communism. By Joel Geier (International Socialist Review, Issue 93, Summer 2014, p.41-73). “The purpose of this essay is to understand the content of Zinoviev’s underexplored legacy. I will argue that Zinovievism was a political current distinct from both Leninism and Stalinism, despite attempts to conflate these three greatly dissimilar political currents.” Also online with the title: Zinovievism vs Leninism (pdf) (RS21, 7 March 2014; without notes). På svensk: Zinovjevismen och världskommunismens förfall (pdf) (Marxistarkiv.se)
Grigory Zinoviev at his best. By John Riddell (Weekly Worker, Issue 919, June 21, 2012). Review of Zinoviev and Martov: Head to Head in Halle. Edited by Ben Lewis and Lars T Lih (November Publications, 2011). See excerpt from Ben Lewis’ introduction to the book: A victorious debate (Issue 880, September 8, 2011)
Zinoviev and Martov- head to head in Halle (Weekly Worker, Issue 880, September 8, 2011). Ben Lewis’s introduction to a new book, Martov and Zinoviev: Head to Head in Halle (November Publications, 2011, 228 p.). See review by E. Haberkern: The debate at Halle (Against the Current, Issue 156, January-February 2012)
Zinoviev: Populist Leninist (pdf). By Lars T. Lih (The NEP Era: Soviet Russia, 1921-1928, Vol.2, 2008, p.1-23). “The most important conclusion to emerge from this material is that Zinoviev did in fact express a consistent outlook with some degree of intellectual and political integrity …”
What is Imperialism? (1916). By Gregory Zinoviev (New International, Vol.7, No.11, December 1941 and Vol.8, No.1, February 1942; online at Marxists Internet Archive)
Wars: defensive and aggressive (1916). By Gregory Zinoviev (New International, Vol.5, No.3-5, March-May 1939, online at Marxists Internet Archive)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Emnelisten: Den Russiske Revolution 100 år
- Emnelisten: Den Russiske Revolution, fra februar – oktober 1917
- Emnelisten: Kommunistisk Internationale (Komintern) 1919-1943
- Tidslinjen: 19. august 1936, om de berygtede Moskva-processer.
16. november 1883
Den amerikanske abolitionist Sojourner Truth dør i Battle Creek, Michigan. (Født ca. 1797 i Swartekill, Ulster County, New York, som Isabella Baumfree). Født som slavegjort, og handlet flere gange, før hun i 1826 flygtede først til Canada, senere New York. Antog i 1843 efter religiøs vækkelse navnet Sojourner Truth (“Sandhedsrejsende”). Aktiv i kvinderetsbevægelsen og anti-slaveri-bevægelsen (abolitionist-) og under den Amerikanske Borgerkrig. Hendes tale i Akron til Ohio Women’s Right Convention i 1851, Ain’t I am Woman, er en af de berømte amerikanske taler. (Se links om talen på tidsskriftet Marronages læseliste, 2017, under Truth).
Links:
- Sojourner Truth (Wikipedia.org)
- Sojourner Truth – A Life and Legacy of Faith (Sojournertruth.org)
- Narrative of Sojourner Truth, a Northern Slave, emancipated from bodily servitude by the State of New York, in 1828. By Zachary Hutchins (University Library, The University of North Carolina). With summaries narratives.
Se også:
- Sojourner Truth Organization (Electronic Archive, 1969-1986)
- Sojourner Truth Institutte
The limits of white skin privilege. By Michael Goldfeld (Spectre, August 11, 2022). “Noel Ignatiev, the Sojourner Truth Organization, the battle against white supremacy, and the path toiInterracial working-class solidarity.”
Black feminism and intersectionality. By Sharon Smith (International Socialist Review, Issue 91, Winter 2013-14, p.6-24)
7. december 1883
Georg Brandes (født 4. februar 1842) får udgivet “Det moderne gennembruds mænd”.
Se:
- Tema 2: Det moderne gennembruds kvinder og mænd. Af Olav Harsløf (Det Moderne Gennembrud 1870-1890; Det Kongelige Bibliotek)
- Georg Brandes’ ‘skrivebord’ (Det Kongelige Bibliotek/Golden Days of Copenhagen)
- Realismen (Kalliope)
Georg Brandes-tidstavle 1842-1927 (pdf) (Arbejdspapir, nr. 18, Institut for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, oktober 1998)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 4. februar 1842, om Brandes fødedag og om hans liv.
- Tidslinjen: 3. november 1871, om Brandesforelæsningernes start